Geoteknik: Forskelle mellem versioner

 

== Historie ==

[[Fil:Venice Old Town Lagoon Aerial View.jpg|thumb|Venedig er bygget på pæle i et sumpet laguneområde.]]

Først i nyere tid begyndte man at interessere sig for teorien bag samspillet mellem konstruktion og underlag. Helt op til en gang i [[1800-tallet]] byggede man udelukkende ud fra tidligere indhentede erfaringer, med større eller mindre held. I [[middelalderen]] og [[renaissancen]] opførte således indbyggerne i [[Italiensk bystat|det velhavende norditalienske]] [[Venedig]] en hel by af 3- til 5-etagers bygninger, som blev funderet på lange pæle af [[elletræ]], som blev rammet ned gennem de bløde lag under byen til de mødte fast bund. De vanskelige funderingsforhold afspejler sig i dag fx i visse af byens [[kirketårn]]e, som i tidens løb er kommet til at hælde en smule. Dette er dog intet imod det, som overgik [[Det skæve tårn i Pisa]], som allerede under sin opførelse i [[1100-tallet]] begyndte at hælde faretruende, fordi de bløde lag under tårnet begyndte at sætte sig.<ref>Fernando Terracina (1962): ''Foundations of the tower of Pisa''. Géotechnique, Vol 12, Hæfte 4, s. 336–339</ref><ref>[https://ceprofs.civil.tamu.edu/briaud/buchanan%20web/Lectures/Sixth%20Buchanan%20Lecture.pdf John B. Burland (1998): ''The enigma of the leaning tower of Pisa'', 6th Spencer J. Buchanan Lecture, Texas A & M University 1998, pdf]</ref>

[[Fil:The Leaning Tower of Pisa SB.jpeg|thumb|Det skæve tårn i Pisa hælder i dag 4 grader. Allerede under opførelsen i 1170'erne begyndte jorden under tårnet at give efter.]]

[[Fil:The Great Wall of China at Jinshanling-edit.jpg|thumb|Den kinesiske Mur ved Jinshanling.]]

I [[1700-tallet]] begyndte man at opstille de første teoretiske modeller for jordtryk bag støttemure.<ref name=":6">[http://kashanu.ac.ir/Files/Principles%20of%20Geotechnical%20Engineering%207th%20Edition.pdf Braja M. Das (2010): ''Principles of Geotechnical Engineering'', Cengage Learning, 7. udgave, 666 sider, pdf]</ref> I [[1717]] blev den franske ingeniør [[Henri Gautier]] ([[1660]]-[[1737]]) opmærksom på, at forskellige jordarter havde forskellig [[stablingsvinkel]], dvs. den maksimale vinkel som materialet kan stå med, når man laver en kegleformet bunke af det på et fladt underlag.<ref>Gautier, H. (1717): Dissertation sur L’Epaisseur des Culées des Ponts . . . sur L’Effort et al Pesanteur des Arches . . . et sur les profiles de Maconnerie qui Doivent Supporter des Chaussées, des Terrasses, et des Remparts. Cailleau, Paris</ref> I [[1773]] udviklede en anden fransk ingeniør, [[Charles-Augustin de Coulomb|Charles Coulomb]] ([[1736]]-[[1806]]), en forbedret jordtryksteori,<ref>Coulomb, C.A. (1776): Essai sur une application des règles des Maximis et Minimis à quelques Problèmes de Statique, relatifs à l'Architecture. Mémoires de Mathématique et de Physique, Présentés à l'Académie Royale des Sciences, par divers Savants, et lûs dans ses Assemblées, Paris, Vol. 7, p. 343-382</ref> hvor han opstillede et [[brudkriterie]] for jord, som stadig i modificeret udgave anvendes i dag. Helt frem til midten af [[1800-tallet]] var det franske ingeniører og forskere, som dominerede den geotekniske videnskab, fx [[fysik]]professoren [[Jean Victor Poncelet]] (1788-1867), som blandt andet forbedrede Coulombs teori, indførte betegnelsen Φ for friktionsvinklen og opstillede den første bæreevneformel.<ref name=":6" /> I forbindelse med sit arbejde med vandforsyning til byen [[Dijon]], herunder bygning af sandfiltre til byens springvand, opstillede den franske ingeniør [[Henry Darcy]] (1803-1858) i midten af 1850'erne ''[[Darcys lov]]'', som gør det muligt at regne på, hvordan vand strømmer gennem jord.<ref>Darcy, H. P. G. (1856): ''Les Fontaines Publiques de la Ville de Dijon''. Dalmont, Paris</ref>