Vilhelm Grønbech: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Rettet et par stavefejl.
Linje 50:
Grønbech fandt herefter ud af, at det skyldtes et helt andet [[livssyn]] end "vores" (og dermed de herskende evolutionistiske tanker), et livssyn der byggede på en helheds-realisme med rod i det tætte forhold mellem menneske og natur.
 
Dette var den fællesnævner, for det evolutionisterne over en bred kam kaldte de "primitive", der fik Grønbech til at skrive bogen, selvom Grønbech udmærket vidste at forskellighederne mellem de "primitive2primitive" var utallige fra region til region. Vigtigheden af at understrege, at der altså var tale om helt andre [[kultur]]er, og derfor nødvendigvis måtte ses som et hele, var af primær betydning for Grønbech.
 
Evolutionisterne mente, at de "primitive" var på et tidligere udviklingsstadie end folk i [[Vesten]], og at vi selv en gang troede på [[ånd]]elige væsener; for herefter, på et højere udviklingsstadie, at tro på en højere [[gud]]; for så endelig, at blive afløst af troen på [[videnskab]]en. Den [[England|engelske]] [[antropolog]] [[James Frazer]] opstillede ligefrem en evolutionistisk linje: [[Magi]] – [[Religion]] – Videnskab.
Linje 72:
Hvor evolutionisterne fortsatte i [[oplysningstiden]]s fodspor, såsom [[Hume]] og [[Charles de Brosses]], fortsætter Grønbech i den tradition, som [[Herder]] i sit opgør med De Brosses grundlagde. Herder mente at det afgørende var det enkelte folks egenart.
 
I sin samtid var de evolutionistiske tanker de herskende, og Grønbech må siges at have været en foregangsmand i sit opgør hermed. Denne voldsomme [[kulturkritisk]]e tankegang bibeholdtebibeholdt Grønbech hele sit liv. Mange har set Grønbechs videnskab og kulturkritik som uforenelige, andre som komplementerende.
 
== Udvalgt bibliografi ==