SI-systemet: Forskelle mellem versioner

[[måleenhed|Enhederne]] i SI-systemet er bestemt af en række internationale konferencer organiseret af [[Bureau International des Poids et Mesures]] (Det internationale kontor for vægt og mål). Den første SI-enhed blev indført i [[1960|1960,]] og den seneste tilføjelse er fra [[1971]].

Men SI eller metersystemet har rødder tilbage til omkring [[1640]]. Det blev lavet af [[Frankrig|franske]] videnskabfolk, og blev udbredt i forbindelse med den [[franske revolution]] i [[1789]]. Systemet forsøgte at definere sine enheder på en ikke-vilkårlig måde, hvilket passede godt ind i revolutionens idé om "ren fornuft".

I [[Danmark]] blev metersystemet vedtaget ved lov [[4. maj]] [[1907]], og blev det eneste lovlige [[1. april]] [[1916]].<ref>{{runeberg.org|salmonsen|2|16|1052.html metrisk Maal|H. J. Nielsen}}</ref> Før da havde en række andre [[Europa|europæiske]] lande vedtaget systemet, bl.a. [[Norge]] ved lov [[22. maj]] [[1875]] med gyldighed fra [[1. juli]] [[1882]], [[Sverige]] ved lov [[22. november]] [[1878]] med gyldighed fra [[1. januar]] [[1889]], og [[Finland]] ved lov [[16. juli]] [[1886]] med gyldighed fra [[1. januar]] [[1892]].

En [[meter]] skulle være en timilliontedel af afstanden fra [[Nordpolen]] til [[geografisk ækvator|ækvator]] langs [[meridian]]en gennem [[Paris]]. Senere blev der fremstillet en [[platin]]stang med indgraverede mærker for en meter for at have en mere praktisk brugbar standard for en meter. Stangen blev opbevaret i Paris og skulle afhjælpe i tvivlsspørgsmål ved handel. På grund af en beregningsfejl, blev prototypen i platin 0,2 mm for kort i forhold til den første definition. Som teknikken udviklede sig blev definitionen (men ikke længden) ændret to gange: Først til et multiplum af en bestemt strålingsbølgelængde, og sidst til den afstand lys tilbagelægger i vakuum i 1/299.792.458 sekunder. Denne definition er den nyeste og den gældende.

Enheden for masse er [[kilogram|kilogram,]] som var defineret som massen af en kubus med sidelængde en tiendedel meter fyldt med vand med størst mulig massefylde (hvilket er ved +4 [[Celsius|°C]]). Rumfanget af kuben kaldes også en [[liter]]. Der blev senere fremstillet et metallod af platin-[[iridium]] med en masse på et kilogram, og det har siden da været brugt til definitionen.

Temperaturenheden blev Celsiusgrader, hvor 0 grader er temperaturen af en blanding af is og, vand og 100 grader temperaturen af kogende vand. Da man senere fandt ud af, at der findes en [[Absolutte nulpunkt|absolut minimumstemperatur]], blev nulpunktet flyttet til minimumstemperaturen, hvorved [[kelvin]]-skalaen blev skabt. I celsius-skalaen, kaldes det absolutte nulpunkt minus 273,15 grader. Derfor skelner man mellem temperaturen T og temperaturen t, hvor førstnævnte altid angiver en temperatur (oftest i kelvin, men kan være andre temperaturskalaer) og sidstnævnte kan betegne tid eller en afledt temperaturenhed (således aldrig kelvin, men f.eks. celsius).