Glasmaleri: Forskelle mellem versioner

Medens [[Cistercienserordenen|cistercienserne]]s strenge ordensregler forbød anvendelse af farvet glas i vinduerne og kun tillod [[grisaillemaleri]] i sort farve på farveløst glas, fandt glasmaleri udvidet anvendelse ved den gotiske bygningsstils gennembrud, idet denneder opløste murmasserne i vinduer. Efter det 13. århundrede bliver glasstykkerne større; de såkaldte [[overfangsglas]], dermed kun farves ved et tyndt glaslagfarve på rudens ene side, begynder at dukke op, og foruden sort farve anvender man også andre emaljefarver. De ældre gotiske glasmaleriglasmalerier fremstiller gerne enkeltfigurer: som helgener, profeter, konger etc. stående i alvorlig og streng holdning under baldakiner[[baldakin]]er på en af tæppemønstre dannet baggrund; kun i de nedre vinduer og i medaljonfelter ses stundom fremstillet scener af Kristi eller helgeners liv. GotiskeGotisk glasmaleri findes bevarede i domkirkerne i [[Amiens]], [[Evreux]], [[Beauvais (by)|Beauvais]], [[Strassburg]], [[Köln]], [[Elisabeth Kirken]] i [[Marburg]] etc. Fra omtrent 1400 bliver glasmaleriglasmalerier stadig talrigere, og deres strengt dekorative fladevirkning viger efterhånden pladsen for mere maleriske effekter. Fra denne tid stammer f.eks. vinduer i Fruekirken i [[Lübeck]] og i domkirken i Firenze, som antages for værker af mester [[Francesco Livi]] fra Gambassi, der havde lært kunsten i Lübeck, og en del kirkevinduer i [[Nürnberg]] udført af glasmalerslægten [[Veit Hirschvogel|Hirschvogel]]. Produktionen var efterhånden fra klostrene gået over til de læge kunsthåndværkere, og samtidig begyndte verdslige elementer at trænge sig ind i glasmaleri; navnlig afbildedes slægtsvåben hyppig på glasruderne, og malerierne begyndte at vise sig på en baggrund af klart glas. På denne tid holdt også vinduesglasset sit indtog i boligerne;: klare glasruder i en privatbolig nævnes første gang i [[Frankrig]] under [[Karl VI af Frankrig|Karl VI]]; i [[Oslo]] nævnes 1392 et stenhus med glasruder. Til dette brug anvendtes oprindeligt billige retlinede mønstre, navnlig "rudemønsteret", sammensat af stående firkanter. Et kirkevindue fra [[Ubberud Kirke]] ved [[Odense]] med , tilhørende odensebispen og andre prælaters [[våbenskjold]]e, der opbevares på [[Nationalmuseet]] i [[København]], er i dette mønster og stammer fra tiden omkring 1500.