Børnefilm: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Leliva (diskussion | bidrag) småret, korrekte wikilinks |
Wikificerer |
||
Linje 1:
[[Fil:Pinochio2_1940.jpg|thumb|Pinochio, klassikeren med flere typiske temaer for børnefilm - barnets grænsesøgende uopdragenhed, forhold til far og gudmor, vilde eventyr, magi og fantasiens frie løb]]
'''Børnefilm''' er en [[filmgenre]], som henvender sig til [[børn]] fra børnehavealderen og op til 12-års
Der er også en del børnefilm, hvor
[[Fil:Bambi (Original Theatrical Trailer) 1942.ogv|thumbnail|Biograftrailer til ''Bambi'' med dyreunger, der opfører sig antropomorft]]
[[Fil:Chaplin_The_Kid_edit.jpg|thumb|Charlie Chaplins stumfilm om den forældreløse "The Kid" fra 1921]]▼
▲'''Børnefilm''' er en [[filmgenre]], som henvender sig til [[børn]] fra børnehavealderen og op til 12 årsalderen, hvor handlingen og udformningen er tilpasset barnets følelsesmæssige behov for leg og tryghed, grad af modenhed og opfattelsesevne, og kan typisk være [[tegnefilm]], [[dyr]]efilm, [[komedie|familiekomedier]], film om den første [[skole]]gang, [[fantasy]]- og [[eventyr]]film samt actionfilm. Børnefilm har oftest børn i hovedrollen eller foregår i et univers, som er genkendelig for barnet og er tilpasset aldersgruppen således, at børnene kan identificere sig med figurerne og nemt følge med handlingen.<ref> Wojcik-Andrews, Ian (2000). Children's films: history, ideology, pedagogy, theory. Garland reference library of the humanities ; Children's literature and culture. New York: Garland Pub. ISBN 978-0815330745</ref> <br>
▲Der er også en del børnefilm, hvor hovedrollen spilles af en voksen person, som dog er central for børnene i filmen, såsom [[Mary Poppins]], alle de voksne roller i [[Hook]] eller museumsvagten i Night at the Museum. Omvendt er ikke alle film med børn som hovedpersoner børnefilm, ej heller egnede for børn, såsom gysere i stil med [[The Shining]], "IT", The Ring og Children of the Corn, eller krigsfilm med en trist ende, som Anne Franks dagbog (der også henvender sig mere til [[ungdomsfilm|teenagere]]).
Børnefilm omhandler typisk barnets forhold til forældrene eller søskende, barnets behov for leg og underholdning, magi og fantasiens frie løb, barnets første venskaber og første møder med omverdenen, eller "vejen mod modenhed", hvor børn kan først vises som utilpassede, uvidende og grænsesøgende for derefter gennem oplevelserne opnå modenhed, accept af samfundet og visdom, enten derhjemme eller i et skolemiljø som [[Harry Potter]]. Et meget stort og yndet tema i forholdet til forældrene i børnefilm er den største trussel mod det uselvstændige barns tarv og overlevelse - nemlig forældrenes død eller mangel og ensomhed. I denne type film bunder handlingen i at det forældreløse barn skal pludseligt leve uden mor eller far, finde en ny familie eller på ny gøre sig fortjent og accepteret af den enlige, fjerne forælder. Denne slags børnefilm viser i kontrollede rammer, hvordan den for barnet mest uhyggelige situation skal håndteres og trygheden genskabes. Temaet blev fortalt utallige gange siden Oliver Twist frem til ''[[Alene Hjemme]]'' og hvis det ikke er nervepirrende nok, kan der altid krydres med fantasi og magi som i ''[[Den Uendelige Historie]]'', eller ''[[Labyrinten]]'' (med [[David Bowie]] som Goblinkongen). Hvis magien ikke rækker, kan der også tages sci-fi og tekniske forspring i brug for at få det ensomme barn til at flyve med aliens, som i ''[[E.T.]]''. Hvis man alligevel ikke er til troldspejle eller UFO, kan naturvidenskabens magi også bruges til at bringe de kvikke børn på sommerferie i knibe med Jordens egne monstre fra fortiden - dinosaurerne, der går igen i ''[[Jurassic Park]]''. Bliver det alligevel for kedeligt med altid samme, ensomme hittebørn, kan teamet sagtens genfortælles i dyrenes antropomorficerede verden som i ''[[Bambi]]'', ''[[Junglebogen]]'',
▲[[Fil:Chaplin_The_Kid_edit.jpg|thumb|Charlie Chaplins stumfilm om den forældreløse "The Kid" fra 1921]]
Et andet tema, der ikke er nær så skræmmende men spændende for børn, er en adskillelse af søskende, hvor børn fra helt forskellige samfundslag eller lande kan prøve, hvordan det er at leve som Den Anden, en slags turist-rejse udenfor sin egen trygge sociale klasse. Som i alle børnefilm, bekræftes trygheden til sidst - børnene beroliges og belønnes med opdagelsen, at de er og altid har været søskende,
Børnefilm har forløbere i moraliserende og underholdende, mundtlige eventyr-fortællinger til børn (som også grundlagde børnelitteraturen), fantasy- og magi elementerne kendt i alverdens
Da børn har et meget stort behov for tryghed, har børnefilm i modsætning til andre filmgenrer altid en lykkelig slutning, især for de mindste aldersgrupper- I børnefilm er der stadig lagt mere vægt på simpel underholdning end på kompliceret handling, så børn kan nemmere opleve glæde, opstemhed og tilfredstillelse ved filmens ende. Grundet publikummets særlige behov skal børnefilm undgå at påvirke barnet negativt, da den barnlige psyke er i udvikling og utrolig modtagelig, især i forhold til film, som stimulerer flere sanser samtidigt. Børn har også meget let ved at fuldstændig identificere sig med børn, dyr eller legetøj vist på skærmen, og har svært ved at skelne mellem virkelighed, leg og fantasi. <ref>Wojcik-Andrews, Ian (2000). Children's films: history, ideology, pedagogy, theory. Garland reference library of the humanities ; Children's literature and culture. New York: Garland Pub. ISBN 978-0815330745</ref> Der kan i børnefilm ikke vises barske vold- eller seksuelle scener, rusmidler, misbrug og depressive temaer, som mere hører i socialrealistiske film for voksne - medmindre alverdens ondskab overvindes til sidst og barnet får en genforening med familien, som i Charlie Chaplins film om den forældreløse dreng "The Kid" eller i "Alene Hjemme"-trilogien.
I [[Europa]] og [[Asien]] bliver børnefilm typisk fortalt fra et barns synsvinkel og følger troligt de følelser og stemninger, handlingen og oplevelserne vækker hos barnet som hovedperson. Derimod i [[USA]] bliver børnefilm skabt som [[familiefilm]], gerne med en voksen i hovedrollen<ref>Bazalgette, Cary (1995). "Unshrinking the kids: Children's Cinema and the Family Film". In front of the children: screen entertainment and young audiences. British Film Institute. ISBN 9780851704524 </ref> da børnefilm, som -ikke- var tegnefilm, fik ikke den forventede økonomiske success hos de amerikanske tilskuere. Derfor har de amerikanske familiefilm gerne nogle berømte voksne skuespillere med for at tiltrække et større publikum, ligesom
==
{{reflist}}
|