David Klöcker Ehrenstrahl: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m småret
sprogret
Linje 7:
[[Fil:Carl Gustaf Wrangel målad av David Klöcker Ehrenstrahl 1652 stor.jpg|thumb|[[Carl Gustaf Wrangel]] til hest]]
 
Klöcker, dervar først var kancelliembedsmand og i denneden egenskab varmed til stede ved fredsslutningerne i Münster og Osnabrück,. menMen i [[Amsterdam]] lærte han maleri hos [[J. Jacobsz]], og kom omkring 1651 til Sverige og malede kort efter et stort rytterbillede af [[K.G. Wrangel]] ([[Skokloster]]). Særlig ved den kunstelskende [[Maria Eleonora]]s velyndest kunne han foretage en omfattende studierejse over Tyskland, hvor han i Nürnberg traf [[Sandraert]] (der senere i sit værk roser Klöcker som en af datidens bedste kunstnere), til Italien, hvor han dvælede længe i [[Venedig]] og i [[Rom]],. her,Her under et 5-årigtfemårigt ophold, vejledetvejledt af [[da Cortona]]. I 1661 vendte han tilbage til Sverige og steg nu højt til vejrs, blev samme år hofkontrafejer, adlet i 1674 under havnet von Ehrenstrahl, blev 1690 hofintendant og overvældedes med bestillinger, således fra Hedvig Eleonora på en række allegoriske billeder ("H. Eleonora’sEleonoras Formæling", "Karl XI’sXI's Fødsel" etc.) til [[Drottningholm]], der lige som [[Gripsholm]] ejer mængder af Klöckers arbejder.
 
== Kunstværker ==
 
Blandt hans talrige pompøse og dekorativt virkningsfulde, men ofte tomme og i emner højst utydelige allegorier er det mægtige loftsbillede i [[Riddarhuset]] (1674), Klöckers største og første betydelige værk, de to kolossale "Korsfæstelsen" (1695) og "Dommedag" (1696) findes nu i Stockholms Storkyrka. Kun sjælden i Klöckers kunst sprænger den rent historiske fremstilling allegoriens omsvøb, som i Karl XI’sXI's og Ulrika Eleonora’sEleonoras Kroning (Drottningholm), tegningssuiten: ''Certamen equestre'' (1686), der gengiver højtidelighederne ved Karl XI’sXI's kroning (og lige som adskillige malerier er stukket i kobber af [[Eimmart]]), og de 8otte gengivelser af Disa’sDisas historie til [[Venngarns Slot]].
 
I portrætfaget, i hvilket Klöcker en tid synes påvirket af [[Rubens]], blev han også stærkt sysselsat: til hans solideste portrætter regnes [[E. Dahlberg]] (Upsala Kunstmuseum), det ejendommelige "Brunnsmästeren i Medevi och hans söner" (1683, Gripsholm), flere billeder af Karl XI.
 
Alsidig som Klöcker var, malede han også dyrstykkerdyrestykker (i hollandsk stil), raderede (nogle blade til "Certamen") og skrev om kunst blandt andet "Die vornehmsten Schildereyen, welche in d. Pallästen d. Kgr. Schweden zu senensehen sind" (1694).
 
Selvportrætter af Klöcker findes i Firenze, Stockholm og Upsala.