Å (bogstav): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Historie: Om to udtaler af "aa", og om norske og svenske protester. |
Nordfra (diskussion | bidrag) |
||
Linje 9:
== Historie ==
Lyden var oprindelig et langt ''a'', som i [[middelalderen]] udviklede sig til en ''å''-lyd på dansk, norsk og svensk.<ref>https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=aa</ref> På svensk indførtes ''å''-tegnet fra 1400-tallet. På dansk var det et problem fra 1500-tallet af, at ''aa'' optrådte i samme tekst både som lang ''a'' og som ''å''-lyd. Man fik [[sætning]]er som "''hun vaar 16 Aar''" (''Caldendarium Historicum'', [[1566]]), hvor "vaar" læses med lang ''a'', mens i næste omgang "Aar" skulle læses som "år". Eller ord som ''laader'' (= [[lade]]r) og ''saade'' (= sagde) - i begge tilfælde lang ''a''. Eller "''vor vaanlig Psalmebog''" ([[1633]]), som var ordet "vanlig" - med lang ''a''-lyd, ingen ''å''.<ref>Jostein Fet: ''Stemmar frå ei fjern tid'' (s. 85), Samlaget, Oslo 2014, ISBN 978-82-521-8426-6 </ref>
I Danmark blev der argumenteret for et ''å'' fra [[1743]], og med [[Rasmus Rask]] i 1820'erne kom der fart i debatten.<ref>https://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-03-22-70-aar-uden-dobbelt-a-bolle-aa-fylder-rundt</ref> Der har også været andre forslag, f.eks. en sammenskrivning af ''aa'' eller tegnet ''â'' (i [[Matthias Moth]]s [[Moths Ordbog|ordbog]]).
Linje 19:
Ved [[retskrivningsreformen i 1948]] indførtes ''å''. Der var i de første år tvivl om placeringen, og et udvalg på 5 medlemmer sad med tre alternativer til vurdering: den svenske model, eller den norske, eller ''å'' aller først, som foreslået af dr.phil. [[Lis Jacobsen]]. I en artikel i [[1950]] foreslog hun ''å'' som et selvstændigt bogstav foran ''a'', og i [[1954]] skrev hun: "''Å bliver nu det første bogstav i alfabetet.''" Men et alfabet begyndende med ''å-a-b-c...'' ville Danmark blive alene om. [[Piet Hein]] stillede i ''[[Politiken]]'' spørgsmålet, om det danske alfabet nu skulle have [[nationaldragt]] på. Af udvalgets medlemmer var der kun én, der ønskede placering til sidst; de andre havde ikke udtalt sig, men der gik [[rygte]]r om et flertal for at sætte ''å'' forrest. Den unge [[jurist]] Arne Hamburger ([[1921]]-[[2013]])<ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/mr.-sprognævn-er-gået-bort</ref> skrev et brev til sekretæren i Norsk [[sprognævn|språknemnd]], dateret [[31. oktober]] [[1954]], hvor han anmodede om, at formanden i Norsk språknemnd [[Didrik Arup Seip]] og næstformand Alf Hellevik sendte en henvendelse til det danske [[undervisningsministeriet|undervisningsministerium]] om sagen. Det danske alfabet vedkom jo også Sverige og Norge, idet man benytter hinandens ordbøger. Professor Seip sendte da også et brev til det danske retskrivningsudvalg [[13. november]] 1954, hvor han fremholdt de nordiske interesser i sagen. Et lignende brev blev samtidig sendt fra det svenske sprognævn.<ref>https://www.sprakradet.no/Vi-og-vart/Publikasjoner/Spraaknytt/Arkivet/Spraaknytt_1995/Spraaknytt-1995-4/Bolle-aa-ens_plass_i_det_dans/</ref>
[[Fil:Storetorv, Aabenraa 2009.jpg|thumb|I [[Aabenraa]] vil man ikke staves med ''å''. Storetorv.]]
Det blev [[8. februar]] [[1955]] slået fast, at ''å'' skulle
Bolle-''å'' slog igennem i de allerfleste [[stednavn]]e, men der opstod lokal modstand, især i Åbenrå, senere i [[Ålborg]] og en række andre byer. Med et [[cirkulære]] i [[1984]] blev det tilladt at skrive stednavne med ''aa'', og derefter har mange kommuner rullet stavemåden tilbage igen. [[Faaborg]] på [[Fyn]] holder på den gamle stavemåde, mens [[Fåborg (Varde Kommune)|Fåborg]] staves med ''å''.
| |||