Nekromantik: Forskelle mellem versioner

 

Pompejus beder [[heks]]en Erichtó fra Thessalien om hjælp. Hun skynder sig til en slagmark, hvor hun leder efter et ferskt lig med uskadte lunger. Et solsvedet kadaver med ødelagte lunger og tørre læber er ubrugeligt til hendes formål. Til sidst finder hun et, der er død af et sår i maven, og tager det med til sin bolig, en underjordisk hule under grenene på et [[taks]]træ. Hun tager en rød kappe på, reder håret frem over ansigtet, og tilbereder et heksebryg. Så giver hun sig til at mane; det lyder som hundegøen, ulvehyl, [[ugle]]skrig, hvæsen fra [[slange]]r, bølgeslag og mumlen fra fjerne skove. Hun truer [[Pluto (gud)|Pluto]] med dagslyset, og [[Hekate]] med at lade de andre guder se hende uden sminke. Heksen truer også med at afsløre en ulovlig forbindelse mellem Pluto og [[Proserpina]]. <ref>http://books.google.co.uk/books?id=hVUCz-BNWHUC&pg=PA146&lpg=PA146&dq=lucan+pharsalia+erichto&source=bl&ots=iCT9-8MmbB&sig=OBviDcZ6fNBaPKlVlNJDlsBavwA&hl=en&sa=X&ei=_xRvVKadO-v5ywP0r4L4Cw&ved=0CCIQ6AEwAg#v=onepage&q=lucan%20pharsalia%20erichto&f=false (s. 147)</ref> Efter en tid viser spøgelset sig, men det bliver så skræmt af sin skamferede krop, at det ikke vil samarbejde. Erichtó pisker løs på liget med levende slanger og skriger [[forbandelse]]r. Til sidst giver spøgelset efter, og liget sætter sig op med tårer i øjnene. Nogen spådom får heksen dog ikke, før hun lover at brænde liget og give det en ordentlig gravfærd. Efter spådommen rejser hun så et ligbål. Liget kravler selv op på bålet, og heksen sætter ild til.<ref>Velle Espeland: ''Spøkelse!'' (s. 175), forlaget Humanist, Oslo 2002, ISBN 82-90425-57-0</ref>

 

== Dronning Dagmar i folkevisen ==