Vallonien har siden middelalderen været et vigtigt center for stålbearbejdning, da der i Ardennerne fandtes både [[jernmalm]], skov og floder. Som konsekvens af stålbearbejdningenstålet udviklede der sig omkring byerne Liège og Namur tillige en europæisk våbenproduktion, som skulle få konsekvenser for striden mellem [[Danmark]] og [[Sverige]] i [[1600-tallet]]. [[Gustav 2. Adolf af Sverige]] fik opbygget sin egen våbenindustri i [[Dalarna]] med hjælp af tilkaldte valloner under den vallonske flygtning og finansmand [[Louis De Geer]].
Under [[Kongeriget Nederlandene]] ([[1814]]-[[1830|30]]) fremskyndede kong [[Willem 1.]] den økonomiske udvikling ved at få anlagt flere kanaler. Da Belgien blev uafhængigt i 1830, sattetog udviklingen i de vallonske industribyer rigtig fart, således atså Belgien op til 1. verdenskrig varlå i top-5 af store industrinationer. Der kom en betydelig arbejdskraftsindvandring til industribyerne, først og fremmest fra det landlige og dengang fattige Flandern,. hvilketDet stadigtses kani sesdag påaf mange valloneresvalloners efternavnefternavne. Lige efter 2. verdenskrig kom der en betydelig indvandring fra Syditalien. Den tunge kul- og jernindustri har i efterkrigstiden ikke kunnet klare konkurrencen med billigere former for stålproduktion ifra andre dele af verden. Det endte med en stor nedgangsperiode og fabrikslukninger i 1960'erne. En omstilling til små og mellemstore virksomheder har ikke fundet sted, hvilket har bevirket at Vallonien i dag er meget fattigere end Flandern, og ifølge EU's statistikkerstatistik har et [[BNP]] på højde med PortugalPortugals.
