Birkende: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter flertydige links til Udskiftning (link ændret til Udskiftningen) med DisamAssist.
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer
Linje 37:
|korttekst =Birkendes beliggenhed
|position=left
| coordinates = {{coord|55|22|41|N|10|33|49|E|type:city_region:DK|display=ti}}
|bredde_grad=55|bredde_min=22|bredde_sek=41
|længde_grad=10|længde_min=33|længde_sek=49
|landiso = DK
}}
'''Birkende''' er en lille by på [[Fyn]] med {{vis indbyggere DK|440-10709}}, beliggende i [[Kerteminde Kommune]] – tæt på hovedvejen mellem [[Odense]] og [[Nyborg]]. Byen hører til [[Region Syddanmark]].
Line 48 ⟶ 46:
Terrænet omkring Birkende blev formet under den seneste istid, [[Weichsel-istiden]], hvor isens bevægelse og aflejringer af [[moræne]] formede landskabets underliggende [[geologi]] omtrent, som landskabet ser ud i dag. Afsmeltningen i slutningen af istiden formede dale, der blev dannet af de store mængder smeltevand. En del af områderne har formentlig været mere eller mindre isfri hen mod istidens afslutning, sådan at smeltevandet efterhånden løb ud over det lavereliggende terræn, hvor et mere fladt landskab kom til at bestå af grus og sand. Morænelandskaberne oven for dalstrøgene består nogle steder af markante bakker. Mod sydvest og syd har nogle mindre åse forbindelse til Højby og Årslev åse, men omvendt er morænelandskabet omkring Ullerslev sine steder præget af [[dødis]]aflejringer, der har skabt småsøer og små bakker. Det giver dog ikke de store højdeforskelle.
[[Fil:Birkende - gadebillede.JPG|thumb|left|310px|Gadebillede fra Birkende, her set mod vest.]]
I de seneste århundreder er dette landskab blevet åbent og præget af landbrug med store markstykker, forholdsvis få [[læhegn]] og småbeplantninger. I løbet af det [[20. århundrede]] voksede der en hel del [[gartneri]]er op på egnen, og markerne blev flere steder omdannet til [[frugtplantage]]r. Under gartnerierhvervets krise i de seneste 10-20 år er mange af disse virksomheder dog blevet nedlagt. I den nordlige del af egnen, dvs. ud mod kysten findes nogle meget synlige, tekniske anlæg, bl.a. [[Lindøværftet]] og bebyggelsen [[Vollsmose]]. Landskabet er i det hele taget præget af højspændingsledninger, industriområder og en tungt [[trafik]]belastet korridor med jernbane og motorvej syd for Birkende.<ref>[http://www.wind1.dk/HTML/Projekter/Birkende/VVM.PDF Kerteminde Kommune: ''Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering'', 2015]]</ref>
 
== Natur ==
Området er som nævnt præget af den flade og næsten jævne smeltevandsslette, som bærer en mosaik af skovområder og landbrugets kulturer. Da jorden hovedsageligt består af sand og grus, har det været nærliggende at dyrke den [[Ekstensivt landbrug|ekstensivt]]. Mod nord findes en forholdsvis artsfattig, hævet havbund, mens den største [[biodiversitet|artsdiversitet]] findes i moser, engarealer og langs de svagt snoede vandløb med fald mod nordvest. Rammerne omkring egnens natur sættes af varierede bebyggelsestyper, læhegn, diger og små og større skove.
Væksthuse og plantager præger området.<ref>[http://kerteminde.dk/Admin/Public/Download.aspx?file=Files%2FFiler%2Fmiljo+og+teknik%2Fplanlagning%2FAgenda+21%2FOmraade_36_Langeskov_-_Seden_Hedeslette.pdf Fyns Amt: ''Langeskov-Seden hedeslette'', 2006]</ref>
 
Line 61 ⟶ 59:
I det [[13. århundrede]] kendes udflytterbebyggelsen "Sellebjerg", som dog var blevet til en [[hovedgård]] i det [[16. århundrede]]. Mod sydøst fandtes en lille bebyggelse, "Vilholm", med en gård og en [[vandmølle]]. Den eksisterede endnu i begyndelsen af det [[20. århundrede]].
 
I det 15. århundrede var landsbyen ejet af [[Antvorskov Kloster]], [[provsti]]et i Odense, [[biskop|bispen]] i Odense og kirken i Birkende. Desuden var der en selvejet [[væbner]]gård i landsbyen. Ved [[hartkorn]]sopgørelsen i 1664 var ejerskabet til landsbyen delt mellem godserne [[Vejrupgård]] og [[Sellebjerg (Birkende Sogn)|Sellebjerg]], og dette forhold bestod, indtil der kom gang i [[Udskiftningen|udskiftningudskiftningen]]en og selvejet. På grund af den lette, sandede jord og de mange moser og enge var gårdene ret små med lave hartkornsværdier og en lav opdyrkningsprocent.
 
Op gennem det [[19. århundrede]] steg antallet af gårde, og samtidig blev der bygget mange huse langs hovedlandevejen og jernbanen.<ref>[http://historiskatlas.dk/Birkende_(132) Historisk atlas: ''Birkende'']</ref>