Ard: Forskelle mellem versioner

Det er ukendt hvor og hvornår, de ældste plove blev udviklet og taget i anvendelse. Det er sandsynligt, at det er sket i Mellemøsten, i [[Babylonien]] og i forbindelse med udviklingen af [[kunstvanding]], idet det er muligt, at de tidligste plove alene blev anvendt til at frembringe vandingsfurer i jorden<ref>Birket-Smith (1948), s. 240</ref>, måske ved at man først lod husdyr (i begyndelsen især [[okse]]r<ref>Birket-Smith (1948), s. 226</ref>) trække en hakke eller trækspade gennem jorden<ref>Birket-Smith (1948), s. 68</ref> og at redskabet med tiden har fået udvidet sit anvendelsesområde og i nogen grad erstattede [[hakke]], [[gravestok]] og [[spade]] som agerdyrkningsredskaber.<ref name="VH 111">Vahl og Hatt, s. 111</ref> På ægyptiske og summeriske billeder ses, hvorledes de ældste plove af spadetypen var indrettede, idet de kun bestod af et plovhoved, der fortsattes opad i stjærten og var forsynet med håndtag samt en trækstang. Sådanne redskaber kendtes i [[Iran]] helt op til 2. verdenskrig, og lignende spadeplove blev anvendt ved [[svedjebrug]]et i Skandinavien, [[Rusland]] samt i [[Indien]] og [[Kina]].<ref name="BS 239">Birket-Smith (1948), s. 239</ref> Et indirekte vidnedsbyrd om ardens oprindelse er, at det oldnordiske ''arðr'' er afledt af latinsk ''aratrum'' og græsk ''arotron'', der igen er afledt af semittisk ''harath'', der betyder "at pløje".<ref name="BS 239"/>

 

 

Et stykke ind i [[yngre stenalder]] begyndte man at pløje både på langs og tværs af jordstykket, såkaldt ''krydspløjning'', for at få jorden løs, let og fri for ukrudt. De første eksempler i Norge på krydspløjning fra [[oldtiden]] blev fundet på Hunnfelterne <ref>[[https://reiseplanlegger.naf.no/sted/hunnfeltet--ZXBpc2VydmVyL3BvaS8zMTgwOQ== Hunnfeltet]]</ref> i [[Østfold]] i [[1950]]. Oldtidens agre fremstår med mørke, krydsende striber; for hver gang ardskæret stak dybt, trak det mørk jord ned i den lyse, sterile [[moræne]] nedenunder. Tilsvarende fund er gjort på den forblæste lille [[ø]] Fjørtoft <ref>[http://kulturvernmoro.blogspot.com/2012/08/fjrtofta-arkeologiske-underskelser-i.html Fjørtofta - arkeologiske undersøkelser i forbindelse med hytteplan]</ref> nordvest for [[Ålesund]].<ref>Anders Hagen: ''Norges oldtid'' (s. 233-6)</ref> Ardspor under dysser og gravhøje i Danmark viser, at man kun pløjede en enkelt eller højt nogle få gange. Det tyder på, at marker kun blev genopdyrket nogle få gange på samme sted. Dette taler for et ekstensivt agerbrug med græsgange og åben græsningsskov, der i perioder omdannes til små agre.<ref name="Kr 47"/>