X: Forskelle mellem versioner

'''X''', '''x''' er det 24. [[bogstav]] i det [[dansk (sprog)|danske]] [[alfabet]] (det 23. i det [[latin]]ske alfabet). [[Romerne]] lånte [[Χ]] (chi) fra [[grækerne]] og brugte det som tegn for lydforbindelsen ks, hvilken værdi det havde hos grækerne i Syditalien, medens de østlig boende grækere ([[ioner]]ne m.fl.) brugte X som tegn for kh og betegnede ks ved Bogstavet [[Ξ]] (ksi). Blandt de moderne europæiske folk, som bruger det [[latinske alfabet]], har mange (tyskere, hollændere, italienere, polakker og tjekker) enten helt opgivet brugen af x som lydtegn eller indskrænket dets brug til [[fremmedord]]; også i dansk bruges x kun lidet: efter den nu autoriserede retskrivning kun i nogle fremmedord, men ombyttes ellers med ks. På spansk brugte man x ("equis") tidligere med lydværdien x på steder, hvor nu skrives j, eksempelvis [[Don Quixote]], nu Don Quijote. I de sprog, som vedvarende bruger x, er det som regel tegn for ks, sjældnere (som engelsk exact, anxiety, fransk exécuter, Xénophon) for stemt gz. Med lydværdien s bruges det i almindelig dansk, norsk og svensk Udtale som [[forlyd]] (Xenofon, xylograf), ligeledes i de spanske ord som expectación, extremidad, og i franske ord som soixante, Bruxelles; den tilsvarende stemte lyd [z] betegnes ved x i franske ord som deuxième, dix-huit. Stumt tegn er x i slutningen af franske ord som bijoux, crucifix, Bordeaux.