Marcus Annaeus Lucanus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Flertydige WL: jalousijalousi (følelse), konsulConsul, dialogSkuespil
Linje 30:
Mela havde samlet sig en stor formue som kejserlig [[prokurator]] for sin spanske [[provins]]. I en erindring nedfældet af en [[anonym]] skribent, som muligvis har forkortet skrifter af [[Suetonius]], siges Lucan at være hentet til [[Rom]], allerede da han var 8 måneder. Han beskrives som meget fremmelig, og blev undervist af blandt andre den [[Stoicisme|stoiske]] [[filosof]] Cornutus. Lucan studerede i [[Athen]], da han blev kaldt tilbage til Rom af kejser Nero, der udnævnte ham til [[kvæstor]].<ref>https://www.nndb.com/people/005/000097711/</ref>
 
Angiveligt vakte han kejserens misnøje, da han vandt over ham i en lyrikkonkurrence. Det sidste skyldes dog en mistolkning af et afsnit i Statius' ''Genethliaeon Lucani''; men det vides sikkert, at Nero - enten af [[jalousi (følelse)|jalousi]], som [[Tacitus]] mener, eller pga den [[republik]]anske ånd i Lucans lyrik - forbød ham at fremføre sine digte offentligt. I [[65]] blev der afsløret en [[sammensværgelse]] mod kejseren, støttet af prætorianerchefen Faenius Rufus og kendt som "Piso-konspirationen" efter [[konsulConsul|konsulen]]en Gaius Calpurnius Piso, der regnes som lederskikkelsen. Da Lucan blev beskyldt for at være med i Piso-sammensværgelsen, skal han have prøvet at redde sig selv ved at angive sin mor; men da breve blev forfalsket i hans navn for at implicere hans far, kan hans påståede [[Stikker|angiveri]] af sin mor ligeså godt være fabrikeret af anklagerne. Lucan fik ligesom sin farbror Seneca åbnet [[Arterie|pulsårerne]], og forblødte mens han citerede sine linjer om en såret [[soldat]]s død. Både hans mor Acilia og hans enke Polla Argentaria overlevede.<ref>https://www.1902encyclopedia.com/L/LUC/lucan.html</ref>
 
== Eftermæle ==
I [[Dante]]s ''[[Den Guddommelige Komedie|Guddommelige Komedie]]'' nævnes Lucan som én af de største digtere i historien,<ref>Dantes ''Guddommelige Komedie'' på danske vers af Ole Meyer (Helvedet IV 86-90)</ref> dette sammen med [[Homer]], [[Horats]], [[Publius Ovidius Naso|Ovid]] og [[Publius Vergilius Maro|Vergil]]. I den videre [[Skuespil|dialog]] i værket, optages Dante selv noget ubeskedent som den sjette mester.
 
== Referencer ==