Gyldendal: Forskelle mellem versioner

'''Gyldendal''' (indtil 2010 formelt '''Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S'''<ref name="CVR">{{CVR|cvrnr=58200115|navn=Gyldendal A/S}}</ref>) er [[Danmark]]s suverænt største [[forlag]] og det næstældste efter [[Schultz Forlag]], som dog erhar været ejet af Gyldendal siden 2007. I [[2012]] omsatte Gyldendal for 855,7 mio. kr. og beskæftigede 513 ansatte.<ref>[http://ir.gyldendal.dk/figures.cfm Gyldendals Hoved- og nøgletal 2008-2012]</ref>

Forlaget blev grundlagt i [[1770]] af [[Søren Gyldendal]] og har siden [[1787]] haft hovedsæde i ejendommen Klareboderne 3 i [[Indre By]], [[København]]. Søren Gyldendals svigersøn [[Jacob Deichmann]], overtog forlaget i [[1809]] og gjorde Gyldendal til det førende forlag i Danmark. I [[1850]] solgte Deichmann Gyldendal til boghandler [[Frederik V. Hegel]], der for alvor satsede på moderne skønlitteratur. Hegels efterkommere ejede forlaget i tre generationer, men i begyndelsen af [[1890'erne]] oplevede det en stagnation., Detder sketetog isærtil med grundlæggelsen af [[Det Nordiske Forlag]] (DNF) i [[1895]]. Forlaget var en sammenlægning af Nordisk Musikforlag, P.G. Philipsens Forlag og Ernst Bojesens Forlag. Det nye forlag, medder havde [[Ernst Bojesen]] i spidsen, rådede derved over en større samlet aktiekapital end Gyldendal, og det blev indledningen til en 7 år lang konkurrencekamp om kontrollen med det danske bogmarked. I [[1896]] blev [[Peter Nansen]] ansat i ledelsen for Gyldendal, og det lykkedes ham at udmanøvrere Det nordiske forlagDNF ved benhårde tiltag.<ref>Detaljerne om Peter Nansens lederskab findes i Aleks Frøland, ''Peter Nansen – Et forsøg på en vurdering'', Gyldendal, 1962.</ref>

Nansens første succes var at overtale ejeren af Gyldendal til at opkøbe [[C.A. Reitzels Forlag]], som på daværende tidspunkt gik dårligt. Herved sikredes rettighederne til de fleste af [[Guldalderen]]s forfattere, og de blev derefter lanceret i serien ''Gyldendals Bibliothek'', der lanceredes som en skønlitterær efterligning af populærvidenskabelige DNFs tidsskrift ''[[Frem (tidsskrift)|Frem]]''. DNF havde desuden lanceret en serie ordbøger, og Nansen oprettede derfor serien ''[[Gyldendals Røde Ordbøger|Gyldendals røde Ordbøger]]'', som hurtig udkonkurrerede DNFs mere uhåndterlige serie og i dag stadig er den mest solgte ordbogsserie på det danske marked. Gyldendals omsætning steg, og i starten af 1900-tallet havde den overhalet DNFs. Det endte med at de to forlag i 1903, under Jacob Hegel, søn af Frederik V. Hegel, fusioneredes under et nyt forlag kaldet ''Gyldendalske Boghandel og det Nordiske Forlag'' (forkortet G.B.N.F.GBNF) og omdannet til et [[aktieselskab]] under Jacob Hegel, søn af Frederik V. Hegel. Det norskeNorske forlagshusForlagshus blev grundlagt i [[1906]] og blev frasolgt i [[1925]] efter at norske interesser havde klaret at fremskaffe norskfremskaffet aktiekapital til at købe norske rettigheder (især "[[de fire store]]") fra det danske forlag. Detog norske forlag bærer i daggrundlagde [[Gyldendal (Norge)|samme navn]]. Danske Gyldendal blevNorsk iForlag [[1947AS]]. frasolgtI til1952 sad ostegrosserer [[Knud W. Jensen]], der senere grundlagde kunstmuseet [[Louisiana (kunstmuseum)|Louisiana]], på aktiemajoriteten i selskabet.

Blandt udgivelserne er [[skønlitteratur]], både ny og klassisk, undervisningsmaterialer (bl.a. ''Gyldendals Røde Ordbøger''), børne- og ungdomsbøger (ikke mindst gennem datterforlagene) samt faglitteratur. En stor del af forlagets succes kan tilskrives [[billigbog]]sserier som ''[[Gyldendals Tranebøger]]'' (lanceret [[1959]]) og ''Gyldendals Paperbacks'', der er udkommet siden [[1982]]. Også på bogklubmarkedet er Gyldendal førende og driver bl.a. Gyldendals Bogklub (grundlagt 1966), Samlerens Bogklub og Bogklubben for sundhedsprofessionelleSundhedsprofessionelle.