Versionen fra 13. maj 2019, 21:03 redigér Dannebrog Spy (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 36.728 edits Opdateret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. sep. 2019, 22:30 redigér fjern redigering Dannebrog Spy (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 36.728 edits Uheld og ulykker Gå til næste forskel →
Linje 76: === 2. etape === Endnu før 1. etape var åbnet, begyndte planlægningen af en 2. etape fra Aarhus Ø via Aarhus H, Viborgvej og [[Gellerup]] til [[Brabrand]]. Her er man dog stødt på problemer med strækningen fra [[Banegårdspladsen (Aarhus)\|Banegårdspladsen]] til Viborgvej. Egentlig var det tanken at føre letbanen ad Vester Allé, men det vil koste over 100 mio. kr. at få omlagt varme- og vandledninger der. Derfor har Aarhus Kommunes kig på seks forskellige alternativer. En mulighed er gennem Banegraven og derfra ad Sonnesgade og Carl Blochs Gade til Thorvaldsensgade. En anden mulighed er en tunnel under Rådhusparken og [[Musikhusparken]], eventuelt med en underjordisk station ved [[Musikhuset Aarhus\|Musikhuset]]. Det vil dog blive dyrt, især hvis der skal etableres en underjordisk station. En tredje mulighed er [[Busgaden]]-forløbet og Nørre Allé, men det vil kræve at Kirkens Korshærs hovedkvarter på hjørnet af Klosterport og Nørre Allé må rives ned. En fjerde mulighed er Hans Hartvig Seedorffs Stræde og J.M Mørks Gade, men det vil også koste en hjørneejendom. Nok en mulighed er at dele sporene, så der for eksempel køres ad Vester Allé den ene vej og ad J.M. Mørks Gade og Hans Hartvig Seedorffs Stræde den anden vej.<ref>[https://stiften.dk/aarhus/Tunnel-under-Raadhusparken-Letbanens-etape-2-kan-aendre-midtbyen-markant/artikel/490423 ''Tunnel under Rådhusparken? Letbanens etape 2 kan ændre midtbyen markant''] af Henrik Havbæk Madsen. Århus Stiftstidende, 16. december 2017.</ref> == Uheld og ulykker == Det første år letbanen kørte, var den involveret i 18 uheld. I alle tilfælde skyldtes de, at andre trafikanter ikke overholdt færdselsreglerne. For eksempel havde der været elleve uheld med biler, hvoraf de syv skyldtes, at bilisterne havde kørt over for rødt. Der var fem uheld med fodgængere, der havde gået over for rødt eller ud foran letbanetog, og der havde været to uheld med cyklister. Til sammenligning havde [[Bybanen i Bergen]] 58 uheld de første to et halvt år, mens [[Nottingham]] havde 40 uheld på et år. Hos [[Østjyllands Politi]] var man tilfreds med de lavere tal for Aarhus men opfordrede dog generelt trafikanterne til at være opmærksomme på trafikken og ikke alt muligt andet.<ref>[https://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2018/35-ulykker/ ''Den tunge trafikant har fået en sikker start''], Aarhus Letbane, 13. december 2018.</ref> Den første dødsulykke fandt sted 6. juli 2019, da et letbanetog kolliderede med en personbil i [[Jernbaneoverskæring\|overkørslen]] for Albøgevej ved Trustrup på Grenaabanen. To personer i bilen blev dræbt og to andre blev kvæstet, mens ingen i letbanetoget kom noget til. Overkørslen var kun sikret med blinklys, og det blev efterfølgende kritiseret i pressen, at der ikke var opsat bomme. Det var faktisk forberedt, men de blev først sat op 12. august 2019.<ref>''Kollision med bil i overkørsel'' af Steffen Nørgaard. Jernbanen 4/2019, s. 27.</ref> == Materiel ==

Aarhus Letbane: Forskelle mellem versioner