Forskel mellem versioner af "Iran"

8 bytes tilføjet ,  for 6 måneder siden
m
Robotassisteret flertydig: Finsk - Ændrede link(s) til Finsk (sprog); kosmetiske ændringer
(wikify; noget om tidligere navn i en note; opdaterer tal)
m (Robotassisteret flertydig: Finsk - Ændrede link(s) til Finsk (sprog); kosmetiske ændringer)
| url = http://www.b.dk/globalt/fredelig-atomenergi-eller-udvikling-af-atomvaaben}}</ref><ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/02/14/210659.htm Iran afslører stort atom-fremskridt], [[DR]], 14. februar 2012</ref> [[Ytringsfrihed]] og retten til at organisere sig i Iran er meget begrænset, og myndighederne kritiseres for brug af fundamentalistiske straffemetoder ved lovbrud, som for eksempel piskning, afhugning af lemmer og [[Stening|stening til døde]].<ref>{{cite web|url=http://www.freedomhouse.org/report/freedom-press/2013/iran|title= 2013 Freedom of the Press Report: Iran|date=November 2013}}</ref><ref name=BBC312>{{Kilde nyheder |url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/6288156.stm |title=Iran 'adulterer' stoned to death |date=10. juli 2007 |publisher=BBC News |accessdate=3. december 2012 |archivedate=3. december 2012 |archiveurl=http://www.webcitation.org/6Cf5UEbg5 |deadurl=no}}</ref>
 
Hovedparten af Irans eksport er baseret på [[olie]] og [[gas]], og landets olieforekomster samt landets strategiske placering har i årenes løb skabt en række problemer både nationalt og internationalt. I midten af 1970'erne kom der en lov om fuldstændig nationalisering af olieindustrien, og det har siden været Irans vigtigste indtægtskilde, kontrolleret af det statsejede selskab [[National Iranian Oil Company]]. Øgede investeringer i [[landbrug]]ssektoren har forbedret eksport af landbrugsprodukter, men landet er stadig afhængigt af import af mad. Hindringer, såsom store underskud i den offentlige sektor og praktisering af islamisk lov også inden for økonomien, har vanskeliggjort Irans deltagelse på verdensmarkedet.
 
Den amerikanske regering har siden 1995 opretholdt en handelsembargo mod Iran.<ref name=kat13jun>{{cite web|last=Katzman|first=Kenneth|title=Iran Sanctions|url=http://www.fas.org/sgp/crs/mideast/RS20871.pdf|work=Congressional Research Service|accessdate=29. juli 2013|date=13. juni 2013}}</ref> Årsagen til dette er dels mistanken om et iransk atomvåbenprogram samt påstandene om, at Iran støtter blandt andet den libanesiske shiamuslimske militære organisation, [[Hizbollah]]. Iran har et anstrengt forhold til USA og Israel, og det er blandt andet officiel iransk politik, at den jødiske stat skal ødelægges.<ref>[http://www.information.dk/telegram/308735 En krig mod Iran vil koste Israel dyrt], ''[[Dagbladet Information]]'', 21. august 2012</ref><ref>[http://politiken.dk/udland/ECE318032/irans-praesident-truer-israel-med-oedelaeggelse/ Irans præsident truer Israel med ødelæggelse], ''[[Politiken]]'', 4. juni 2007</ref>
=== Tidlig historie ===
 
Iran kan spore sin nationale oprindelse tilbage til Persien (afledt fra ''Persis'', det [[antikken|antikke]] græske navn for Iran), der dukkede op ca. år 550 f.Kr. under [[Akamenide dynastiet|akamenidenernes]] dynasti. Det var et meget stort imperium, som kontrollerede et område fra det nordvestlige [[Indien]] til [[Hellas]]. Riget var størst omkring 226-651 e.Kr. under [[Sassaniderne]]. Det omfattede det nuværende Iran, Irak, Armenien, Afghanistan, Syrien, Pakistan, alle arabisktalende lande, dele af Tyrkiet og dele af Indien. De såkaldte [[Perserkrigene|perserkrige]] fandt sted mellem de små [[græske bystater]] og det store persiske rige fra 500 til 448 f.Kr. Nogle græske bystater anså Persien som en økonomisk trussel. Perserne havde planer om at udvide riget og blive mere magtfuldt. Persien havde Darious I som leder. Han indledte krigene mod grækerne. Nogle af de græske stater valgte at støtte krigen imod Persien, mens andre forblev neutrale. Athen og Sparta støttede krigen med de største hære i Grækenland. Kulminationen på perserkrigene kom, da det persiske rige blev erobret af [[Alexander den Store]] efter tre forsøg. Kort tid efter genvandt Persien imidlertid sin uafhængighed i form af [[Partherriget]] og Sassanidernes imperium. Det persiske rige var enevældigt, men kongen havde dog rådgivere og andre statseksperter til at hjælpe sig med at styre landet.
 
Araberne erobrede det persiske rige i år 643 e. Kr. og blev senere fulgt af [[seljukkerne]], [[mongolerne]] og [[Timur Lenk]]. [[Fil:Sassanid Empire 226 - 651 (AD).GIF|thumb|Sassanideriget under sin største udstrækning.]]
 
Efter flere krige og besættelser blev Persien igen uafhængigt i år 1500 i form af [[Safavide-dynastiet]] og andre linjer af konger eller ''[[shah]]er''. Persisk sprog og kultur blevet vedligeholdt takket være det episke værk [[Kongebogen|Shahnameh (Kongernes Bog)]] af den persiske digter [[Ferdowsi]].
 
=== Nyere historie ===
 
I løbet af det 19. århundrede kom Persien under pres fra både [[Rusland]] og [[Storbritannien]] og en moderniseringsproces begyndte og fortsatte ind i det 20. århundrede. Den iranske befolkning ønskede forandringer, hvilket resulterede i den [[persiske grundlovsrevolution]] i [[1905]]/[[1911]]. Det seneste persiske dynasti var Pahlavi-monarkiet, der blev grundlagt af [[Reza Shah]] i [[1925]]. Dette monarki regerede Iran frem til til den [[Ruhollah Khomeini|islamiske revolution]] i [[1979]]. I [[1953]] blev Irans statsminister [[Muhammed Mossadegh]], som var blevet valgt til parlamentet i [[1923]], og som havde været statsminister siden [[1951]], fjernet fra magten ved et komplot der var iscenesat af de britiske og amerikanske efterretningstjenester («[[Det iranske statskup 1953|Operation Ajax]]»), demokratiet blev afskaffet og shahen [[Mohammad Reza Pahlavi]] blev enehersker. Med stærk støtte fra [[USA]] og Storbritannien fortsatte shahen moderniseringen af den iranske industri, men forsømte samtidig at give befolkningen almindelige frihedsrettigheder. Hans autoritære styre, som stod bag systematisk [[tortur]] og andre brud på [[menneskerettighederne]], førte til [[den iranske revolution]], der betød at hans regime blev fjernet fra magten i [[1979]]. Efter mere end et års politisk kamp mellem flere forskellige politiske grupper, blev en islamisk republik etableret under [[ayatollah]] [[Ruhollah Khomeini|Khomeini]].
 
Det nye [[teokrati]]ske politiske system iværksatte en række konservative islamiske reformer, og fulgte en anti-vestlig kurs, som særlig var rettet mod USA, på grund af landets støtte i kuppet i 1953, som havde væltet den valgte regering, samt støtten til shahens regime igennem mere end 25 år. Den nye regering var inspireret af grupper, som mange i den vestlige verden anser for fundamentalistiske. Som et resultat deraf, anser stort set hele den vestlige verden Iran med landets nuværende regering for at være en fjendtlig stat.
== Økonomi ==
 
Den iranske økonomi er en blanding af store, statsejede virksomheder og [[olie]]industri med central planlægning, landbrug der er kollektivt kontrolleret af landsbyer, og små privatejede handels- og service-virksomheder. Den nuværende regering har valgt at fortsætte reformerne og har indikeret, at den vil forsøge at gøre Irans økonomi mindre afhængig af olieindtægterne. Iran investerer indtægterne fra olieeksporten indenfor andre sektorer, bl.a. i den petrokemiske industri. Den iranske regering håber også at kunne tiltrække milliarder af dollar i udenlandske investeringer ved at skabe et mere attraktivt investeringsklima (bl.a. ved en mere lempelig importkontrol samt oprettelse af frihandels-zoner).
 
Iran er [[OPEC]]s næststørste olieproducent og er i besiddelse af verdens tredjestørste [[beviste oliereserver]], hvis udnyttelse kontrolleres af det statsejede [[National Iranian Oil Company]], der er verdens tredjestørste olieselskab. Landet har også verdens næststørste naturgas-reserver (efter [[Rusland]]). Det stærke oliemarked i [[1996]] lettede det finansielle pres på Iran og hjalp med til, at man kunne betale afdragene på udlandsgælden i tide. Irans finansielle situation blev noget vanskeligere i [[1997]] på grund af de lavere oliepriser. De stigende priser i [[1999]]/[[2000]] gav imidlertid igen Iran et pusterum. Underskuddet på statsbudgettet har været et kronisk problem, delvist på grund af store statslige subsidier på omkring 4,7 milliarder dollar om året til blandt andet madvarer og – især – brændstof.
 
[[Servicesektor]]en har i de seneste år stået bag den største del af væksten i Irans BNP. Statslige investeringer har givet et løft til landbruget, og liberalisering af produktionen og reglerne for reklamer har hjulpet med til at skabe nye markeder.
 
Store [[kunstvanding]]sprojekter har sammen med øget produktion af landbrugsprodukter til [[eksport]] som fx [[Daddel|dadler]], blomster og [[pistacienød]]der har været årsag til den hurtigste økonomiske vækst i nogen økonomisk sektor i Iran gennem 1990erne, også selvom de efterfølgende år med tørke i 1999, 2000 og 2001 har holdt udbyttet kraftigt tilbage. Landbruget er fortsat en af de største arbejdsgivere, og 22% af den erhvervsaktive del af befolkningen er ifølge en statistisk undersøgelse fra 1991 ansat i landbruget.
* Persien var også stedet hvor kongerne begyndte at bruge ”kroner” (512 f.Kr)
 
Foruden videnskab og kultur, menes Persien – i kraft af zarathustrianisme/parsisme der var statsreligionen i Persien før Islam – at have øvet væsentlig indflydelse på mange af de store verdensreligioner, herunder de [[Abrahamitiske religioner]], jødedommen, kristendommen og Islam, men også hinduismen. Således går mange af guderne i parsismen igen i hinduismen, eksempelvis den iranske Mithra der i hinduismen kaldes for Mitra.<ref>{{cite web|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/658081/Zoroastrianism|title=Zoroastrianism|publisher=Encyclopædia Britannica|accessdate=18. januar 2012|}}</ref> Persisk er et af de få eksisterende sprog i verden (og blandt andet [[Finsk (sprog)|finsk]] og [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]]) hvor ordene ’han’ eller ’hun’ ikke findes, men hvor der kun er et ord for fælleskøn.
 
== Se også ==
555.181

redigeringer