For alternative betydninger, se Konsul.
Rmn-military-header.svg

Romerske kongerige
753 f.Kr.509 f.Kr.
Romerske republik
509 f.Kr.27 f.Kr.
Romerriget
27 f.Kr.1453

Almindelige magistrater
Særlige magistrater
Titler og æresbevisninger
Romersk kejser
Institutioner og love
Roms forfatning

Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik. Consulerne var oprindelig både ledere af hæren, når den drog i krig og udøvere af en række embedshandlinger. Efterhånden gled nogle af funktionerne over til de lavere embeder og efter 367 f.kr. var consulernes vigtigste opgaver i fredstid at lede forhandlingerne på Folkeforsamlingen (Rom) og i Senatet.

Consulerne valgtes for ét år ad gangen, men i republikkens såkaldte kriseår efter ca. 90 f.kr opnåede flere genvalg. Under kejserdømmet fortsatte stillingen som consul, og blev i begyndelsen ofte beklædt af kejseren selv, men reduceredes snart til en ærestitel eller underordnet administrativ funktion.

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér