Københavns Universitet: Forskelle mellem versioner

'''Københavns Universitet''' (fork. '''KU''', [[engelsk (sprog)|eng.]]: ''University of Copenhagen'', forkortet '''UCPH''') er det ældste [[universitet]] og forskningsinstitution i [[Danmark]]. Det blev oprettet i 1479 som et [[studium generale]], og er den næstældste institution for højere uddannelse i [[Skandinavien]] efter [[Uppsala Universitet]] (1477). Universitetet havde i 2017 over 38.000 studerende fordelt på knap 22.000 bachelorstuderende og knap 17.000 masterstuderende samt godt 3.000 [[Phph.d.]]-studerende. Der var knap 9.000 ansatte fordelt nogenlunde ligeligt mellem akademisk og administrativt personale.<ref name="tal"/> Universitetet har firefem [[campus]]ser i og omkring [[København]], og hovedkvarrteretfællesadministrationen ligger ved [[Frue Plads]] i [[Indre By (København)|Indre By]]. De fleste kurser undervisesudbydes på [[Dansk (sprog)|dansk]], men mange kurser tilbydesudbydes også på [[Engelsk (sprog)|engelsk]] og nogle få på [[Tysk (sprog)|tysk]]. UniversitetUniversitetet har flere tusinde udenlandske studerende, hvoraf omkring halvdelen kommer fra [[Norden]].

Københavns Universitet er medlem af [[International Alliance of Research Universities]] (IARU), sammen med bl.a.blandt andre [[University of Cambridge]], [[Yale University]], [[Australian National University]] og [[UC Berkeley]], og [[League of European Research Universities]] (LERU). ''[[Academic Ranking of World Universities]]'' rangerede i 2018 universitet som det bedste i Skandinavien og det 29. bedste i verden,<ref name="ARWU16">http://www.shanghairanking.com/ARWU2018.html</ref> på [[Times Higher Education World University Rankings]]' liste for 2019 blev det placeret som det 116. bedste i verden<ref name="TIMES1516">https://www.timeshighereducation.com/world-university-rankings/2019/world-ranking#survey-answer

Hentet 16.04.2019</ref> I oktober 2018 var der 39 personer med tilknytning til universitetuniversitetet, som nuværende eller tidligere [[alumne]]r, fakultetsansatte og forskere, der har modtaget en [[nobelpris]], og én person havde modtaget [[Turing-prisen]].<ref>{{cite web | url=http://amturing.acm.org/award_winners/naur_1024454.cfm | title=Peter Naur - A.M. Turing Award Winner | accessdate=27. oktober 2016}}</ref>

UniversitetUniversitetet blev lukket af kirken i 1531 for at stoppe spredningen af [[protestantisme]]n. Frem til [[Reformationen i Danmark|reformationen]] i [[1536]] var Københavns Universitet en del af [[den romersk-katolske kirke]], og derfor førte [[Roskilde]]s [[biskop]] tilsyn med universitetet. I 1537 blev universitetet genetableret af [[Christian 3.]], og omdannede den til et [[Evangelikalisme|evangelsk]]-[[Lutheranisme|luthersk]] [[teologisk seminarium]]. I forbindelse med reformationen overtog [[statsmagten]] driften af universitetet. Indtil statsmagtens overtagelse havde universitetet et vidtgående [[selvstyre]], som bl.a.blandt andet medførte, at det ikke var underlagt det normale [[retsvæsen]], men derimod havde egne [[Lov (jura)|love]] og [[domstol]]e og eget [[ordensvæsen|ordens-]] og [[fængselsvæsen]].

FængselscellerneFængselscellen kanfindes stadig besøges i universitetets nuværende kælder ved særlige lejligheder.

Mellem 1675 og 1788 introducerede man eksaminationer som afslutning på uddannelsen. Eksamen i [[teologi]] kom til i 1675, og [[jura]] i 1736. I 1788 krævede alle fakulteter en endeligeendelig eksamination, før man kunne få sin titel. Fra omkring 1680 og frem til 1771 fungerede universitetets [[Konsistorium (universitet)|konstistorium]]konsistorium (ledelse) som [[tamperret]] for Sjælland.<ref>[https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/t/tamperretten/ Tamperretten]. Københavns Universitet. Hentet 24/4-2019</ref>

I 1807 bombede den [[Royal Navy|britiske flåde]] byen under [[Københavns bombardement]], hvorved størstedelen af universitetets bygninger blev ødelagt.<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=m4NRAAAAYAAJ&lpg=PA386&ots=M8rsl1WtfB&dq=In%201807,%20the%20British%20fleet%20bombarded%20Copenhagen%20during%20the%20Bombardment%20of%20Copenhagen,%20destroying%20most%20of%20the%20university's%20buildings&pg=PA386#v=onepage&q=In%201807,%20the%20British%20fleet%20bombarded%20Copenhagen%20during%20the%20Bombardment%20of%20Copenhagen,%20destroying%20most%20of%20the%20university's%20buildings&f=false|title=The new international encyclopaedia|last=Gilman|first=Daniel Coit|last2=Peck|first2=Harry Thurston|last3=Colby|first3=Frank Moore|date=1905|publisher=Dodd, Mead|language=en}}</ref> I 1836 blev den nye hovedbygning indviet, og opførslenopførelsen af andre bygninger til universitetet fortsatte op igennem hele århundredet. [[Københavns Universitets Biblioteksservice|Universitetets BibliotekUniversitetsbiblioteket]] (ny en del af [[Det Kongelige Bibliotek]]), [[Zoologisk Museum]], [[Geologisk Museum]] og [[Botanisk Have (København)|Botanisk Have]] med [[drivhus]],palmehus blev alle opført i denne periode.

Mellem 1842 og 1850 blev fakulteterne på universitetet rekonstrueret. I 1842 blev fakultetet for medicin og fakultetet for kirurgi lagt sammen og blev til [[Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet)|Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet]], og i 1848 blev Fakultetetfakultetet for Jurajura omorganiseret og blev til [[Det Juridiske Fakultet (Københavns Universitet)|FakultetetDet for JuraRets- og SamfundsvidenskabStatsvidenskabelige Fakultet]]. I 1850 blev fakultetet for [[matematik]] og [[naturvidenskab]] skilt ud fra fakultetet for [[filosofi]]. I 1845 og 1860 var København vært for [[nordiske studentermøde]] sammen med [[Lund Universitet|Lunds Universitet]].

Den første kvindligekvindelige studerende blev indskrevet i 1877.<ref name="kvinder">[https://universitetshistorie.ku.dk/overblik/1788-1900/kvinder/ Kvinderne får adgang til universitetet]. Københavns Universitet. Hentet 6/5-2019</ref> Universitetet undergik en voldsom vækst mellem 1960 og 1980. Antallet af studerende steg fra omkring 6.000 i 1960 til omkring 26.000 i 1980, og antallet af ansatte voksede tilsvarende. De bygninger, der blev opført i denne periode, inkluderer det nye Zoologisk Museum, [[H.C. Ørsted Instituttet]], [[August Krogh Instituttet]] og [[Panum Instituttet|Panumbygningen]].

I de første mange år af Københavns Universitets eksistens blev [[undervisning]] betragtet som den [[primære]] opgave, om endomend [[forskning]] også fandt sted. Efter der i [[1788]] blev vedtaget en ny universitetsfundats, begyndte der at komme mere fokus på forskning, og med den nye universitetslov i 2003, som stiller nye krav til samspillet med det øvrige samfund, udgør forskning, undervisning og formidling de tre søjler, universitetets virke er baseret på.

Studenterrådet blev i 1912 oprettet ved kongelig forordning, og blev for alvor politisk engageredeengageret i 1930'erne,. Det var med til at starte Studenterrådet på Aarhus Universitet og Danske Studerendes Fællesråd i 1930'erne, var aktiv i modstandskampen under 2.Anden verdenskrig,Verdenskrig samt var med til at igangsætte og gennemføre [[ungdomsoprøret]] i 1960'erne og 1970'erne. Mange politikere og erhvervsfolk har deres rødder i Studenterrådet, enten ved Københavns Universitet eller ved et af de andre universiteter.

Københavns Universitet havdehar i 2019 seks fakulteter:

* [[Det SundhedsvidenskabeligeHumanistiske Fakultet (Københavns Universitet)|Det SundhedsvidenskabeligeHumanistiske Fakultet]]

Ved oprettelsen i [[1479]] var der som nævnt fire fakulteter: [[Teologi]], [[Retsvidenskab|Jura]], [[Lægevidenskab|Medicin]] og [[Filosofi]]. I [[1675]] blev der indført embedseksaminer i teologi, i [[1736]] i jura, og ved det ny fundats i [[1788]], blev det indført for alle fakulteter. I [[1842]] blev universitetesuniversitetets medicinske fakultet slået sammen med [[Kirurgisk Akademi]], og blev til [[Det Lægevidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet)|Det Lægevidenskabelige Fakultet]]. Seks år senere, i [[1848]], reorganiseredes [[Det Juridiske Fakultet (Københavns Universitet)|Det Juridiske Fakultet]] og blev til [[Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet)|Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet]], og blot to år senere, i [[1850]], udskiltes [[Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet)|Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet]] af [[Det Filosofiske Fakultet (Københavns Universitet)|Det Filosofiske Fakultet]].

[[File:Tagensvej, view from Blegdamsvej.jpg|thumb|[[Panuminstittutet]]Panumbygningen er en del af [[Nørre Campus (Københavns Universitet)|Nørre Campus]].]]

Universitetet har firefem hovedcampus-områderhovedcampusområder, der ligger i [[HovedstadregionenHovedstadsregionen]] (tre i København og, et på [[Frederiksberg]] og et i [[Taastrup]]):<ref name="map">{{cite web|url=https://cas.ku.dk/kort_campusomraader/|title=Kort og campusområder|publisher=Københavns Universitet|accessdate=24. april 2019}}</ref>

*[[Søndre Campus (Københavns Universitet)|Søndre Campus]] – huser Det Humanistiske Fakultet, Det TeologiskeJuridiske Fakultet, Det JuridiskeTeologiske Fakultet, Symbion samt en mindre del af detDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

*[[Taastrup Campus]] – huser [[Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet]] og [[Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet]], herunder et dyrehospital.

Da universitetet blev genetableret af [[Christian 3.]] i 1537 efter [[reformationen]], fik det et nyt segl, der viser Christian 3. med en [[Krone (hovedbeklædning)|krone]], [[scepter]] og [[rigsæble]] over et[[våbenskjold]], der var vertikalt delt mellem [[Danmarks rigsvåben|Danmarks]] og [[Norges rigsvåben]].<ref name="seglhist"/> Teksten på sejlet er

Seglet fra 1537 ligner meget det nuværende sejlsegl, som blev fremstillet i 2000, og som indgår i universitetets logo.<ref name="segl1">[https://designguide.ku.dk/ku/om_design/faelles_identitet/nuvaerende_segl/ De nuværende segl]. Københavns Universitet. Hentet 2/4-2019</ref> Teksten er anderledes, og det kronede skjold viser kun Danmarks rigsvåben (hvilket man har gjort i [[heraldik]] siden 1820, hvor Norges rigsvåben blev fjernet. Teksten er

UdoverUd over det officielle univeresitetssegl, såuniversitetssegl har hver af de seks fakulteter også deres eget segl.<ref name="seglhist"/>

Forhallen i hovedbygningen på Frue Plads er inspireret af antikken. Det ses blandt andet vedpå forhallens bagvæg, hvor der er flere motiver, der omhandler historien om Prometheus, som skabte mennesket, gav os ilden, blev straffet og til sidst blev befriet.

Derudover er Athenes fødsel afbildet, og dermed videnskabens fødsel. Endelig er Poseidon og Athenes kamp om Attika afbildet på højre væg i forhallen.

Forhallen er udsmykket med [[Korintisk orden|korintiske]] [[Pilaster|pilastre]], dvs.det vil sige søjler, som er indbygget i væggen, hvorpå der er mytologiske væsener og forskellige dyr og motiver.