Fastlandsspærringen: Forskelle mellem versioner

Fastlandsspærringen var Napoleons svar på en den blokade af de franske havne, som Storbritannien havde indført. Derfor var det vanskeligt for Napoleon at sikre sig, at der ikke foregik handel med Storbritannien. Den egentlige anledning var dog det franske nederlag i [[Slaget ved Trafalgar]] den [[21. oktober]] [[1805]], som medførte, at Napoleon måtte opgive sin planer om at invadere Storbritannien og betød, at kommende slag måtte udkæmpes på kontinentet. For helt at forhindre Storbritanniens handel med kontingentetkontinentet forbød Napoleon handel med varer til og fra [[De Britiske Øer]]. Britiske varer blev beslaglagt i de områder, som blev kontrolleret af Frankrig, britiske købmænd på kontinentet blev forfulgt af politiet. I slutningen af [[1807]] udvidede Napoleon fastlandsspærringen til også at omfatte neutral skibsfart, hvad der påvirkede den store dansk/norske handelsflåde. Yderligere gradvise skærpelser fulgte. Med dekretet fra [[Grand Trianon|Trianon]] den [[5. august]] [[1810]] pålagde Napoleon alle importerede varer en importtold på 50 % – uanset deres oprindelsesland.