Statsbankerotten: Forskelle mellem versioner

Danmark havde siden [[Slaget på Reden]] været allieret med [[Frankrig]] under [[Napoleonskrigene]]. De militære alliancer blev på dette tidspunkt typisk indgået [[bilateral]], og konstellationerne ændrede sig hyppigt. Tidens komplicerede [[allianceforhold]] blev endnu engang ændrede, da den fransk-russiske alliance brød sammen i [[1812]], hvorefter [[Sverige]] og [[Rusland]] indgik en aftale om gensidig militær støtte.<ref>{{Harvnb|Glenthøj|2014|pp=245}}</ref> Denne alliance tilsluttede [[Preussen]] og [[Østrig]] sig kort efter.<ref>{{Harvnb|Glenthøj|2014|pp=240}}</ref> Efter at [[Napoleon]] var blevet tvunget til at retirere fra sit angreb på Rusland, tilsluttede England sig også denne alliance. Rusland havde lovet Sverige, at det efter krigen ville støtte, at [[Norge]], som indgik i [[personalunion]] med Danmark, ville tilfalde Sverige som kompensation for tabet af [[Finland]]. Efter at Rusland havde tvunget de franske armeer på tilbagetog i vinteren 1812, prøvede Rusland at få Danmark til at tilslutte sig den anti-franske alliance, men da russerne fastholdt kravet om dansk afståelse af Norge, afviste [[Frederik 6.]] tilbuddet.<ref>{{Harvnb|Bjørn|2003|pp=113}}</ref> Under [[våbenstilstand]]en i juni [[1813]] indgik Danmark en mere bindende aftale om militært samarbejde Frankrig, fordi den danske konge anså dette for at være den sidste mulighed for at holde [[Danmark-Norge]] samlet. 11. august begyndte krigen, og nu stod Danmark alene sammen med Frankrig.<ref>{{Harvnb|Lindeberg|1974|pp=218}}</ref>

 

 

== Den økonomiske situation ==