Germanien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
udvidet en smule
Rmir2 (diskussion | bidrag)
udvidet en smule
Linje 57:
::[[Gregor af Tours]] (ca. 538 – 594?)
 
[[Fil:PtolemyWorldMap.jpg|thumb|300px|[[Ptolemæus]] ca. 150 [[e.Kr.]] (Manuskript fra 15. århundrede, Britisk Library Harley MS 7182).]]
Geografisk havde de ældre forfattere til og med Pomponius Mela kun kendskab til det vestlige Germanien: kyststrækningen fra Rhinen til Jylland, mens Plinius den ældre, Tacitus og Ptolemæus også kendte til området i Østersøen frem til [[Weichsel]] (og formentlig videre). Først hos Jordanes optræder en nøjere beskrivelse af forholdene på Den skandinaviske Halvø. Nok så vigtigt: de fleste antikke kilder har ikke forholdene i Germanien som deres hovedemne men som noget, der forbigående nævnes i anden sammenhæng. Disse forhold betyder, at de antikke kilders omtale af Germanien fremtræder som "kaotiske, brudstykkeagtige og upålidelige".<ref>Bibby, s. 12</ref> For at opnå en mere fast grund under fødderne har mange forskere derfor ved siden af de skriftlige antikke kilder inddraget andre, således [[stednavn]]e og arkæologiske fund for derved at kunne give en mere fyldestgørende fremstilling.<ref>fx Ethelberg, s. 15-27</ref> Det må dog tilføjes, at værdien heraf står og falder med rigtigheden af fortolkningen ved denne inddragelse.
Geografisk havde de ældre forfattere til og med Pomponius Mela kun kendskab til det vestlige Germanien: kyststrækningen fra Rhinen til Jylland, mens Plinius den ældre, Tacitus og Ptolemæus også kendte til området i Østersøen frem til [[Weichsel]] (og formentlig videre). Forklaringen på denne udvidelse af kendskabet til forholdene i det nordlige Europa skal formentlig søges i den ekspedition, som kejser [[Augustus]] i år 5 e.Kr. lod sende nordpå fra Elben. Det var denne ekspedition, som skaffede grundlaget for efterfølgende skildringer af forholdene, idet ingen senere ekspeditioner blev sendt til disse egne i flere hundrede år efter, at romerne led et [[slaget i Teutoburger-skoven|afgørende nederlag]] i [[Teutoburgerskoven]] i år 9 e.Kr. Samme rejse er grundlaget for de ældste kort over Danmark, der tydeligt viser Jylland som en halvø, hvilken iagttagelse kun kan skyldes selvsyn fra en rejsende.<ref>Schütte (1915), s. 14</ref> På det ptolemæiske Danmarkskort optræder Jylland omgivet af 3 øer mod vest, 3 øer mod nord og 3 øer + 1 mod øst. [[Gudmund Schütte]] mente, at indtegningen af disse øer "maa nærmest kaldes en vilkaarlig Stilisering", som næppe har eksisteret på det kort, som var forbillede for Ptolemæus<ref>Schütte (1915), s. 15</ref>, men han har ikke nødvendigvis ret, idet øerne mod vest kunne være Fanø, Rømø og Sild i Vadehavet, øerne mod nord kunne være Mors, Thy og Vendsyssel (idet Thy og Vendsyssel i ældre tid har været adskilt af et farvand kendt som "Sløjkanalen"<ref>Andreasen og Grøn, s. 30-32</ref>), mens øerne mod øst kunne være Fyn, Sjælland og Skåne (på kortet benævnt ''Scandia''), der altså fejlagtigt er opfattet som en ø, samt måske Bornholm. Ptolemæus beskyldes også for at have fejlplaceret visse stammer og dubbleret eller endog tre- og firedoblet deres forekomst<ref>Schütte (1915), s. 16f</ref>, men samtidig er mange stammenavne nøjagtigt placerede set ud fra senere tiders kendskab til deres bopæl.<ref>Schütte (1915), s. 17</ref>
 
Først hos Jordanes optræder en nøjere beskrivelse af forholdene på Den skandinaviske Halvø. Skildringen af stammerne er ret detaljeret, og der kan påvises stor overensstemmelse mellem de omtalte folkestammer og steder på halvøen.<ref>Svennung (1964), s. 65-102</ref> Nok så vigtigt er det, at kilden til Jordanes' fremstilling formentlig er en rejseskildring, mundtlig eller skriftlig (formodentlig en søfarende eller en købmand<ref>Svennung (1964), s. 11</ref>) samt Cassiodor, som han har kopieret fra men desværre ikke formår at referere på en måde, der lever op til forbilledet.<ref>Svennung (1965), s. 1-41</ref> Trods påviselige fejl og misforståelser repræsenterer Jordanes en betydelig udvidelse af sydens kendskab til Norden.
== Geografi ==
 
GeografiskNok havde devigtigt ældreved forfattereanvendelsen tilaf ogklassiske medforfatteres Pomponiusskildringer Mela kun kendskab til det vestlige Germanien: kyststrækningen fra Rhinen til Jyllander, mens Plinius den ældre, Tacitus og Ptolemæus også kendte til området i Østersøen frem til [[Weichsel]] (og formentlig videre). Først hos Jordanes optræder en nøjere beskrivelse af forholdene på Den skandinaviske Halvø. Nok så vigtigt:at de fleste antikke kilder har ikke havde forholdene i Germanien som deres hovedemne men derimod som noget, der forbigående nævnes i anden sammenhæng. Disse forhold betyder, at de antikke kilders omtaleomtaler af Germanien fremtræder som "kaotiske, brudstykkeagtige og upålidelige".<ref>Bibby, s. 12</ref> For at opnå en mere fast grund under fødderne har mange forskere derfor ved siden af de skriftlige antikke kilder inddraget andre, således [[stednavn]]e og arkæologiske fund for derved at kunne give en mere fyldestgørende fremstilling.<ref>fx Ethelberg, s. 15-27</ref> Det må dog tilføjes, at værdien heraf står og falder med rigtigheden af fortolkningen ved denne inddragelse.
[[Fil:PtolemyWorldMap.jpg|thumb|300px|[[Ptolemæus]] ca. 150 [[e.Kr.]] (Manuskript fra 15. århundrede, Britisk Library Harley MS 7182)]]
 
== Geografi ==
 
De antikke kilder indeholder kun forholdsvis lidt til beskrivelse af Germaniens geografi, det vil sige om klima, områder, floder, have, skove, bjerge og lignende. Til gengæld giver der forholdsvis udførlig omtale af de etniske forhold.
Line 88 ⟶ 91:
 
== Litteratur ==
* Frank Andreasen/Ole Grøn: "Sløjkanalen" (''Skalk'' 1995 Nr. 3; s. 30-32)
* Geoffrey Bybby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* Per Ethelberg: "Anglerriget - storhed og fald" (''Skalk'' 2017 Nr. 3; s. 15-27)
Line 99 ⟶ 103:
* [http://varpelev.saxo.ku.dk/publikationer/Southern_Scandinavian_foederati_2007.pdf/ Thomas Grane: "Southern Scandinavian Foederati and Auxiliarii?" (''Analecta Romana Instituti Danici, Supplementum XXXIX'': Beyond the Roman Frontier. Roman Influences on the Northern Barbaricum; Roma MMVII; s. 83-164)]
* [http://www.acdan.it/analecta/37_2012/grane.pdf Thomas Grane: "Pliny and the wandering mountain. A new interpretation of Pliny’s account of the northern Barbaricum with an archaeological comment" (''Analecta Romana Instituti Danici'' XXXIV; 2012 Accademia di Danimarca; ISSN 2035-2506; s. 7-28)]
*[https://tidsskrift.dk/index.php/geografisktidsskrift/article/download/36902/71005 Gudmund Schütte: "Det ptolemæiske Danmarkskort" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 23; 1915; s. 9-20)]
* [https://tidsskrift.dk/index.php/geografisktidsskrift/article/download/36964/71129 Gudmund Schütte: "Nordgrænsen for Iagttagelserne hos Pytheas" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 24 (1918))]
* [https://tidsskrift.dk/index.php/geografisktidsskrift/article/download/36962/71125 H.P. Steensby: "Pytheas fra Massilia og Jyllands Vestkyst" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 24 (1918))]
*[http://samla.raa.se/xmlui/bitstream/handle/raa/1959/1964_065.pdf?sequence=1 J. Svennung: "De nordiska folknamnen hos Jordanes" (''Fornvännen'' 1964; s. 65-102)]
*[http://samla.raa.se/xmlui/bitstream/handle/raa/1972/1965_001_kompr.pdf?sequence=1 J. Svennung: "Jordanes' Scandia-kapitel" (''Fornvännen'' 1965; s. 1-41)]
* [http://www.unrv.com/provinces/germania.php Roman empire: Germania]
{{Commonscat|Germania}}