Lakotaerne kaldte sig selv ''Ikce Wicasa'', hvilkehvilket betyder "menneskenemennesker".<ref>[https://books.google.no/books?id=_jtzhrHVA_UC&pg=PA28&lpg=PA28&dq=Ikce+Wicasa+human+being&source=bl&ots=GZHSpeFcjl&sig=ACfU3U1J34nfXVNerG_LRvOigwlq5x61nA&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwj04_qZjJTlAhVsyqYKHTAjDE0Q6AEwDXoECAcQAQ#v=onepage&q=Ikce%20Wicasa%20human%20being&f=false] Damien Francois: ''The Self-destruction of the west'' (s. 28)</ref> På samme vis kalder [[Cheyenne (indfødte amerikanere)|cheyenne]]-indianere sig ''tsistsistas'', også med betydningen "mennesker".<ref>https://cheyenneandarapaho-nsn.gov/project/tribal-history/</ref>
Lakota-erne, som ertaler den vestligste af de tre dialekter, var de mest krigerske og de mest talrige, og opfostrede de mest berømte [[høvding]]e.
Der var 20.000 lakotaer omkring [[1750]], mens der i dag findes omkring 70.000, hvoraf de 20.500 stadig taler sproget.
Efter [[hest]]ens ankomst blev lakotaerne en del af [[prærieindianere|præriekulturen]], der havde [[Amerikansk bison|bisonen]] og hesten som omdrejningspunkter. Lakotafolket var allieret med [[arapaho]]- og [[Cheyenne (indfødte amerikanere)|cheyenne]]-stammerne, og sammen besejrede de det 7. [[kavaleri]] i [[slaget ved Little Bighorn]] i [[1876]]. De blev selv endeligt besejret 14 år senere ved [[massakren ved Wounded Knee]].
Staterne [[North Dakota|Nord-]] og [[Syd-Dakota]] er opkaldt efter sioux-stammen.
