Å (bogstav): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Historie: Høysgaard og Rasmus Rask. |
||
Linje 10:
== Historie ==
Lyden var oprindelig et langt ''a'', som i [[middelalderen]] udviklede sig til en ''å''-lyd på dansk, norsk og svensk.<ref>https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=aa</ref> På svensk indførtes ''å''-tegnet fra 1400-tallet. På dansk var det et problem fra 1500-tallet af, at ''aa'' optrådte i samme tekst både som lang ''a'' og som ''å''-lyd. Man fik [[sætning]]er som "''hun vaar 16 Aar''" (''Caldendarium Historicum'', [[1566]]), hvor "vaar" læses med lang ''a'', mens i næste omgang "Aar" skulle læses som "år". Eller ord som ''laader'' (= [[lade]]r) og ''saade'' (= sagde) - i begge tilfælde lang ''a''. Eller "''vor vaanlig Psalmebog''" ([[1633]]), som var ordet "vanlig" - med lang ''a''-lyd, ingen ''å''.<ref>Jostein Fet: ''Stemmar frå ei fjern tid'' (s. 85), Samlaget, Oslo 2014, ISBN 978-82-521-8426-6 </ref>
[[Fil:Brev_fra_Jens_Nørregård.jpg|right|250 px|thumb|[[Postkort]] fra [[højskole]]manden [[Jens Nørregård]] i [[1912]], tidligt eksempel på bolle-''å''.]]▼
I Danmark argumenterede [[Jens Pedersen Høysgaard]] i [[1743]] for et tegn for ''å''-lyden, og i sit største værk, ''Forsøg til en videnskabelig dansk Retskrivningslære'' fra [[1826]], skrev [[Rasmus Rask]]: "''Å er den rigtigste figur, vi kan anvende til at betegne denne enkelte lyd...da ingen anden enkelt lyd i vort [[modersmål]] betegnes med tvende sammenstillede tegn.''" Denne tanke holdt sig levende i [[højskole]]kredse.<ref>https://www.dr.dk/nyheder/kultur/fortaellingen-om-bolle-aaet</ref> Der har også været andre forslag, f.eks. en sammenskrivning af ''aa'' eller tegnet ''â'' (i [[Matthias Moth]]s [[Moths Ordbog|ordbog]]).
Fra midten af 1800-tallet begyndte mange danske [[Skandinavisme|skandinavister]] og
▲[[Fil:Brev_fra_Jens_Nørregård.jpg|right|250 px|thumb|[[Postkort]] fra [[højskole]]manden [[Jens Nørregård]] i 1912, tidligt eksempel på bolle-å.]]
▲Fra midten af 1800-tallet begyndte mange danske [[Skandinavisme|skandinavister]] og [[højskole]]folk at indføre ''å'' og små begyndelsesbogstaver i [[navneord]]. [[Svend Grundtvig]] udgav i [[1870]] den uofficielle ''Dansk Retskrivnings-Ordbog'', hvor bolle-''å'' blev benyttet. Han udarbejdede også den første officielle danske retskrivningsordbog to år senere (''Dansk Haandordbog, med den af Kultusministeriet anbefalede Retskrivning''), men her blev ''å'' ikke indført.<ref>[http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/2002-3.pdf Nyt fra Sprognævnet]</ref> [[Norge]] indførte officielt bogstavet i [[1917]]. Svensk havde fra gammelt af ''å'' som tredje sidste bogstav (...''z-å-ä-ö''), men i det norske alfabet kom den aller sidst.<ref>https://www.sprakradet.no/Vi-og-vart/Publikasjoner/Spraaknytt/Arkivet/Spraaknytt_1995/Spraaknytt-1995-4/Bolle-aa-ens_plass_i_det_dans/</ref>
I 1930'erne og 40'erne var der fornyet debat om bolle-''å''. Tilhængerne i f.eks. [[Dansk Forening til Nordisk Sprogrøgt]] ville føre det danske sprog i fællesnordisk retning. Der opstod også en modbevægelse, som ville bevare den gamle retskrivning. Efter [[besættelsen]] var det nordiske samarbejde igen i høj kurs, og samtidig ønskede man at forenkle retskrivningen af [[pædagog]]iske grunde. Efter [[anden verdenskrig]] ønskede danske myndigheder at markere afstand til [[Tyskland]], hvor navneord skrives med stort bogstav. I stedet ønskede man en tilpasning til norsk og svensk retskrivning.<ref>https://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-03-22-70-aar-uden-dobbelt-a-bolle-aa-fylder-rundt</ref>
| |||