209-klassen: Forskelle mellem versioner

Klassen blev designet af "Ingenieur Kontor Lübeck" (IKL) og er baseret på tidligere tyske ubådsdesigns (især [[206-klassen|Type 206]]) med moderniseret udstyr. Designet er enkeltskroget og kaptajnen er i stand til at overskue hele [[horisont (geografi)|horisonthorisonten]]en fra [[periskop]]et.<ref name="world209"/> Fire [[Batteri (elektricitet)|batterier]] med 120 celler er placeret for og agten for operationsrummet på det nederste dæk og udgør omkring 25 [[procent]] af ubådens [[deplacement]].<ref name="type209global"/> To primære [[ballast]]tanke med hver sin trimtank sætter fartøjerne i stand til at dykke. Fremdrivningen foregår med en [[MTU Friedrichshafen|MTU]] [[dieselmotor]], fire [[AEG]] [[Elektrisk generator|dieselgeneratorer]]<ref name="directorysub"/> samt en AEG [[elektromotor]].

Type 209 er bevæbnet med 8 styk 533 mm torpedorør og kapacitet til 14 [[torpedo]]er. [[Grækenland]], [[Sydkorea]] og [[Tyrkiets]] ubåde kan desuden bevæbnes med [[UGM-84 Harpoon]] missiler.<ref name="janeswarshipguide">{{cite book | last = Watts | first = Anthony | authorlink = | coauthors = | title = Jane's Warship Recognition Guide | publisher = Harpercollins | date = 2006 | location = | pages = 384 | url = | doi = | id = ISBN 0-0071-8327-5}}</ref> De sydkoreanske skibe kan desuden medbringe op til 28 [[Sømine|miner]] i stedet for torpedoer eller Harpoon, [[Indien|indiske]] ubåde kan medbringe 24 miner eksternt.<ref name="navalinstitute">{{cite book | last = Wertheim | first = Eric | authorlink = | coauthors = | title = Naval Institute Guide to Combat Fleets of the World: Their Ships, Aircraft, and Systems | publisher = US Naval Institute Press | date = 2002 | location = | pages = 1124 | url = | doi = | id = ISBN 1-59114-955-X }}</ref>

Ubådene kan bevæbnes med en lang række af torpedoer afhængig af nationen der opererer ubåden. Størstedelen benytter en torpedo der kan engagere både undervands- og overflademål ([[Chile]], [[Colombia]], [[Ecuador]], Grækenland, Indien, [[Indonesien]], Sydkorea) eller rene overfladetorpedoer ([[Argentina]], [[Peru]], [[Venezuela]] samt Tyrkiets Atilay-klasse). Ubådene kan også benytte Mk. 24 Tigerfish torpedoer ([[Brasilien]] og Tyrkiets Preveze-klasse)<ref name="navalinstitute"/>, DM2A4 (Tyrkiets Gür-klasse), eller Mk. 37 torpedoer (Argentina).

Der er bygget fem varianter af klassen:

Klassen er blevet ganske modificeret og opgraderet gennem tiden med nye hovedmotorer, [[aircondition]] og elektronik for at sikre et moderne produkt. Deplacementet er i enkelte varianter øget med næsten 50 % fra udgangspunktet på grund af alt det ekstra udstyr, forbedrede forhold for besætningen og øget rækkevidde.<ref>[http://www.thyssenkrupp-marinesystems.com/index_en.php?level=3&CatID=3.431.472&inhalt_id=424&detail=9 ThyssenKrupp Marine Systems – Class 209 / 1400mod] ''Besøgt 18. maj 2011''</ref>

Thomson-klassen, som blev bygget til [[Armada de Chile]] fik installeret yderligere nødsluser i torpedo- og maskinrum. Der blev installeret yderligere en nødsluse i tårnet.<ref name="janesunderwater">{{cite book | last = Watts | first = Anthony | authorlink = | coauthors = | title = Jane's Underwater Warfare Systems, 2002-2003 | publisher = Jane's Information Group | date = Marchmarts 2002 | location = | pages = 629 | url = | doi = | id = ISBN 0-7106-2451-4 }}</ref> Disse ubåde blev desuden udstyret med længere periskoper og master grundet regionale strøm- og bølgeforhold.

Sabalo-klassen fra Venezuela blev forlænget på det tyske værft HDW under en modernisering i starten af 1990'erne. Den forøgede længde skyldes installationen af en ny sonar, den samme sonar som på [[206-klassen]].<ref name="janesfs0405">{{cite book | last = Saunders | first = Stephen | authorlink = | coauthors = | title = Jane's Fighting Ships 2004-2005 | publisher = Jane's Information Group | date = 2004 | location = | pages = 900 | url = | doi = | id = ISBN 0-7106-2623-1 }}</ref>

Lande der benytter 209-klassen udgøres af Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Ecuador, Grækenland, Indien, Indonesien, Peru, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet og Venezuela. Alle de leverede ubåde i klassen er stadig i tjeneste bortset fra den argentinske ARA San Luis (S32) der blev skrottet i 1997 efter et længerevarende værftsophold. [[Iran]] havde planlagt at indkøbe seks ubåde af klassen, dette blev dog droppet af [[ayatollah]] [[Ruhollah Khomeini|Kohmeini]] i [[1979]].<ref>[http://www.globalsecurity.org/military/world/iran/navy-modernization.htm Iran Navy Modernization] ''Besøgt 18. maj 2011''</ref>

209-klassen bliver i de fleste af brugernes flåder suppleret eller erstattet af andre nyere udenlandske ubådsdesigns. Argentina bestilte adskillige TR-1700 ubåde i løbet af 1980'erne. [[Kilo-klassen]] blev indkøbt af Indien i 1980'erne og Indonesien overvejer for tiden også at investere i klassen. Chile har tilføjet [[Scorpène-klassen]] mens Brasilien og Indien har bestilt ubåde af denne klasse, disse er under konstruktion. Sydkorea har bygget sin Son Won-il klasse, en licensbygget 214-klasse. Tyrkiet står til at erstatte sine ubåde af Atilay-klassen med den nyere Type 214 ubåd.<ref name="aviationweeknewships">[http://www.aviationweek.com/aw/jsp_includes/articlePrint.jsp?storyID=news/TURKEY090109.xml&headLine=Turkey%20Specifies%20a%20Range%20of%20New%20Ships Turkey Specifies a Range of New Ships] ''Besøgt 18. maj 2011''</ref> Også i Grækenland er den aldrende Glaukos-klasse blevet erstattet af Papanikolis-klassen, Type 214.

Fil:Chilean submarine Simpson (SS-21) at Pearl Harbor on 21 June 2004 (040621-N-5539C-001).jpg|CS Simpson (SS-21) liner op til at fronte for [[USS Arizona Memorial]] på vej i havn på [[Pearl Harbor]], [[Hawaii]].

* [http://www.hazegray.org/worldnav/ Haze Gray & Underway: World Navies Today]