Vallonien har siden middelalderen været et vigtigt center for stålbearbejdning, da der i Ardennerne fandtes både [[jernmalm]], skov og floder. Som konsekvens af stålet udviklede der sig omkring byerne Liège og Namur en europæisk våbenproduktion, som skulle få konsekvenser for striden mellem [[Danmark]] og [[Sverige]] i [[1600-tallet]]. [[Gustav 2. Adolf af Sverige]] fik opbygget sin egen våbenindustri i [[Dalarna]] af tilkaldte valloner under den vallonske flygtning og finansmand [[Louis De Geer]].
Under [[Kongeriget Nederlandene]] ([[1814]]-[[1830|30]]) fremskyndede kong [[WillemWilhelm 1. af Nederlandene]] den økonomiske udvikling ved at få anlagt flere kanaler. Da Belgien blev uafhængigt i 1830, tog udviklingen i de vallonske industribyer rigtig fart, så Belgien op til 1. verdenskrig lå i top-5 af store industrinationer. Der kom en betydelig arbejdskraftsindvandring til industribyerne, først og fremmest fra det landlige og fattige Flandern. Det ses i dag af mange valloners efternavne. Lige efter 2. verdenskrig kom der en betydelig indvandring fra Syditalien. Den tunge kul- og jernindustri har i efterkrigstiden ikke kunnet klare konkurrencen med billigere former for stålproduktion fra andre dele af verden. Det endte med en stor nedgangsperiode og fabrikslukninger i 1960'erne. En omstilling til små og mellemstore virksomheder har ikke fundet sted, hvilket har bevirket at Vallonien i dag er meget fattigere end Flandern, og ifølge EU's statistik har et [[BNP]] på højde med Portugals.
