Finansiering: Forskelle mellem versioner

3.076 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
udvider, præsenterer snævre betydning (finansiering af konkrete aktiviteter) ved siden af og før den brede (studiet af sådanne finansieringsbeslutninger)
(afsnit om virksomhedsfinansiering)
(udvider, præsenterer snævre betydning (finansiering af konkrete aktiviteter) ved siden af og før den brede (studiet af sådanne finansieringsbeslutninger))
[[File:Wall Street - New York Stock Exchange.jpg|thumb|Verdens største [[fondsbørs]], [[New York Stock Exchange]] er et af verdens finanscentre.]]
'''Finansiering''' er tilvejebringelse af [[kapital]] til at dække udgifterne til en aktivitet, en anskaffelse eller lignende.<ref>{{DDO}}, besøgt 10. december 2019.</ref> Ofte opdeles finansiering i tre brede kategorier: Virksomhedsfinansiering ({{lang-en|corporate finance}}), offentlig finansiering ({{lang-en|public finance}}) og personlig finansiering ({{lang-en|personal finance}}).<ref name=investopedia>[https://www.investopedia.com/terms/f/finance.asp Finance. Investopedia.com, dateret 23. juli 2019, besøgt 10. december 2019.]</ref>
'''Finansiering''' er den gren inden for [[økonomi]]sk teori, der omhandler [[virksomhed]]ers, privatpersoners og den offentlige sektors anskaffelse, [[allokering]] og forvaltning af [[kapital]] og dermed deres dispositioner på de finansielle [[marked]]er. Baggrunden for dispositionerne er enten et behov for at flytte forbrugsmuligheder over tid (låntagning/[[opsparing]]) eller et ønske om at fordele risiko på en anden måde blandt samfundets borgere (f.eks. forsikringsvirksomhed). Et væsentligt element inden for området er derfor også de risici, som handlingerne medfører.
 
'''Finansiering'''Ordet erbruges også i bredere betydning som den gren inden forindenfor [[økonomi]]sk teoriforskning og anvendelse, der omhandler [[virksomhed]]ers, privatpersoners og den offentlige sektors anskaffelse, [[allokering]] og forvaltning af [[kapital]] og dermed deres dispositioner på de [[finansielle [[markedmarkeder]]er. Baggrunden for dispositionerne er enten et behov for at flytte forbrugsmuligheder over tid (låntagning/[[opsparing]]) eller et ønske om at fordele [[risiko]] på en anden måde blandt samfundets borgere (f.eks. forsikringsvirksomhed[[forsikring]]svirksomhed). Et væsentligt element inden forindenfor området er derfor også de risici, som handlingerne medfører.
Finansiering kan opdeles i:
 
* Studiet af [[penge]] og andre [[likviditet|likvid]]e midler
== Finansiering og finansiel økonomi ==
* Forvaltningen og [[investering]]en af disse
 
* Vurdering og håndtering af risikoen ved finansielle aktiviteter (risk management).
Anvendt i den bredere betydning af ordet som den forskningsgren, der studerer finansieringsbeslutninger, ligger indholdet meget tæt op ad indholdet i begrebet [[finansiel økonomi]], sådan at de to begreber er tæt på at være synonyme, og det kan være vanskeligt at forklare forskellen. Én udlægning af forskellene er, at emneområdet typisk kaldes finansiel økonomi, når det udbydes på [[universitet]]ernes økonomiske institutter, men finansiering, når det udbydes på [[handelshøjskole]]r.<ref>[https://www.econjobrumors.com/topic/what-is-the-difference-between-finance-and-financial-economics What is the difference between "Finance" and "Financial Economics"? Economic Job Market Rumors, besøgt 10. december 2019.]</ref>
 
== Virksomhedsfinansiering ==
 
En virksomheds finansiering består i at skaffe [[kapital]] til virksomhedens anlæg og drift. Finansieringen kan tilvejebringes via selvfinansiering , bestående af den oprindelige indskudskapital og senere indtjente midler i form af opsparet overskud, og fremmedfinansiering i form af langfristede og kortfristede lån.<ref name=minilex>J. Dahlhoff, H. Grell og B.F. Henningsen (2002): Opslagsordet ''finansiering''. Erhvervsøkonomisk minilex. 4. udgave, Gyldendal.</ref> Den måde, virksomheden vælger at foretage sin finansiering, bestemmer dens finansierings- eller [[kapitalstruktur]].
 
== Offentlig finansiering ==
 
Offentlig finansiering (også i Danmark ofte benævnt ved det engelske navn public finance) omhandler finansieringsbeslutninger i [[den offentlige sektor]] fra staten over lokale administrative organer som kommuner og regioner til beskedne offentlige enkelt-institutioner som individuelle skoler o.l. Området beskæftiger sig dermed også med den optimale allokering af offentlige (skatte-)indtægter og udgifter over tid og dermed med udviklingen i [[den offentlige saldo]] og [[offentlig gæld|den offentlige gæld]].<ref>{{cite book |url=https://books.google.com/?id=L2AhEMv7qeoC&pg=PA2&dq=Public+finance+definition |title=The Economics of Public Finance |author=Jain, P C |year=1974}}</ref> En klassisk problemstilling indenfor offentlig finansiering omhandler, hvorvidt man bør stræbe efter et balanceret budget hvert år, dvs. hvor indtægter og udgifter altid er præcis lige store, eller man bør føre en såkaldt optimal finanspolitik, hvor de finansielle markeder udnyttes i form af gældsætning og opsparing, så offentlige indtægter og udgifter følger hver deres profil, samtidig med at finanspolitikken er [[finanspolitisk holdbarhed|holdbar]] i det lange løb.<ref>[http://www.nber.org/papers/w5263 Laurence Ball og Gregory Mankiw (1995): What Do Budget Deficits Do? NBER Working Paper No. 5263.]</ref><ref>[https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2017/kapitel-2-holdbarhed-finanspolitiske-regler De Økonomiske Råd: Holdbarhed og finanspolitiske regler. Dansk Økonomi, forår 2017, kapitel 2.]</ref>
 
== Privat finansiering ==
 
Privat finansiering omfatter alle finansielle beslutninger og handlinger, som en privatperson eller en husholdning foretager, inklusive økonomisk planlægning og budgettering, tegning af forsikringer, finansiering af boligkøb via eksempelvis bank- eller [[realkreditlån]] samt pensionsopsparing.<ref name=investopedia/>
 
==Se også==
11.116

redigeringer