Filosofi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kilde Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
m Småret |
||
Linje 5:
'''Filosofi''' kom i den vestlige udgave oprindeligt fra det græske ord φιλοσοφία, ''philosophia'', der betød “[[kærlighed]] til [[visdom]]".
I den moderne vestlige verden er filosofi overvejende blevet til '''akademisk fagfilosofi,''' der er et universitetsfag, som varetager faguddannelse af universitetsfilosoffer og består i studiet af generelle og grundlæggende problemer omkring især [[etik]], [[erkendelse]], [[sprog]] og [[bevidsthed]].<ref>[[A.C. Grayling]], ''Philosophy 1: A Guide through the Subject'' (Oxford University Press, 1998), p. 1: "The aim of philosophical inquiry is to gain insight into questions about knowledge, truth, reason, reality, meaning, mind, and value."</ref><ref>Sellars, Wilfrid (1963). ''Empiricism and the Philosophy of Mind'' (PDF). Routledge and Kegan Paul Ltd. pp. 1, 40.</ref>
[[Eksistentiel filosofi]] er en moderne vestlig filosofisk retning, der ligesom [[livsfilosofi]] delvist har udviklet sig uden for rammerne af den akademiske fagfilosofi.
Ved siden af den vestlige filosofi, findes der også tre store traditioner [[islamisk filosofi]], [[kinesisk filosofi]] og [[indisk filosofi]], hvoraf de 2 sidste er lige så gamle som den vestlige.<ref>“Filosofien som universel livsform og dens globale rødder”. Af Anders D. i Mikkel Thorup og Casper John Andersen: “Global idehistorie”. Aarhus: Forlaget Baggrund 2018</ref>
== Emneområde ==
Afgrænsningen af den akademiske fagfilosofis emneområde er i sig selv et stående filosofisk spørgsmål. Der er dog en del kernediscipliner, der i dag er mere eller mindre centrale for filosofien som universitetsfag<ref>http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/filosofi</ref>:
Linje 87:
I middelalderen beskæftigede filosofferne sig mest med teologiske spørgsmål, og om at forene arven fra den græske filosofi med kristendommen. [[Augustin]] og [[Thomas Aquinas]] regnes her for at være de største, middelalderlige filosoffer.
Ved [[renæssancen]] gjorde en række filosoffer op med den middelalderlige kristendom samt skolastikken og påbegyndte den moderne filosofi. Disse inkluderer [[Francis Bacon (filosof)|Francis Bacon]], [[Thomas Hobbes]], [[John Locke]], [[René Descartes]], [[Baruch de Spinoza]], [[Gottfried Wilhelm Leibniz]], [[Blaise Pascal]], [[Nicolas Malebranche]]<ref>https://plato.stanford.edu/entries/malebranche/</ref>, Chritian Wolff<ref>https://plato.stanford.edu/entries/wolff-christian/</ref>, [[Charles-Louis de Secondat Montesquieu]], [[Pierre Bayle]], Thomas Reid<ref>https://plato.stanford.edu/entries/reid/</ref>, [[Adam Smith]]<ref>Smith, 2013, Nationernes velstand, Information</ref>, [[David Hume]], [[Jean-Jacques Rousseau]]<ref>Rousseau, 2014, Emile, Gyldendal</ref> og [[Immanuel Kant]].<ref>Kant, 2002, Kritik af den rene fornuft, Det lille Forlag</ref><ref>https://plato.stanford.edu/entries/kant/</ref>
Kant repræsenterer samtidigt et sammenbrud for metafysikken og den klassiske rationalisme. Efter ham blev filosofien præget af tysk idealisme. Johann Gottlob Fichte, [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel]], og [[Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling]] tog udgangspunkt i Kants filosofi, mens [[Arthur Schopenhauer]] var stærkt kritisk overfor Kant.
Linje 93:
En anden udvikling i denne periode var naturalismen, repræsenteret af John Stuart Mill<ref>https://plato.stanford.edu/entries/mill/</ref>, [[Karl Marx]]<ref>http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Økonomi,_biografier/Karl_Marx</ref> og [[Auguste Comte]].
Den største, danske filosof, [[Søren Kierkegaard]], udformede en del af sin filosofi ud fra en kritik af Hegel.<ref>[www.sks.dk Søren Kirkegaards Skrifer]</ref>
=== Analytisk og kontinental filosofi ===
| |||