[[Fil:hardenberg.jpg|thumb|Karl August von Hardenberg]]
{{elefantridder|År=1814}}
Carl August von Hardenberg eller '''Karl August friherre (fra 1814 fyrste) von Hardenberg''', også skrevet: Carl August von Hardenberg, ([[31. maj]] [[1750]] i Essenrode, i dag i [[Lehre (Niedersachsen)|Lehre]] – [[26. november]] [[1822]] i [[Genova]]) var en [[Preussen|preussisk]] statsmand og reformator. Han var preussisk udenrigsminister fra [[1804]]. I [[1807]] blev han ledende minister og i [[1810]] blev han preussisk statskansler. Han fik igennemgennemført en række vigtige reformer af forvaltning, erhvervsliv og uddannelse, og tog også initiativet til bondebefrielse og ligestillingen af jøderne som statsborgere i 1812. Han gik ind for en [[liberal]] forfatningsstat og øgede medbestemmelse for borgerne. Indføringen af en forfatning fik han alligevel ikke gennem.
== Reformarbejde ==
{{Uddybende|Oktoberdekretet}}
Hardenberg [[arbejde]]dearbejdede efter det preussiske nederlag til [[Frankrig]] medpå at få genetableret Preussen som en magtfatortmagtfaktor i de tyske stater. Han arbejdede i den forbindelse med en lang række reformforslag. Et af de mere kendte af Hardenbergs reformforslag var ''[[Riga Denkschrift]]'' fra (1807) som blev fremlagt for den preussiske konge [[Frederik Wilhelm 3. af Preussen|Frederick Wilhelm III]]. I dette dokument gjorde Hardenberg rede for de [[tanke]]r og [[ide]]er han havde gjort sig i forbindelse med sin tiltræden som ledende minister.<ref>Christopher Clark, Iron Kingdom (2006)</ref>
