Skram (adelsslægter): Forskelle mellem versioner

 

Den ene slægt var en uradelig, uddød slægt, der stammede fra [[Sønderjylland]], og som førte en halv [[sølv]]-[[enhjørning]] i blåt felt og på hjelmen tretten vekselvis blå og sølv-faner med [[guld]]-stænger. En Peder Skram nævnes [[1315]] blandt hertug Eriks forlovere ved forliget i [[Nyborg]]. Han var måske fader til Erik Skram, der gav gods til [[Løgumkloster]] for sit lejersted. Sidstnævntes sønnesøns søn, Christiern Skram til [[Urup]], der gjorde sit [[testamente]] [[1519]], blev såret i låret i slaget ved [[Brænde Kirke]] og var lam resten af sin levetid. Han var fader til søhelten, hr. [[Peder Skram]] (ca. 1503-1581), blandt hvis 18 børn kun skal nævnes [[Niels Skram]] til Urup (1555-1601), der var indehaver af forskellige forleninger. Den nyere lidet fremtrædende slægt stammede fra nævnte Christiern Skrams broder, Ove Skram til [[Hammergård]] og [[Dejbjerglund]]. En af dennes efterkommere, [[Valdemar Skram]] til [[Sjelleskovgård]] og [[Todbøl]] (1617-1693), underskrev [[Suverænitetsakten]] [[1661]]. Hans sønnesøn, kaptajn Valdemar Skram, der var død [[1722]], blev vistnok slægtens sidste mand.