Brandslukning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Mindre tilføjelse og småret
alle skrive fejlene er ratet
Linje 8:
 
Sidstnævnte skyldes primært opfindelsen af [[sprinkleranlæg]]get, der ved en temperatur på ca. 69 °C (afhængig af model) tænder for en eller flere spredere monteret på vandrør. Herved spredes hurtigt store mængder [[vand]] i hele lokalet eller området.
Vand har en stærkt kølende effekt, og bruges til stort set alle slukningsopgaversluknings opgaver. Af andre slukningsmidler kan dog nævnes [[Kuldioxid|CO<sub>2</sub>]] (kvælende effekt), kemisk (anti-katalytisk effekt), pulver (kvælende effekt), brandtæpper (kvælende effekt) og skum (kvælende effekt) – hvor sidstnævnte ofte bruges ved en væskebrand, samt trafik- og flyulykker. Der findes også apparater til specifikke slukningsopgaversluknings opgaver som [[branddasker]], der er fremstillet til slukning af græs- og [[hede]]brande.
 
For at kunne slukke ild er det grundlæggende nødvendigt at kende [[brandtrekanten]], et udtryk indenfor brandslukning: De tre påvirkninger [[ilt]], tilstrækkelig varme og brændbart materiale er trekantens tre sider. Er trekanten hel, opstår en brand. Fjernes en del, slukkes branden.
Linje 19:
I hver enkelt situation er det op til de tilstedeværende og tilkaldte at vurdere ildens omfang og de tiltag, der skal til for at slukke den, herunder skal civile vurdere, om de selv kan slukke ilden, eller om der skal tilkaldes hjælp fra professionelle.
 
De etablerede brandmyndigheder har uddannelse til og et tilhørende ansvar for at slukke ildebrande. Der lovgives om dette, og administrationen af lovene er uddelegeret til [[kommune]]rne. [[Borgmester]]en uddelegerer til sin beredskabschef (tidligere brandchef), der har brandinspektører og bevilget materiel til at løse opgaven. Brandbekæmpelsen skal foregå med så få følgeskader som muligt, hvilket stiller ekstra krav til udførelsen, idet ikke alene ildens skader skal begrænses, men ligeledes skader efter røg, sod, vand, indtrængen i bygninger, nedtrampningnedtrapning af blomsterbede og meget andet skal tages op til overvejelse i beslutningsprocessen. Beslutningsprocessen forventes alligevel at være overstået på brøkdele af et sekund, og derfor skal folkene være trænet, så den bedste løsning "sidder på rygraden".
 
Efter de tre store brande i [[København|Hovedstaden]] i [[1794]], [[1798]] og [[1807]] defineredes ''Nabokriteriet'', der gik ud på at en [[brand]] ikke måtte passere naboskel. Dette er en af grundene til, at mange opfatter brandsyn som meget skrappe og urimelige, idet menigmand ofte ikke ser grunden til, at en væg skal opføres i bestemte materialer, eller en bred gang skal holdes fri for brændbare materialer, også i opbygningen. Det skyldes ikke dumhed eller ligegyldighed, men simpelthen manglende specialviden om brandudvikling, som verdensverdensbrand brandbekæmperebekæmpere gennem over hundrede år har tilegnet sig og delt med kollegaer verden over.
 
== Brandslukning andre steder i verden ==
Linje 27:
Rundt om i verden håndteres begrebet "effektivt brandværn" fra forskellige vinkler og med forskellig entusiasme. Nogle steder kan det være soldater, der håndterer opgaven, mens det andre steder virker, som om det blot er de borgere, der var tættest på, der bekæmper ilden.
 
Ved usædvanligt store katastrofer såsom [[Terrorangrebet den 11. september 2001|terrorangrebet på World Trade Center]], enorme skovbrande og andet udenfor normal målestok er det ikke usædvanligt, at udefra kommende brand- og redningsinstanserredning instanser tilbyder hjælp over grænserne mellem deres respektive områder, både kommunalt, regionalt eller endda over landegrænser.
 
== Brandslukningsmidler ==