Forskel mellem versioner af "Demeter (gudinde)"

2.291 bytes tilføjet ,  for 8 måneder siden
→‎Den sørgende mor: Fælles tempel i Korinth.
(→‎Den sørgende mor: Fælles tempel i Korinth.)
Selvom myten lægger vægt på morsbegrebet, vægtlægges det ikke overfor jorden, men i morsforholdet til datteren '''Kore''' (= pige, datter) - senere identificeret med underverdenens dronning [[Persefone]], der i den ældste [[Epos|episke]] digtning endnu ikke var gjort til Demeters datter.<ref>http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0009.html</ref>
 
Som mor og datter var deres forhold så tæt, at de ofte blev kaldt for "gudindeparret". I [[Korinth]] havde de et fælles [[tempel]], der nok var blandt de allerstørste på græsk område. I nyere tid blev templet overtaget af romerne for indvielse af ''katadesmoi'' (= [[forbandelse]]r).<ref>http://baringtheaegis.blogspot.com/2013/05/pbp-katadesmoi-curse-tablets-and.html</ref> Helligdommen blev forladt i slutningen af 300-tallet.<ref>https://www.corinth-museum.gr/en/archaeological-site/sanctuary-of-demeter-and-kore/</ref>
Som mor og datter var deres forhold så tæt, at de ofte blev kaldt for "gudindeparret".
 
Demeter fik datteren Kore med sin bror Zeus. En dag fik Hades øje på sin søsterdatter ude på en blomstereng sammen med [[Pallas Athene]], [[Artemis]]<ref>[http://www.uh.edu/~cldue/texts/demeter.html], linje 424</ref> og en gruppe piger, og forelskede sig i hende. Efterfølgende bortførte han hende i sin vogn for at leve sammen med hende i underverdenen. I nogle beretninger havde Zeus givet sin tilladelse til bortførelsen, som overleveringen placerer til enten det frugtbare [[Sicilien]] eller et sted i [[Asien]].<ref>https://www.ancient.eu/demeter/</ref> Kores rædselsskrig blev hørt kun af [[Hekate]] og [[Helios]], og Demeter begav sig ud for at lede efter sin tabte datter, knust af sorg. [[Årstid]]erne stoppede op; alt levende begyndte at visne. Frygten for at alt liv ville ophøre, fik Zeus til at sende sin budbringer [[Hermes]] til underverdenen for at hente Kore tilbage. Hades gik med til at sætte hende fri, men gav hende først et [[granatæble]]; for spiste hun af [[kerne]]rne, var hun knyttet til ham en tredjedel af året. Sådan gik det også, og Persefones tid i underverdenen faldt sammen med græsk [[vinter]], inden hendes årlige opstigen til verden om [[forår]]et, når naturen vågner til liv. Ifølge Demeterhymnen deltog Hekate i Demeters søgen efter pigen, og blev senere hendes hjælper i underverdenen.<ref>[http://www.uh.edu/~cldue/texts/demeter.html], linje 440</ref>
I Eleusis satte hun sig i en gammel kones skikkelse ved [[brønd]]en Parthenion (= Jomfrustedet) i skyggen af et [[oliventræ]]. Kong Keleos' fire døtre Kallithoê, Kallidikê, Kleisidikê og Dêmô kom efter vand og opfordrede hende til at melde sig ved [[slot]]tet. Her gav dronning Metaneira hende sin søn Demofon at passe. Drengen trivedes og mindede mere og mere om en gud. Demeter lagde ham om aftenen i flammerne for at gøre ham udødelig; men en aften kom dronningen til hendes kammer og råbte i forfærdelse ved synet af sin søn inde i ilden. Gudinden blev vred: "''Jeg sværger ved [[Styx]], vidne til ederne, guder aflægger: At udødelig og uden alder ville jeg have gjort din lille dreng, men nu kan han ikke undgå død og dom.''" Rasende røbede hun sin [[identitet]], og forlangte et stort tempel bygget for sig ved foden af byens [[akropolis]] og dens bratte vægge, med et stort alter. Hun ville personligt instruere folk i de hellige [[rite]]r til hendes ære. Samtidig ændrede hun størrelse og udseende, mens velduft bølgede fra hendes [[parfume]]rede tøj. Hendes blonde hår strømmede ud over skuldrene, og paladset blev oplyst som ved et [[lynnedslag]].<ref>[http://www.uh.edu/~cldue/texts/demeter.html] linjerne 270-80</ref>
 
Kong Keleos lod templet bygge, men gudinden sank ned i fortvivlelse af savn efter sin datter, så intet levende ville spire eller gro, men i stedet begyndte at visne og dø. Til sidst indså også Zeus alvoren, og sendte [[Hermes]] for at hente Persefone op fra underverdenen. Hades ville ikke trodse sin mægtige bror på [[Olympen]], der også var pigens far, og hun skyndte sig glædesstrålende hen til Hermes, som kørte hende i vild fart hjem til hendes mor, som løb dem i møde som en [[mænade]]. Men stjålent havde Hades givet pigen et [[granatæble]]; og da hun spiste af [[kerne]]rne, var hun knyttet til ham en tredjedel af året. Snart kom Rhea med bud fra Zeus om, at Persefone skulle tilbringe en tredjedel af året i underverdenen, men de andre to tredjedele i selskab med sin mor og de andre guder. Sådan blev det, og Persefones tid i underverdenen faldt sammen med græsk [[vinter]], inden hendes årlige opstigen til verden om [[forår]]et, når naturen vågner til liv. Ifølge Demeterhymnen deltog Hekate i Demeters søgen efter pigen, og blev senere hendes hjælper i underverdenen.<ref>[http://www.uh.edu/~cldue/texts/demeter.html], linje 440</ref>
 
Askalafos var søn af [[Acheron]] og gartner i underverdenens frugthaver. Da Persefone var fanget der, og Hades gav hende lov til at vende hjem med sin mor, så længe hun ikke havde spist noget, røbede Askalafos, at han havde set pigen spise af et granatæble. Demeter blev rasende og begravede ham under en klippe, og da [[Herakles]] rullede stenen væk, forvandlede hun Askalafos til en [[ugle]], sorgens budbringer. Men i ''[[Metamorphoses|Metamorfoserne]]'' fortæller [[Ovid]], at Persefone, som tankeløst have plukket et granatæble og spist syv af kernerne, selv forvandlede ham til en ugle ved at sprøjte vand på ham fra [[flod]]en Phlegethon.<ref>https://pantheon.org/articles/a/ascalaphus.html</ref><ref>https://www.theoi.com/Khthonios/Askalaphos.html</ref>
6.955

redigeringer