Christian 3.s Bibel: Forskelle mellem versioner

Der fandtes dog ingen samlet [[bibel]] på dansk, men allerede før Reformationen havde flere personer arbejdet på at bringe danske oversættelser af dele af de bibelske tekster.<ref name="kornerup98ff" />

Kun den tyske bogtrykker [[Ludwig Dietz]] og kongen nævnes. End ikke [[Martin Luther]] omtales, skønt det var kongens ønske at oversættelsen skulle ligge så tæt som muligt op ad Luthers tyske oversættelse.<ref>Ejrnæs, side 18</ref>

Hans Tausen havde 1543 fået [[privilegium]] til en oversættelse, men hans arbejde lå måske for langt fra Luthers oversættelse for kongens smag og er gået tabt. Det blev Christiern Pedersens oversættelse der kom til at danne grundlag for den kommission der blev nedsat til at redigere den endelige version.<ref>Lindhardt, side 21</ref>

Der har dog ifølge [[Bertil Molde]]s undersøgelser i hans doktorafhandling fra 1949 været inddraget yderligere materiale end Christian Pedersens oversættelse, blandt andet Lutherbibelen fra 1545, den såkaldte 'Bugenhagen-' eller 'Lübeckerbibel' fra 1533/34, [[Vulgata]], den svenske Gustav Wasa-bibel fra 1540-41, og tidligere oversættelser fra reformationstiden.<ref>Oplysning hos Ejrnæs, side 19 om Bertil Moldes: ''Källorna till Christian III:s bibel 1550'', doktorafhandling 1949.</ref>

Fortalen er formodentlig af [[Peder PaladiusPalladius]] og drejede sig ikke så meget om indholdet som om den rette fortolkning og hvem der kunne fortolke Bibelen, nemlig fagfolk. Denne fortale kom dog kun til at indlede denne første danske bibel<ref>Ejrnæs, side 29.</ref>

Bogtrykker [[Ludwig Dietz]] fra Tyskland fik opgaven at tilrettelægge bibelen, og manhan genbrugte træsnit af [[Erhard Altdorfer]] fra 'Lübeckerbibelen' fra 1533/34 som var Luthers bibel på [[middelnedertysk]].

Resultatet blev en stor og dyr bibel som kun få havde råd til. Formatet var [[folio]], og Lindhardt kalder den for en kirkebibel beregnet til alteret, ikke en folkebibel.<ref>Lindhardt, side 22</ref> Den blev trykt i 3000 eksemplarer til en pris afa 5fem daler svarende til prisen på en okse eller 30 tønder rug. Det var meningen at alle kirker skulle anskaffe et eksemplar. Da nogle forsvandt fra kirkerne, blev det sernere krævet at de skulle lænkes fast.

Titelbladet er et træsnit af Erhard Altdorfer som også havde udført et til den nedertyske foliobibel af Ludwig Dietz i Lübeck 1533-34, [[Lübeckerbibel]]en eller 'Bugenhagenbibelen'.<ref>Titelbladet er beskrevet i Ejrnæs, side 252. Træsnittene er genbrugt fra [[:de:Erhard Altdorfer|Erhard Altdorfer]]s bidrag til bogtrykker [[:de:Ludwig Dietz|Ludwig Dietz]]' [[:de:Lübecker Bibel (1533/34)|Bugenhagenbibel]] fra 1533/34</ref> Det er et træ med en venstre side til illustration af den gamle pagt (loven, fortabelse) og højre side til den nye pagt (evangeliet, frelse). Dette træmotiv går tilbage til Lucas Cranach [[Lucas Cranach den ældre|(den ældre?)]] og forekommer i mange varianter.<ref>Ejrnæs, side 19, note 28 der refererer til Leif Grane. i ''Københavns Universitet 1479-1979'', bind V, 1980, side 30f </ref>