Å (bogstav): Forskelle mellem versioner

Lyden var oprindelig et langt ''a'', som i [[middelalderen]] udviklede sig til en ''å''-lyd på dansk, norsk og svensk.<ref>https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=aa</ref> På svensk indførtes ''å''-tegnet fra 1400-tallet. IPå Danmarkdansk blevvar det foreslåetet problem fra 17001500-tallet af, blandtat andre''aa'' optrådte i samme tekst både som lang a og som ''å''-lyd. Man fik [[Rasmus Rasksætning]],er mensom der"''hun harvaar også16 væretAar''" andre(''Caldendarium forslagHistoricum'', f.eks.[[1566]]), enhvor sammenskrivning"vaar" aflæses med lang ''aaa'', ellermens tegneti næste omgang "Aar" skulle læses som "år". Eller ord som ''âlaader'' (i= [[Matthias Mothlade]]sr) og ''saade'' (= sagde) - i begge tilfælde lang ''a''. Eller "''vor vaanlig Psalmebog''" ([[Moths Ordbog|ordbog1633]]), som var ordet "vanlig" - med lang ''a''-lyd, ingen ''å''.<ref>Jostein Fet: ''Stemmar frå ei fjern tid'' (s. 85), Samlaget, Oslo 2014, ISBN 978-82-521-8426-6 </ref>

[[Fil:Brev_fra_Jens_Nørregård.jpg|right|250 px|thumb|[[Postkort]] fra højskolemanden[[højskole]]manden [[Jens Nørregård]] i 1912, tidligt eksempel på bolle-å.]]

Fra midten af 1800-tallet begyndte mange danske [[Skandinavisme|skandinavister]] og højskolefolk[[højskole]]folk at indføre ''å'' og små begyndelsesbogstaver i [[navneord]]. [[Svend Grundtvig]] udgav i [[1870]] den uofficielle ''Dansk Retskrivnings-Ordbog'', hvor bolle-''å'' blev benyttet. Han udarbejdede også den første officielle danske retskrivningsordbog to år senere (''Dansk Haandordbog, med den af Kultusministeriet anbefalede Retskrivning''), men her blev ''å'' ikke indført.<ref>[http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/2002-3.pdf Nyt fra Sprognævnet]</ref> [[Norge]] indførte officielt bogstavet i [[1917]]. Svensk havde fra gammelt af ''å'' som tredje sidste bogstav (...''z-å-ä-ö''), men i det norske alfabet kom den aller sidst.<ref>https://www.sprakradet.no/Vi-og-vart/Publikasjoner/Spraaknytt/Arkivet/Spraaknytt_1995/Spraaknytt-1995-4/Bolle-aa-ens_plass_i_det_dans/</ref>

I 1930'erne og 40'erne var der fornyet debat om bolle-''å''. Tilhængerne i f.eks. [[Dansk Forening til Nordisk Sprogrøgt]] ville føre det danske sprog i fællesnordisk retning. Der opstod også en modbevægelse, som ville bevare den gamle retskrivning. Efter [[besættelsen]] var det nordiske samarbejde igen i høj kurs, og samtidig ønskede man at forenkle retskrivningen af [[pædagog]]iske grunde. Efter [[anden verdenskrig]] ønskede danske myndigheder at markere afstand til [[Tyskland]], hvor navneord skrives med stort bogstav. I stedet ønskede man en tilpasning til norsk og svensk retskrivning.<ref>https://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-03-22-70-aar-uden-dobbelt-a-bolle-aa-fylder-rundt</ref>

Ved [[retskrivningsreformen i 1948]] indførtes ''å''. Der var i de første år tvivl om placeringen, og et udvalg på 5 medlemmer sad med tre alternativer til vurdering: den svenske model, eller den norske, eller ''å'' aller først, som foreslået af dr.phil. [[Lis Jacobsen]]. I en artikel i [[1950]] foreslog hun ''å'' som et selvstændigt bogstav foran ''a'', og i [[1954]] skrev hun: "''Å bliver nu det første bogstav i alfabetet.''" Men et alfabet begyndende med ''å-a-b-c...'' ville Danmark blive alene om. [[Piet Hein]] stillede i ''[[Politiken]]'' spørgsmålet, om det danske alfabet nu skulle have [[nationaldragt]] på. Af udvalgets medlemmer var der kun én, der ønskede placering til sidst; de andre havde ikke udtalt sig, men der gik [[rygte]]r om et flertal for at sætte ''å'' forrest. Den unge [[jurist]] Arne Hamburger ([[1921]]-[[2013]])<ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/mr.-sprognævn-er-gået-bort</ref> skrev et brev til sekretæren i Norsk [[sprognævn|språknemnd]], dateret [[31. oktober]] [[1954]], hvor han anmodede om, at formanden i Norsk språknemnd [[Didrik Arup Seip]] og næstformand Alf Hellevik sendte en henvendelse til det danske [[undervisningsministeriet|undervisningsministerium]] om sagen. Det danske alfabet vedkom jo også Sverige og Norge, idet man benytter hinandens ordbøger. Professor Seip sendte da også et brev til det danske retskrivningsudvalg [[13. november]] 1954, hvor han fremholdt de nordiske interesser i sagen. Et lignende brev blev samtidig sendt fra det svenske sprognævn.<ref>https://www.sprakradet.no/Vi-og-vart/Publikasjoner/Spraaknytt/Arkivet/Spraaknytt_1995/Spraaknytt-1995-4/Bolle-aa-ens_plass_i_det_dans/</ref>