Versionen fra 29. jul. 2019, 23:47 redigér Risto hot sir (diskussion \| bidrag) 69 edits Fil ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. sep. 2019, 07:48 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m indsat intern henvisning Gå til næste forskel →
Linje 7: <ref>{{Harv\|Lewis\|Short\|1891}}</ref> Før [[udskiftningen]] - i forbindelse med [[landboreformerne]] i slutningen af [[1700-tallet]] - havde hver [[landsby]] [[bymark]]en liggende omkring sig. I de byer, der brugte ~~vangbrug -~~vangebrug, og det var de fleste -i det østlige Danmark, lå marken inddelt i typisk tre vange, hvor man skiftede mellem forskellige afgrøder, herunder dog også [[brak]]. Vangene var hver delt i et antal ~~åse~~''[[ås]]e'', alt efter hvor man vurderede en nogenlunde ensartet [[bonitet]]. Hver gård i landsbyen havde en '''[[ager']]'' i hver ås, hvormed man sikrede en nogenlunde ensartet fordeling af landsbyens gode og dårlige jorder og de forskellige afgrøder mellem hver gård. <ref>{{Harv\|Olrik\|1919}}, lignende {{Harv\|Hoops\|Beck\|1973}}</ref> Oprindeligt var en ager altså et stykke dyrket jord der hørte til én gård, vangen var det område, hvor der blev dyrket én afgrøde (herunder brak) og marken så endelig byens hele jord - undtagen eng og skov. Med udskiftingen smeltede betydningerne mere eller mindre sammen. ;== Driftsformens historie == [[Fil:Insel_Reichenau_Karte_1707.jpg\|thumb\|240px\|Fra [[Reichenau (ø)\|Reichenau]], 1707. De små strimler er '''agre'''.]] Agrenes fælles drift fandtes i både Tyskland, England og Danmark, side om side med andre egns-karakteristiske driftsformer - blandt andet de jyske enegårde og de slesvigske Waldhufen. Linje 163: }} == ~~Referencer~~Noter == {{reflist}} {{autoritetsdata}}

Ager: Forskelle mellem versioner