Mediatisering: Forskelle mellem versioner

'''Mediatisering''' er betegnelsen på processen, hvor en række mindre ''[[rigsumiddelbar]]e'' [[fyrstendømme]]r indenfor [[Det tysk-romerske rige]] blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder. I [[Feudalisme|feudal]] kontekst er derdet introduktionen af enet niveau mellem en [[herremand]] og hans [[vasal]]er, således at førstnævnte ikke længere er den direkte herre over sidstnævnte, men at herredømmet bliver mediateseretmediatiseret af en anden.<ref>{{Cite book|url=https://books.google.co.uk/books?id=triI4k_DlCYC&pg=PR11&dq=mediatisation+holy+roman+empire&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwiS0Z6uqo_XAhUJblAKHRP7DDYQ6AEILTAB#v=onepage&q=mediatisation%20holy%20roman%20empire&f=false|title=Mediatization: Concept, Changes, Consequences|last=Lundby|first=Knut|date=2009|publisher=Peter Lang|year=|isbn=9781433105623|location=|pages=11|language=en}}</ref>

Som følge af [[Reichsdeputationshauptschluss]] fra [[1803]], der var den sidste store beslutning i kejserriget, blev et stort antal små- og mellemstore stater, både verdslige og gejstlige (katolske [[fyrstbispedømme]]r), afskaffet under og lige efter [[Napoleonskrigene]].

Mellem 1803 og [[1806]], som var de sidste år [[Det tysk-romerske rige]], blev størstedelen af staterne i Det tysk-romerske rige mediatiseret. Disse stater mistede deres [[rigsumiddelbarhed]] (''Reichsunmittelbarkeit'') og blev en del af andre stater. Antallet af stater blev reduceret fra omkring 300 til omkring 30. Mediatiseringen forgik samtidig mdemed en sekularisering: afskaffelsen af størstedelen af de [[Riksstænder|eklektiskegejstlige staterrigsfyrstendømmer]].

Den juridiske baggrund for mediatiseringen var ''[[Tysk mediatisering#Reichsdeputationshauptschluss|Reichsdeputationshauptschluss]]'' fra 1803, der var blevet indført efter pres fra [[Frankrig]]. [[Rhinforbundet]]s aftale fra 1806 fortsatte denne process med mediatisering. Etableringen af [[Det Tyske Forbund]] i [[1815]] bekræftede denne mediatisering, men bibeholdt visse rettigheder for de mediatiserede prinser inden for deres respektive riger, der nu blev [[landestat]]er (på tysk: ''Standesherrschaft'').

Mediatisering af selvstændige huse rangerede højere end andre huse af samme eller højere rang, men som aldrig herskede over eten stat. Denne opdeling havde stor social betydning, da da mediatiserede princerprinser blev betragtet som ligeværdige i forhold til kongelige, når det drejede sig om ægteskabelige formål, og de blev grundlæggende betragtet som kongelige. Der var dog to typer mediatiserede familier; de gamle og de ny. De gamle var dem, som herskede i direkte kejserlige områder. De nye familier var dem, som havde opnået deres status efter [[middelalder]]en, hvilket hovedsageligt var sket som belønning for kongelig service og loyalitet overfor den regerende kejser. Størstedelen af disse familier kom nedarvetfra nedarvede [[Huset Habsburg|habsburgske]] landområder og det sydvestlige Tyskland; oprindeligt var det lavedelavere adel, der var blevet opgraderet. Efter mediatiseringen blev disse familier officielt betragtet som lige i forhold til de kongelige, men de herskende huse nægtede i mange tilfælde at behandle dem sådan. Kejser [[Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn|franzFranz Joseph 1.]] forbød eksempelvis sin nevøs søn, den fremtidigesenere [[Karl 1. af Østrig]] at ægte en prinsesse fra [[Hohenlohe]]-slægten, selvom det var en gammel familierfamilie, der havde hersket i flere århundreder inden mediatiseringen, og kong [[Frederik Vilhelm 3. af Preussen|Frederik Vilhelm 3.]] blev tvunget til at indgå [[Ægteskab til venstre hånd|morganatisk ægteskab]] med grevinde [[Auguste von Harrach]], selvom hun kom fra en mediatiseret familie.