Forskel mellem versioner af "Jordens magnetfelt"

2.936 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
+kilder +overskrift tilføj ret +links
m (Retter flertydige links til Spiral (link ændret til Spiral (matematik)) med DisamAssist.)
(+kilder +overskrift tilføj ret +links)
[[Fil:Van Allen radiation belt.svg|thumb|I Jordens magnetosfære opkoncentreres elektrisk ladede partikler i 2 strålingsbælter, som er næsten symmetriske, når set mod eller fra [[Solen]] – og stærkt asymmetriske, når set fra et punkt langs [[Tangent (geometri)|tangenten]] til jordens sted på jordbanen. Strålingsbælterne kaldes indre Van Allen strålingsbælte og ydre Van Allen strålingsbælte. Strålingsbælterne slingrer lidt gennem [[døgn]]et pga. linje vinkelforskellen mellem de geografiske [[Nordpolen|nord]]/[[Sydpolen|syd]]-poler hvorom jorden [[rotere]]r og de magnetiske nord-/syd-poler.]]
[[Fil:Vanallenpart.png|thumb|Van Allen bælte tværsnit set mod eller fra [[Solen]]. De ladede partikler [[Spiral (matematik)|spiral]]erer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.<ref>[http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt] Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."</ref><br />'''Øverst''': [[Proton]] koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10M[[eV]].<br />'''Nederst''': [[Elektron]] koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV.]]
'''Jordens magnetfelt''' er et [[magnetfelt]], som har [[Jordens magnetpoler|sydpol]] et stykke fra [[Nordpolen|jordens geografiske nordpol]] - og som har [[Jordens magnetpoler|nordpol]] et stykke fra [[Sydpolen|jordens geografiske sydpol]]. Det er grunden til, at et kompas' nordpol nålende peger mod den geografiske "nordpolen" - og at en kompasnåls sydpol peger mod den geografiske "sydpolen".<ref>[https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler/ fysikleksikon.nbi.ku.dk: Magnetisk nord- og sydpol] Citat: "...En kompasnål er en lille stangmagnet, der kan dreje sig og rette sig ind efter et ydre magnetfelt. Den vil indstille sig rettet langs feltet, så dens nordpol peger i feltets retning, dvs. mod det ydre felts sydpol. Det er altså Jordens magnetiske sydpol, der ligger i nærheden af den geografiske nordpol...", [https://web.archive.org/web/20191020084500/https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler backup]</ref>
'''Jordens magnetfelt''' beskytter os mod elektrisk [[ladede partikler]] fra [[rummet]]. Hvis jorden ikke var omgivet af et [[magnetfelt]], ville partikelstråling fra rummet og [[solen]] bombardere os.
 
Det vides ikke hvordan jordens magnetfelt dannes, men en af teorierne er at den skyldes bevægelse af smeltet elektrisk ledende stoffer indeni jorden.<ref name="magnetfelt">[http://www.rummet.dk/gymnasium/webbaseret-undervisning/orsted-1/baggrund/hvordan-dannes-jordens-magnetfelt rummet.dk: Hvordan dannes jordens magnetfelt?] Citat: "...en dag i dag lidt af en gåde, hvordan Jordens magnetfelt dannes...Er der så en gigantisk stangmagnet inde i Jorden? Nej, det er der helt sikkert ikke, for inde i Jorden er der så varmt - temperaturen er over den kritiske værdi, vi kalder Curie-temperaturen - så intet materiale derinde kan være magnetisk...Det magnetiske felt dannes sandsynligvis ved elektriske strømme i den flydende, ydre del af Jordens jern-nikkel-kerne. Det smeltede metal bevæger sig med op til 20 km om året. Når det elektrisk ledende metal bevæger sig i magnetfeltet, vil det generere et nyt magnetfelt. Denne selvforstærkende effekt kaldes geodynamoen...", [https://web.archive.org/web/20190328182245/http://www.rummet.dk/gymnasium/webbaseret-undervisning/orsted-1/baggrund/hvordan-dannes-jordens-magnetfelt backup]</ref>
Jordens magnetiske poler bytter plads (magnetisk reversering eller polskifte) med et tidsmæssigt interval på nogle hundrede tusinde år.
 
Sidst det skete var for 720.000 år siden, hvilket er en forholdsvis lang periode set i forhold til dem, der indtraf tidligere, og som ofte har ligget på intervaller på cirka 200.000 år.
== Magnetfeltets vekselvirkning med solvinden ==
{{Uddybende|Jordens atmosfære}}
'''Jordens magnetfelt''' beskytter os mod elektrisk [[ladede partikler]] fra [[rummet]]. Hvis jorden ikke var omgivet af et [[magnetfelt]], ville partikelstråling fra rummet og [[solen]] bombardere os.<ref name="magnetfelt"/>
 
== Jordens polskiftninger ==
Jordens magnetiske poler bytter plads (magnetisk reversering eller polskifte) med et tidsmæssigt interval på nogle hundrede tusinde år. Sidst det skete var for 720.000 år siden, hvilket er en forholdsvis lang periode set i forhold til dem, der indtraf tidligere, og som oftest har ligget på gennemsnitligt cirka 250.000 år.<ref>[https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordens-magnetfelt-aendrer-sig-lynhurtigt 20 juni 2008, videnskab.dk: Jordens magnetfelt ændrer sig lynhurtigt] Citat: "...»Så længe man opholder sig på Jordens overflade, er en polvending dog ikke farlig. Jordens atmosfære virker nemlig som en buffer, der absorberer en stor del af strålingen. Derfor vil størstedelen af strålingen ikke nå ned til os,« siger Nils Olsen...Siden tidernes morgen har Jordens poler byttet plads i gennemsnit hvert 250.000 år. Det er imidlertid 780.000 år at sidste polvending fandt sted...", [https://web.archive.org/web/20160201012909/http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordens-magnetfelt-aendrer-sig-lynhurtigt backup]</ref>
 
Når dette sker, kan man opleve nord- og sydlys overalt på kloden, afhængigt af hvor de magnetiske poler befinder sig.
110.625

redigeringer