Versionen fra 24. nov. 2019, 07:26 redigér 80.62.116.4 (diskussion) →‎Begrebets betydning: Smårettelser af ord. Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. nov. 2019, 11:18 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.744 edits erstatter hidtidige kildeløse artikel med en nyskrevet, primært baseret på andre opslagsværker Gå til næste forskel →
Linje 1: ~~{{ingen kilder\|dato=oktober 2015}}~~ [[Fil:Madrid may day375.jpg\|thumb\|Rødt flag. Madrid 1. maj]] At være '''venstreorienteret''' betyder ofte at være ''[[socialist]]'' (modsat [[borgerlig]] eller [[liberalist]]) eller i nogle samfund ''[[progressiv]]'' eller ''[[revolutionær]]'' (modsat [[konservativ]]). Venstreorienterede går ind for et samfund med udpræget lighed i såvel økonomiske, som andre områder af samfundslivet, og vender sig imod udbytning. Begreberne '''venstreorienteret''' eller '''venstrefløjen''' bruges i [[politik]] som en samlebetegnelse for en meget bred mængde politiske synspunkter og de grupperinger og partier, der støtter dem. Udtrykket er blevet brugt siden [[den franske revolution]].<ref name=dsd>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95490 Lars Bille: opslagsordet ''venstreorienteret'' i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. november 2019.]</ref> Venstrefløjen er i almindelighed associeret med [[lighed]]sorienterede synspunkter ([[egalitarisme]]) og med folkelig eller statslig kontrol over de vigtigste politiske og økonomiske samfundsinstitutioner.<ref name=EB>[https://www.britannica.com/topic/right Opslagsordet ''left'' i Encyclopædia Britannica, besøgt 30. november 2019.]</ref> Modstykket til venstrefløjen er [[højrefløj]]en. == Begrebets betydning ==▼ En venstreorienteret vil typisk definere sig selv som enten [[socialdemokratisme\|socialdemokrat]], [[socialisme\|socialist]] eller [[kommunisme\|kommunist]]. Der findes dog også andre [[ideologi]]er på venstrefløjen for eksempel visse grene af [[anarkisme]]n. Anarkister ønsker ikke en stor stat, men er tilhænger af [[anarki]]et. De ønsker ingen stat overhovedet. De placeres alligevel ofte på venstrefløjen, da mange af dem er [[anti-kapitalisme\|anti-kapitalistiske]]. Nogle mener, at visse dele af anarkismen nærmer sig [[libertarianisme]]n eller [[anarko-kapitalisme]]n, der er den mest ekstreme [[liberalisme]]. I modsætning til de traditionelle anarkister går den liberale anarkist ind for den private ejendomsret, som ses som grundliggende for enhver "ret". ▲== Begrebets ~~betydning~~indhold == På den meget moderate venstrefløj finder du [[socialdemokratisme\|socialdemokraterne]], som i Danmark bliver repræsenteret gennem [[Socialdemokratiet]]. Nogle personer vil også definere [[Socialistisk Folkeparti]] og på nogle punkter [[Dansk Folkeparti]] som socialdemokratiske partier. Socialdemokrater går ind for en statsreguleret kapitalisme og er derfor ofte tilhængere af [[keynesianisme]]n. At være venstreorienteret forbindes ofte med at være modstander af den herskende sociale, økonomiske, politiske og moralske orden<ref name=dsd/> og den traditionelle [[elite]]s interesser, herunder [[formue]]nde personer og [[aristokrati]]et, og favorisere [[arbejderklasse]]ns interesser.<ref name=EB/> Venstreorienterede er hyppigt tilhængere af den [[socialistisk]]e ideologi i en af dens mange [[Revolution (politik)\|revolutionære]] eller [[reformisme\|reformistiske]] varianter. Venstreorienterede vil ofte opfatte samfundet som [[samfundsklasse\|klasseopdelt]] og have et ideal om at skabe et samfund, som er præget af udstrakt økonomisk, social og politisk lighed til fordel for de resursefattige samfundsgrupper. Midlet kan være gennem revolution at afskaffe den private [[ejendomsret]] og det frie [[marked]] eller gennem lovgivningsreformer gradvis at opbygge en [[offentlig sektor]], der udstikker rammerne for udøvelse af den private ejendomsret og [[markedsøkonomi]]ens frie udfoldelse og ved [[beskatning]] og sociallovgivning omfordeler samfundets værdier til fordel for de mindre resursestærke grupper.<ref name=dsd/> Længere ude på venstrefløjen finder man [[socialisme\|socialisterne]]. Nogle socialdemokrater definere sig også som socialister. Socialisterne er ofte anti-kapitalistiske; det er socialdemokrater ikke. Af socialistiske partier kan man i Danmark nævne [[Enhedslisten]] og til dels [[Socialistisk folkeparti\|Socialistisk Folkeparti]]. I de senere år har Socialistisk Folkeparti flyttet sig markant til højre, så de kan ikke kategoriseres som egentlig anti-kapitalistiske længere. Endnu længere ude på venstrefløjen finder man [[kommunisme\|kommunisterne]]. Kommunisterne går ind for det klasseløse samfund, modsat socialisterne der kun går ind for [[arbejder]]nes overtagelse af produktionsmidlerne samt statsapparatet. === Venstre-højre-skala === Et egentligt kommunistisk land har aldrig eksisteret. Lande som [[Kina]], [[Vietnam]], [[Cuba]] og det tidligere [[Sovjetunionen]] definerer/definerede sig selv som socialistiske lande med kommunistisk ledelse. De fleste kommunister stemmer i Danmark på Enhedslisten, men et egentligt kommunistisk parti er ikke repræsenteret i Folketinget. Der findes imidlertid kommunistiske partier udenfor Folketinget hvoraf [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (sidst repræsenteret i Folketinget 1973-1979), [[Kommunistisk Parti]] og [[Arbejderpartiet Kommunisterne]] nok er de mest kendte. De kommunistiske partier har sjældent oplevet den store tilslutning i Nordeuropa, men det er et helt andet tilfælde i syd- og østeuropa hvor bl.a. de tjekkiske, græske, moldoviske, franske, italienske og portugisiske kommunistpartier har været meget store. Indholdet i begrebsparret venstre-højre kan skifte afhængigt af land og periode, men ofte forbindes det med modsætninger som forandring overfor stabilitet, besiddelsesløse overfor besiddende, ikke-privilegerede overfor [[privilegium\|privilegerede]], [[samfundsklasse\|underklasse]] overfor [[samfundsklasse\|overklasse]] eller [[socialistisk]] overfor [[borgerlig]].<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179240 Lars Bille: opslagsordet '' venstre-højre-kontinuet'' i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. november 2019.]</ref> Begrebet opstod i [[Frankrig]] efter [[Den franske revolution\|revolutionen]], hvor de mest radikale (som f.eks. ønskede at indføre [[almindelig valgret]]) sad til venstre i [[parlament]]et, over for de mere konservative eller reaktionære, der sad til højre. Efter [[liberalisme]]n fremstod som [[ideologi]], blev den de venstreorienteredes ideologi. Derfor kom det liberale parti i [[Danmark]] til at hedde [[Venstre]]. Senere, da der fremstod socialistiske partier med en ideologi, der var endnu mere progressiv end liberalismen, kom disse partier til at sidde endnu længere til venstre end de liberale. Derfor regnes liberale partier i mange lande ikke længere for venstreorienterede, men for [[højreorienterede]]. I de lande, hvor socialistiske partier aldrig har vundet indpas (f.eks. [[USA]]) betragtes de liberale dog stadig som venstreorienterede (og omvendt). Den tyske politolog Klaus von Beyme har inddelt europæiske partier i ni forskellige grupperinger, som dækker de fleste partier. De syv af disse grupper kunne han meningsfuldt placere på en akse fra venstre til højre: [[kommunistisk]]e, [[socialistisk]]e, grønne, [[liberal]]e, [[kristendemokrati]]ske, [[konservativ]]e og [[højreekstremisme\|ekstremt højreorienterede]]. De to sidste grupperinger, [[agrar]]e og regionale/etniske, kunne ikke entydigt placeres langs denne akse.<ref>Ware, Alan (1996): ''Political Parties and Party Systems''. S. 22. Oxford: Oxford University Press, 1996. {{ISBN\|0-19-878076-1}}</ref> Man forbinder også farver med retning, så alt fra lyserød til mørkerød over postkasserød symboliserer de venstreorienterede – bl.a. ses det i form af [[flag]], [[logo]]er, [[slips]], [[seler]] og [[partibogstav]]er. Nogle forskere mener, at den traditionelle venstre-højre-akse, som primært inddeles ud fra [[fordelingspolitik\|fordelingspolitiske]] forskelle i den [[økonomisk politik\|økonomiske politik]], skal suppleres med en akse, der rubricerer [[værdipolitik\|værdipolitiske]] holdninger til spørgsmål som [[miljø]], udlændingepolitik og hårdere straffe.<ref name=skjæveland/><ref>[https://www.altinget.dk/artikel/det-nye-politiske-kompas Her er det nye politiske kompas. Artikel på altinget.dk 26. september 2016.]</ref> Ofte kaldes den fordelingspolitiske dimension "gammel politik" og den værdipolitiske "ny politik".<ref name=skjæveland>[https://tidsskrift.dk/politica/article/view/69855 Skjæveland, A. (2005). Dimensionaliteten i Folketinget. Politica, 37(4), 411-422.]</ref> Danske forskere mener at kunne påvise en sådan todimensionel struktur hos de danske vælgere siden 1979.<ref name=skjæveland/> I vælgerundersøgelser har man målt vælgernes placering i den "gamle" politik ud fra holdninger til sociale reformer, [[indkomstfordeling\|indkomstudligning]], statslig regulering af [[erhvervsliv]]et og [[progressiv beskatning]], mens "ny" politik er blevet målt ud fra holdningen til [[indvandring]], [[ulandsbistand]], [[retspolitik]] (voldskriminalitet) og [[miljøpolitik]].<ref name=skjæveland/> Den engelske betegnelse er ''left'' og ''leftist'' og farven ''[[Pink (farve)\|pink]]'' antyder, at man er til venstre for midten, f.eks. i [[amerikansk politik]]; dog kaldes [[Republikanske parti (USA)\|republikansk]] dominerede delstater for "red states" og de tilsvarende [[Demokratiske parti\|demokratiske]] "blue states"; farver der mere knytter sig til fortiden end til de to partiers aktuelle placering på en højre-venstre akse. == Oprindelse == ~~== Venstreorienterede danske partier og bevægelser ==~~ * [[Aktionsgruppen Arbejdere-Akademikere]] Begreberne "højre" og "venstre" brugt i forbindelse med politiske holdninger stammer fra [[den franske revolution]]. I den franske [[Assemblée Nationale]] (Nationalforsamling) i 1789 sad tilhængerne af [[l'ancien régime]], dvs. monarkiet og den gamle samfundsorden, i almindelighed til højre for forsamlingens formand, mens personer, der i forskellige afskygninger støttede ideerne bag revolutionen, sad til venstre for ham. Den samme overensstemmelse mellem siddeplads og politisk orientering fortsatte i senere franske parlamenter i de følgende årtier, hvilket førte til, at man begyndte at omtale de forskellige grupper som henholdsvis højre- og venstreorienterede.<ref>{{cite book\|author=Norberto Bobbio\|title=Left and Right: The Significance of a Political Distinction\|url=https://books.google.com/books?id=8i7fCwAAQBAJ&pg=PT112\|date= 2016\|publisher=John Wiley & Sons\|isbn=978-1-5095-1412-0\|page=112}}</ref> * [[Antifascistisk Aktion]] * [[Arbejderpartiet Kommunisterne]] Betegnelserne spredte sig siden til andre lande. Da de første egentlige partigrupperinger i den danske [[Rigsdagen\|rigsdag]] opstod omkring 1870, blev de kaldt for henholdsvis [[Højre (1881)\|Højre]] og [[Det forenede Venstre]]. Førstnævnte blev i 1915 til [[Det konservative Folkeparti]], og sidstnævnte til det parti, der i dag blot hedder [[Venstre]].<ref>[https://www.ft.dk/da/partier/om-politiske-partier/partiernes-historie Partiernes historie. Artikel på folketinget.dk, besøgt 25. november 2019.]</ref> Tilsvarende stiftedes i Norge i 1884 de to partier [[Høyre]] og [[Venstre (Norge)\|Venstre]], der i årtier var dominerende i norsk politik og stadig sidder i [[Stortinget]] i dag. * [[BZ\|BZ-Brigaden]] * [[Danmarks Kommunistiske Parti]] – nu i Enhedslisten I det danske [[Folketinget\|Folketing]] sidder de fire ældste partier ([[Konservative Folkeparti\|konservative]], [[Venstre\|venstrefolk]], [[Radikale Venstre\|radikale]] og [[Socialdemokraterne\|socialdemokrater]]) stadig i den samme rækkefølge i forhold til hinanden, og generelt sidder partierne, der regnes til Rød Blok, i venstre side af salen og partierne i Blå Blok i højre side, set fra formandens stol.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/grafik-saadan-sidder-medlemmerne-i-folketingssalen GRAFIK Sådan sidder medlemmerne i Folketingssalen. Artikel på dr.dk, 6. oktober 2015.]</ref> * [[Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister]] – nedlagt, nu i Kommunistisk Parti * [[De autonome]] * [[Demos]] * [[Enhedslisten]] * [[Globale Rødder]] – nedlagt * [[Internationale Socialister]] * [[Internationalt Forum]] * [[Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninister]] - nedlagt * [[KAP\|Kommunistisk Arbejderparti]] – nedlagt, nu i Enhedslisten * [[Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister]] - omdannet til KAP, nedlagt * [[Kommunistisk Parti]] * [[KPiD\|Kommunistisk Parti i Danmark]] * [[Kommunistisk Sammenslutning Marxister-Leninister]] - omdannet til DKP/ml * [[Kommunistiske Studenter]] - ofte blot kaldet Komm.S., nedlagt * [[Libertære Socialister]] * [[Marxistisk-Leninistisk Forbund]] - sammenlagt med KSML og stiftet DKP/ml * [[Offensiv Unge Revolutionære]] – nedlagt * [[Rebel (organisation)\|Rebel]] – nedlagt, nu i Socialistisk UngdomsFront * [[Reaktion (organisation)\|Reaktion]] * [[Revolutionære Socialister]] - nu nedlagt * [[Rød Ungdom]] – nedlagt * [[Socialistisk Arbejderpolitik\|Socialistisk Arbejderparti]] – nu i Enhedslisten * [[Socialdemokratiet]] * [[Socialistisk Folkeparti]] * [[Socialistisk Folkepartis Ungdom]] * [[Socialistisk Standpunkt]] * [[Socialistisk UngdomsFront]] * [[VS\|Venstresocialisterne]] – nu i Enhedslisten * [[Marxistiske Studerende]] * [[Hands Off Venezuela]] == Se også == * [[Højreorienteret]] * [[Midterparti]] * [[Det politiske spektrum]] * [[~~Socialisme~~Venstrepopulisme]] * [[Venstreekstremisme]] == Kilder == {{Reflist}} {{Ideologier}}

Venstreorienteret: Forskelle mellem versioner