Versionen fra 19. okt. 2019, 21:28 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m småret Tag: Sidetømning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. okt. 2019, 21:34 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits indsat flyttet tekst Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Eftersyn\|dato=juli 2014}} {{Forældet}} {\| class="infobox" cellpadding="0" style="font-size: 100%; width: 250px; background-color:#fee8ab;" ! colspan=2 style="font-size:medium; background-color: #b08261;" \| Mansi <br /> <div style="text-align:center;font-size:small;">Voguler</div> \|- \| colspan=2 style="text-align:center;" \| [[Fil:Mansi.jpg\|none\|300px\|]] \|- ! colspan=2 style="background-color: #b08261;" \| Antal og fordeling \|- \| '''{{flagland\|Rusland}}:''' \| 11.432 (2002) \| <ref name=autogeneret1>[http://www.perepis2002.ru/index.html?id=87 Russian Census of 2002]</ref> \|- \| * {{flagikon\|Tjumen oblast}} '''[[Tyumen oblast]]:''' \| 10.561 (2002) \| <ref name=autogeneret1 /> \|- \| * [[Fil:Flag of Yugra.svg\|15px]] '''[[Khanty-Mansij autonome okrug]]:''' \| 9.894 (2002) \| <ref name=autogeneret1 /> \|- \| * {{flagikon\|Sverdlovsk oblast}} '''[[Sverdlovsk oblast]]:''' \| 259 (2002) \| <ref name=autogeneret1 /> \|- \| * {{flagikon\|Komi\|size=15px}} '''[[Komi republikken]]:''' \| 11 (2002) \| <ref name=autogeneret1 /> \|- ! colspan=2 style="background-color: #b08261;" \| Etnografi \|- \| '''Sprog:''' \| [[Russisk (sprog)\|Russisk]], [[Mansij (sprog)\|mansij]]; \|- \| '''Religion:''' \| [[Den Ortodokse Kirke\|Russisk-ortodoksne kristne]], [[shamanisme]] \|- \| '''Levevis:''' \| Jægere og fiskeri; \|- ! colspan=2 style="background-color: #b08261;" \| Udbredelse \|- class=landkort" \| colspan=2 style="background-color: #fee8ab;"\| [[Fil:Map of Russia - Khanty-Mansi Autonomous Okrug (2008-03).svg\|300px]] \|- \| colspan=2 style="text-align:center;" \| Khanty-Mansij autonome okrug \|- \|} [[Fil:IstSib008 1.jpg\|thumb\|Mansij levererer tribut til [[Jermak Timofejevitj]]]] '''Mansi''' (også kendt som ''voguler'') er et ugrisk folk, som bor på [[Uralbjergene]]s nordøstre side ved bifloder til [[Ob]] og [[Tobol]]. De bor vest for [[hanti]], som de er i slægt med. Mansi ernærer sig overvejende ved jagt og fiskeri, især i udbredelsesområdets nordlige del. I en vis udstrækning drives også [[rendrift]]. Jordbruget udgør hovednæringen alene i de mest sydligt beliggende områder omkring Tavda. == Benævnelse == Ordet ''mansi'' betød oprindelig "menneske, mand". Man anser, at [[ungarer]]nes navn på sig selv ''magy-ar'' er dannet ud fra samme ordstamme. Navnet ''vogul'' hidrører egentlig fra mansiernes naboer, [[komier]]ne og hanti, hvor det forekommer i formen ''vakul'' ~ ''vogal''. Nogen troværdig etymologisk forklaring findes endnu ikke. En modsvarende ordstamme findes også i navnet på en biflod til [[Ob]]. Fra disse sprog er ordet blevet overført til [[Russisk (sprog)\|russisk]], som igen har formidlet det til andre sprog. Navnet forekommer første gang i russiske krøniker [[1396]]. Russerne anvendte også benævnelsen ''"jugrer"'' om mansi; jugrerne nævnes blandt andet i ''[[Nestorkrøniken]]'' [[1092]]. Med benævnelsen sigtedes på mansis og handiernes forfædre, Ob-ugrierne. Jugrerne fremtræder i historiske kilder frem til [[1700-tallet]]. Under den [[Sovjetunionen\|sovjetiske tid]] overgik man på russisk til folkets navn på sig selv. ''Mansi'' blev taget i brug for første gang [[1785]] af professor J. Georgi (1729-1802) ved [[Sankt Petersborg\|Skt. Petersburgs]] [[universitet]]. I flere tilfælde kalder mansi også handierne for mansi. == Udbredelse == Mansi bor fortrinsvis mellem [[Ob]]s nedre løb og [[Ural]], især omkring floden Tavda og dennes bifloder. Området er enormt, men har traditionelt haft en meget lav befolkningstæthed. Deres hovedbosætningsområde har fået status af nationalt område, men desuden bor de i [[Sverdlovsk]]-området. Tidligere har deres udbredelse været større og omfattet egnene omkring [[Perm (by)\|Perm]], [[Petjora]], [[Vjatka]] og floden [[Kama (flod)\|Kamas]] øvre løb.<ref name=autogeneret3>Uibopuu, s. 290</ref> == Historie == Mansis historie som selvstændigt folk kan siges at begynde med, at ungarerne og Ob-ugriernes forfædre gik hver deres veje. Der er delte meninger om tidspunktet for denne splittelse. En del forskere vil lægge det til ca 1.000 f.Kr. ([[Eemil Nestor Setälä\|Setälä]]), andre til 600 f.Kr. ([[Péter Hajdú\|Hajdú]]). Mere nøjagtige er oplysningerne om, hvornår mansis og hantiernes forfædre skiltes og efterhånden kom til at udgøre to særskilte folk. De første oplysninger findes i Nestorkrøniken, men først i [[1300-tallet]] forekommer i samme kilder antydninger om, at man har at gøre med to særskilte folk. Fra [[1265]] foreligger oplysninger om, at jugra-folket tilhørte [[Novgorod]]s beskatningsområde. Såvel mansi som hanti havde på denne tid egne fyrster som herskere, og under disses ledelse besluttede man at gå til modangreb mod russerne. Men man måtte også kæmpe mod de sydfra indtrængende [[tatarer]], der også beskattede dem. Novgorod trængte helt frem til Ob [[1364]]. Mansi gik da til modangreb. Højdepunktet i denne modstandsbevægelse udgjorde angrebet vestpå over Uralbjergene [[1455]] under fyrst Asykas ledelse. Angrebet rettedes mod [[Moskva]]s støttepunkt i [[Vytjegda]], og ved dette myrdedes [[biskop]] Gerasim i Perm. Han var den første [[missionær]], som forsøgte at kristne ugrierne. Russernes fremgangsrigeste felttog blev [[Ivan 3. af Rusland\|Ivan 3.s]] erobringstog til [[Ob]]. Som resultat af dette tilføjede han til sine hæderstitler navnet "jugrare". Trods dette blev det dog fyrst [[Jermak]], som tildeltes benævnelsen "Sibiriens erobrer", idet han mod slutningen af [[1500-tallet]] foretog et nyt erobringstogt mod folkene i det vestlige Sibirien. I alle disse konflikter var det fortrinsvis mansi, som var drivkraften bag modstanden, efter som hantierne på dette tidspunkt havde trukket sig tilbage til områderne øst for Ob.<ref>Uibopuu, s. 292</ref> Den endelige kristning af mansi begyndte under [[Peter den store]]s tid, da munken Feodor (som biskop kaldet Filofei) blev mansis apostel. Deres religion kendetegnes af [[shamanisme]] og bjørnedyrkelse, og overgangen til kristendommen skete blot til det ydre. Mansi, som ikke var bekendte med handel og købslåning, blev snart de indflyttede russiske købmænds kunder og havnede i afhængighed af de fremmede.<ref>Uibopuu, s. 293</ref> === Hanti-Mansi nationale område === I 1930 oprettedes et såkaldt nationalt område (oprindeligt kaldet "Ostjak-Vogul autonome nationale distrikt", fra 1940 "Hanti-Mansi nationale distrikt"<ref>Kolga et al, s. 222</ref>) på 523.100 km<sup>2</sup><ref>Kolga et al., s. 220</ref> fælles for hantier og mansi for at sikre deres sprog og kultur. Reelt blev dette formål undergravet af en vedvarende tilflytning fortrinsvis af russere: {\| class="wikitable" \|- ! ! Folketælling 1939 ! Folketælling 1959 ! Folketælling 1970 ! Folketælling 1979 ! Folketælling 1989 ! Folketælling 2002 \|- \| [[Hanti]]er \| Align=right\| 12,238 (13.1%) \| Align=right\| 11,435 (9.2%) \| Align=right\| 12,222 (4.5%) \| Align=right\| 11,219 (2.0%) \| Align=right\| 11,892 (0.9%) \| Align=right\| 17,128 (1.2%) \|- \| Mansier \| Align=right\| 5,768 (6.2%) \| Align=right\| 5,644 (4.6%) \| Align=right\| 6,684 (2.5%) \| Align=right\| 6,156 (1.1%) \| Align=right\| 6,562 (0.5%) \| Align=right\| 9,894 (0.7%) \|- \| [[Nenets]] \| Align=right\| 852 (0.9%) \| Align=right\| 815 (0.7%) \| Align=right\| 940 (0.3%) \| Align=right\| 1,003 (0.2%) \| Align=right\| 1,144 (0.1%) \| Align=right\| 1,290 (0.1%) \|- \| [[Komier]] \| Align=right\| 2,436 (2.6%) \| Align=right\| 2,803 (2.3%) \| Align=right\| 3,150 (1.2%) \| Align=right\| 3,105 (0.5%) \| Align=right\| 3,000 (0.2%) \| Align=right\| 3,081 (0.2%) \|- \| [[Russere]] \| Align=right\| 67,616 (72.5%) \| Align=right\| 89,813 (72.5%) \| Align=right\| 208,500 (76.9%) \| Align=right\| 423,792 (74.3%) \| Align=right\| 850,297 (66.3%) \| Align=right\| 946,590 (66.1%) \|- \| [[Ukrainere]] \| Align=right\| 1,111 (1.2%) \| Align=right\| 4,363 (3.5%) \| Align=right\| 9,986 (3.7%) \| Align=right\| 45,484 (8.0%) \| Align=right\| 148,317 (11.6%) \| Align=right\| 123,238 (8.6%) \|- \| [[Tatarer]] \| Align=right\| 2,227 (2.4%) \| Align=right\| 2,938 (2.4%) \| Align=right\| 14,046 (5.2%) \| Align=right\| 36,898 (6.5%) \| Align=right\| 97,689 (7.6%) \| Align=right\| 107,637 (7.5%) \|- \| Andre \| Align=right\| 1,026 (1.1%) \| Align=right\| 6,115 (4.9%) \| Align=right\| 15,629 (5.8%) \| Align=right\| 43,106 (7.6%) \| Align=right\| 163,495 (12.7%) \| Align=right\| 223,959 (15.6%) \|} Det første møde med sovjetmagten bestod i, at denne hensynsløst henrettede alle dygtige fiskere og rensdyrhyrder med begrundelsen, at de var [[kulak]]ker.{{kilde mangler\|dato=Uge 27, 2014}} Derefter satte sovjetmagten ind med anklager rettede mod [[shaman]]er og opretholdelsen af folkelige traditioner.<ref name=autogeneret2>Kolga et al., s. 222</ref> I 1930'erne skabtes tillige et skriftsprog i det [[latinske alfabet]] baseret på de nordlige dialekter, som da havde størst udbredelse. Dette skriftsprog blev udformet af sprogforskeren [[V. N. Tjernetsov]]. Det latinske alfabet blev imidlertid forbudt i [[1938]] og erstattet af [[kyrillisk]]. Dette indebar en forringelse, idet sprogets såkaldte "kvantitetsforhold" (der har med udtalen at gøre) lod sig afspejle i det latinske men ikke i det kyrilliske alfabet.<ref>Uibopuu, s. 294f</ref> I 1960-erne blev der fundet store [[olie]]- og [[gas]]felter i Sibirien, og dette gav anledning til en voldsom industriel udvikling og i tilknytning hertil indstrømning af fremmed arbejdskraft, der fik høje lønninger og særlige fordele, og som kun var interesserede i en hurtig, kortvarig udbytning. For mansi indebar udviklingen tillige en ødelæggelse af deres levesteder: på grund af havarier strømmede årligt 20.000-25.000 tons olie ud på jorden. I 1960-erne ødelagdes 6 millioner hektar græsningsland for rensdyrene,{{kilde mangler\|dato=Uge 27, 2014}} og 200.000 ha gode fiskevande blev ødelagt af forurening.{{kilde mangler\|dato=Uge 27, 2014}} Som resultat heraf faldt udbyttet ved rensdyravlen til omkring en tiendedel af dennes tidligere størrelse.{{kilde mangler\|dato=Uge 27, 2014}} Den sovjetiske udbytning af mansis hjemegn blev så meget tydeligere derved, at af en eksport af olie og gas til en værdi på over 200 milliarder dollars fik den hjemmehørende befolkning ikke en skilling. Ydermere bevirkede den udbyttende virksomhed at den stedlige befolkning efter behov blev tvangsforflyttet fra deres hjemegne.<ref name=autogeneret2 /> I 1979 var kun 43% af mansi beskæftiget ved traditionelle næringsveje, resten måtte klare sig med tilfældigt arbejde eller var uden arbejde. Alkoholisme var udbredt og mansi begik i udstrakt grad selvmord. Den gennemsnitlige levetid var blot 40-45 år.<ref>Kolga et al., s. 223</ref> == Antal og fordeling == Mansiernes udvikling i det 20. århundrede har ifølge officielle folketællinger været følgende<ref>Uibopuu 1988, s. 290</ref>: {\|class="wikitable" !År!! Antal !! Andel i % som taler modersmål  \|- \|\|1897\|\|7.600\|\| \|- \|\|1926\|\|5.700\|\| \|- \|\|1959\|\|6.449\|\|59,2 \|- \|\|1970\|\|7.710\|\| \|- \|\|1979\|\|7.563\|\|49,5 \|- \|\|1989\|\|8.474\|\|37,1 \|- \|} Ifølge ''[[Ethnologue]]'' (2013) benytter i alt 940 personer mansisk som modersmål<ref>[http://www.ethnologue.com/language/mns Mansij] på ''[[Ethnologue]]'' (17. udg., 2013), hentet 1. juli 2014, {{en sprog}}</ref>. == Levevis == Mansi lader sig efter næringsveje inddele i tre hovedgrupper: mod nord lever de fortrinsvis af jagt og fiskeri. I områderne ved Sosva og øvre Lozva forekommer rensdyravl. Egentligt landbrug udøves kun i de sydlige udbredelsesområder omkring Tavda, hvor man avler [[rug]], [[byg]], [[havre]], kartofler, [[roe]]r med mere. Af husdyr er hesten mest udbredt, kvæg og får holdes i mindre omfang. Kød og fisk udgør de mest udbredte fødeemner. Fisken kan spises kogt, røget, tørret eller rå.<ref name=autogeneret3 /> Mansi bor overvejende i landsbyer beliggende i ådale omkring floderne [[Sosva]], [[Sygva]], [[Lozva]], [[Vagilsk]], [[Pelymka]], [[Konda]] og [[Tavda]].<ref name=autogeneret3 /> == Noter == {{Reflist\|30em}} == Litteratur == * Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Vilkberg: ''Vene impeeriumi rahvaste punane raamat''; Tallinn 1993 {{et sprog}} * Valev Uibopuu: ''Finnougrierna och deras språk''; Studentlitteratur, Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3 {{sv sprog}}) * ''Facta'', 6 (1970) * ''Facta'', 10 (1971) * ''Svensk uppslagsbok'', 29 (1936) == Eksterne henvisninger == * [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC379094/pdf/AJHGv70p1009.pdf Olga A. Derbeneva, Elena B. Starikovskaya, Douglas C. Wallace, and Rem I. Sukernik: "Traces of Early Eurasians in the Mansi of Northwest Siberia Revealed by Mitochondrial DNA Analysis" (''American Journal of Human Genetics'' 7, 2002; s. 1009–1014)] {{En sprog}} * [http://www.folklore.ee/~aado/rahvad/mansi.htm Aado Lintrop: "Mansid, ajalugu ja tänapäev"] {{Et sprog}} * [http://www.erm.ee/files/leete_doktor/peatykk31.html Arengunägemus neenetsi ja obiugri isiksusekäsitlustes alates 1920. aastaist] (estisk) * [http://www.eki.ee/books/redbook/mansis.shtml The Peoples of the Red Book: The Mansis] {{En sprog}} * [http://www.nature.com/ejhg/journal/v16/n10/pdf/ejhg2008101a.pdf Ville N Pimenoff, David Comas, Jukka U Palo, Galina Vershubsky, Andrew Kozlov and Antti Sajantila: "Northwest Siberian Khanty and Mansi in the junction of West and East Eurasian gene pools as revealed by uniparental markers" (''European Journal of Human Genetics'' 2008, 16; s. 1254–1264)] {{En sprog}} * [http://www.btk.pte.hu/tanszekek/finnugor/szekely/Pakin-jurta.html Gabor Szekelys første besøg hos mansi] {{Hu sprog}} * [http://www.btk.pte.hu/tanszekek/finnugor/szekely/IIexp.html Gabor Szekelys andet besøg hos mansi] {{Hu sprog}} {{Folkeslag\|state=collapsed}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Ruslands historie]] [[Kategori:Ugriere]] [[Kategori:Folkeslag i Arktis]]

Mansi: Forskelle mellem versioner