Hedensted: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
→‎Historie: småret
Rmir2 (diskussion | bidrag)
udvidet en smule
Linje 43:
'''Hedensted''' er en by i [[Østjylland]] og udgør sammen med den nordlige naboby [[Løsning]] et sammenhængende [[byområde]] med {{vis indbyggere DK|766-10088}}. Hedensted er beliggende i [[Hedensted Sogn]] og er hovedbyen i [[Hedensted Kommune]]. Byen hører til [[Region Midtjylland]].
 
Byens ældste bygning er [[Hedensted Kirke]], fra omkring år [[1175]]. Kirken er især kendt for sine tidlige kalkmalerier, der blandt andet viser [[Kristus]], [[Peter (apostel)|Peter]] og [[Paulus (apostel)|Paulus]].
 
Hedensted ligger midtvejs mellem [[Horsens]] og [[Vejle]]. Den befinder sig landskabsmæssigt ved en skillelinie, der er skabt af istidens gletsjere. Vest for byen er landskabet fladt og præget af en del [[grusgrav]]e, hvoraf nogle er konverteret til put-and-take søer. Øst for byen er terrænet mere kuperet med en bedre landbrugsjord.
== Historie ==
=== Landsbyen ===
Hedensted omtales første gang i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra [[1231]] i formen ''Hethænstathæheret'', 25. maj 1406 som ''Hænstathe''.<ref>Sørensen, s. 76</ref>
 
Hedensted landsby bestod i 1682 af 12 gårde og 7 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 602,6 [[tønder land]] skyldsat til 81,97 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 199</ref> Dyrkningsformen var [[græsmarksbrug]] med tægter.<ref>Frandsen, bilagskort</ref>
 
I 1879 beskrives byen således: "''Hedensted med Kirke, Skole og Præstegaard''".<ref>[http://runeberg.org/trap/2-6/0296.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; KJøbenhavn 1879; s. 228]</ref>
 
=== Stationsbyen ===
Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "''Hedensted, ved Landevejens og Jærnbanens Krydsning, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899), Lægebolig, Fattiggaard for H.-Store Dalby Komm. (opr. 1882, Plads for 29 Lemmer), Andelsmejeri, Gæstgiveri samt Jærnbane- og Telegrafst.''"<ref>[http://runeberg.org/trap/3-5/0379.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 355]</ref>
 
Hedensted stationsby havde 188 indbyggere i 1906, 362 i 1911 og 575 indbyggere i 1916.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'' 4. Række 51. Bind 1. Hæfte; Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark; København 1916; s. 68</ref>
 
Hedensted fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden. Stationsbyen havde 645 indbyggere i 1921, 772 i 1925, 831 i 193, 949 indbyggere i 1935<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'' 4. Række 101. Bind 1. Hæfte; Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 176</ref> og 1.072 indbyggere i 1940.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'' 4. Række 113. Bind 3. Hæfte; Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 128</ref> Efter næringsveje var fordelingen i 1930: 96 levede af landbrug, 295 af håndværk og industri, 94 af handel, 86 af transport, 34 af immateriel virksomhed, 82 af husgerning, 188 var ude af erhverv og 6 havde ikke angivet næringsvej.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' Femte Række Litra A Nr. 20; Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 144</ref>
 
Hedensted fortsatte sin udvikling efter 2 verdenskrig. Stationsbyen havde 1.204 indbyggere i 1945, 1.407 i 1950, 1.541 i 1955, 1.717 i 1960<ref>Det Statistiske Departement: ''Statistiske Undersøgelser'' Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 187</ref> og 2.208 indbyggere i 1965.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'' 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 14</ref>
 
Hedensted havde status som [[stationsby]] frem til 1970'erne, hvor [[DSB]] lukkede stationen. I 2005 blev en ny station dog åbnet igen stort set på samme sted. Hedensted blev som mange andre byer i 1960'erne og 1970'erne udbygget med større villakvarterer rundt om den oprindelige bykerne. Senere fulgte industrikvarterer syd og vest for byen.
Line 62 ⟶ 74:
* {{flagikon|NOR}}[[Hol]]
* {{flagikon|SWE}}[[Säffle]]
 
== KilderNoter ==
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
* [[Karl-Erik Frandsen]]: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83'' (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
* [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet'' (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
* John Kousgård Sørensen: "Danske bebyggelsesnavne på -sted" (''Navnestudier udgivet af Stednavneudvsalget Nr. 1''); København 1958.
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.kalkmalerier.dk/Site/preview.php?previewid=4410 Kalkmalerier.dk: Kalkmalerierne i Hedensted Kirke]
 
== Kilder ==
{{Reflist}}
 
{{Hedensted}}