Versionen fra 15. dec. 2019, 05:03 redigér Soemyat7111995 (diskussion \| bidrag) 83 edits Tømmer siden for indhold Tags: Sidetømning Mobilredigering Mobilwebredigering Avanceret redigering fra mobil ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. dec. 2019, 06:06 redigér fjern redigering KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.615 edits m Gendannelse til seneste version ved Zelrin, fjerner ændringer fra Soemyat7111995 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Infoboks monark \|navn = Valdemar Atterdag \|valgsprog = \|billede = Waldemar IV Otherday of Denmark c 1375.jpg \|billedtekst = Valdemar Atterdag gengivet på et kalkmaleri, der blev malet kort efter hans død i Sankt Peders Kirke i Næstved. Det blev overkalket, men genopdaget i slutningen af 1800-tallet. \|titel = Konge \|land = Danmark og de Venders \|regeret = [[24. juni]] [[1340]] –<br />[[24. oktober]] [[1375]] \|kroning = \|forgænger = [[Christoffer 2.]] \|tronfølger = [[Oluf 2.]] \|titel2 = Konge \|land2 = de Gothers \|regeret2 = [[1361]] – [[24. oktober]] [[1375]] \|kroning2 = \|forgænger2 = \|tronfølger2 = [[Oluf 2.]] \|regent = Valdemar Atterdag \|ægtefælle = [[Dronning Helvig]] \|børn = Christoffer ([[1341]]-[[1363]])<br />Margrethe ([[1345]]-[[1350]])<br />Ingeborg ([[1347]]-ca. [[1370]])<br />Katrine, født 1349, død som lille<br />Valdemar, født 1350, død som lille<br />[[Margrete 1.]] ([[1353]]-[[1412]]) \|fulde navn = \|hus = [[Jellingdynastiet]] \|far = [[Christoffer 2.]] \|mor = [[Eufemia af Pommern]] \|født = Ca. [[1320]] \|fødested = \|død = [[24. oktober]] [[1375]] \|dødested = [[Gurre Slot]] \|begravet = [[1375]] \|gravsted = [[Sorø Klosterkirke]] \|beskæftigelse = \|signatur = \|religion = }} [[Fil:Valdemaratterdagsseglsomjunker.jpg\|thumb\|right\|Valdemar Atterdags segl fra hans tid som junker]] [[Fil:Valdemaratterdagsseglsomkonge.jpg\|thumb\|right\|Valdemar Atterdags kongelige segl]] [[Fil:Valdemaratterdagsrettertingssegl.jpg\|thumb\|right\|Valdemar Atterdags rettertingssegl]] '''Valdemar Atterdag''' ('''Valdemar 4.''') (ca. [[1320]] – [[24. oktober]] [[1375]] på [[Gurre slot]]) søn af [[Christoffer 2.]] var konge af Danmark [[1340]]-[[1375]]. Han genforenede Danmark efter [[den kongeløse tid]] hvor landet var pantsat, primært til de holstenske grever [[Gerhard 3. af Holsten\|Gerhard den Kullede]] og [[Johan af Holsten\|Johan den Milde]]. [[Den sorte død]] ramte landet under Valdemar Atterdags regeringstid. Med hustruen Helvig fik han seks børn, men kun ét, [[Margrete 1.]], overlevede ham. == Opvækst == Efter at faderen [[Christoffer 2.]] af Danmark blev drevet ud af landet i [[1326]], opholdt Valdemar sig ved det kejserlige hof i Sydtyskland og i Brandenburg hos sin svoger - der lærte han flydende [[plattysk]] -, hvor han fik en [[fyrste]]lig og moderne opdragelse. Efter at [[Niels Ebbesen]] den [[1. april]] [[1340]] myrdede [[Grev Gerhard\|grev Gert (Gerhard)]], "den kullede greve", blev der den [[22. april]] 1340 i [[Spandau]] ved [[Berlin]] indgået et forlig med det indhold, at Valdemar skulle være konge, og at landet nord for [[Limfjorden]] skulle tilfalde ham. Resten af [[Nørrejylland]] fik han mod at betale 35.000 mark sølv. Endvidere aftaltes, at de tyske [[Greve (rang)\|grever]] efterhånden skulle opgive besiddelserne [[Kalø Slotsruin\|Kalø]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Ribe]]. Da Helvig, datter af hertug Erik II af [[Hertugdømmet Slesvig\|Slesvig]], i [[1340]] ægtede Valdemar, medbragte hun i medgift en fjerdedel af Nørrejylland. == Samlingen af riget == [[Skt. Hans]]dag [[1340]] blev Valdemar valgt til konge på [[landsting (middelalderen)\|landstinget]] i [[Viborg]] og stod nu over for en utrolig stor opgave: at samle riget og betale [[kreditor]]erne deres tilgodehavender. Landet havde da været under [[Grevskabet Holsten\|holstensk]] herredømme siden [[1332]]. I [[1341]] udstedte Valdemar [[amnesti]] til alle, der måtte have forbrudt sig mod hans fader eller resten af familien. I [[1346]] solgte Valdemar [[Estland]], der havde været dansk siden [[1219]], til Den [[Tyske Orden]] for 10.000 mark sølv. Hans metoder var meget hårdhændede, og der var flere tilløb til oprør rundt omkring. I løbet af 4-5 år blev også [[Sjælland]] "indløst". De [[katolske]] [[biskop\|bisper]] var meget glade for kongen, og han opslog sit hovedkvarter i [[Vordingborg Slotsruin\|Vordingborg]], som han gjorde til Danmarks største fæstning og flådestation. === Krige i Tyskland === Da størsteparten af riget igen var på danske hænder, begyndte Valdemar at blande sig i forholdene i Nordtyskland. Han støttede sin svoger, [[markgreve]] Ludwig af Brandenburg, i en konflikt med en bedrager, der hævdede at være den for længst afdøde markgreve Valdemar. Bedrageren støttedes imidlertid af den tyske kejser. I [[1349]] slog Valdemar bedrageren i et slag i Nordtyskland. Den hjemlige begejstring over kongens indblanding i de tyske forhold var behersket. I [[1351]] erklærede en række jyske stormænd og de holstenske grever, der endnu var i Danmark, Valdemar krig. I [[1353]] blev der indgået forlig, og [[Greve (rang)\|greverne]] fik lov til at beholde deres panteslotte på [[Fyn]]. === Oprør i Jylland === I [[1357]] udbrød der igen oprør blandt de jyske stormænd, bl.a. drost [[Claus Limbek]], marsk [[Palle Jonsen Munk]] og de holstenske grever. I [[1357]] vandt Valdemar det afgørende slag ved [[Broberg]] på [[Fyn]]. Kampene afsluttedes først i [[1360]] ved fredsslutning på et [[danehof]]. Her blev også en [[håndfæstning]] ("Landefreden") vedtaget, som kongen måtte underskrive. === Generobringen af Skåne === Nu rettede Valdemar interessen mod [[Skåne]], der som selvstændig landsdel i [[1332]] kom i personalunion med [[Sverige]] og [[Norge]] under [[Magnus Smek]], efter at skåningerne havde dræbt de tyske pantherrer foran [[Lunds Domkirke]]. Kong Magnus trængtes af sin søn, Erik, som selv ville være konge, og både far og søn bad Valdemar om hjælp. Valdemar lovede generøst dem begge sin bistand. Da Valdemar rykkede ind i [[Skåne]], gav Magnus ordre til at overlade de skånske borge til de danske tropper, og i løbet af kort tid vajede [[Dannebrog]], som Valdemar havde gjort til rigsbanner, over [[Skåne]]. Efter erobringen af [[Malmø]] og [[Helsingborg]] var [[Skåne]] – og især det indbringende sildemarked – atter en del af det gensamlede og genrejste danske rige. Kongens største indtægter var afgifter fra [[skånemarkedet\|sildemarkederne]] ved [[Falsterbo]] og [[Skanør]]. Hvert år i september stævnede omkring 100.000 købmænd fra hele Europa til [[Falsterbo]]. Tønderne med den gode sild fra [[Øresund]] blev vejet af kongens mænd, afgiften blev betalt, og tønderne blev rullet om bord i skibene. === Erobringen af Gotland === [[Fil:Valdemar Atterdag brandskattar Visby (1882).jpg\|thumb\|right\|''Valdemar Atterdag brandskatter Visby'' af [[Carl Gustaf Hellqvist]] (1882).]] Valdemar fortsatte sine erobringer med i [[1361]] at indtage hansestaden [[Visby]] og erobre hele [[Gotland]], som forblev dansk til 1645. Krigstogtet på Gotland, som kulminerede ved [[Slaget ved Visby]], var usædvanlig blodigt. Tusindvis af dårligt udrustede bønder blev fanget og nedslagtet uden for Visbys mure. Her blev de begravet i massegrave med en stor del af deres udstyr. [[Visby]], som var en af den tids mest velhavende byer, var især beboet af tyskere, der handlede i [[Rusland]] og tjente store penge. Men nu var det for meget for forbundet af nordtyske handelsbyer, Hansestæderne, og de erklærede krig. I [[Vordingborg]] modtog Valdemar 77 krigserklæringer fra [[Hanseforbundet]], som bestod af byer i hele Europa. == Flugten fra Danmark == Kongen satte [[den gyldne gås]] på Vordingborgs [[Gåsetårnet\|Gåsetårn]] og udtalte: "77 høns og 77 gæs betyder intet...". Men her mødte Valdemar for første gang sine overmænd. Efter nogle indledende sejre endte det med et stort nederlag, hvorunder Valdemars eneste søn, Christoffer, faldt. I [[1368]] måtte Valdemar flygte fra Danmark, og i mere end et år opholdt han sig ved det tyske [[kejser]]hof. Mens han var der, aflagde Valdemar besøg hos begge [[pave]]r{{kilde mangler\|dato=Uge 16, 2014}}, både ham i [[Rom]] og ham i [[Avignon]]. Valdemar fik tilladelse til at rejse til den hellige grav i [[Jerusalem]] og lade sig slå til [[Ridder]] af Den Hellige Grav. Denne orden var den højeste, man kunne opnå. == Genkomsten som konge == Den [[24. maj]] [[1370]] måtte Danmark underskrive en ydmygende [[fredsaftale i Stralsund]], hvor [[Hansestæderne]] fik Skåne i pant og fik kontrol over sildemarkedet i Skåne i 15 år. Endelig fik de retten til at godkende valget af Valdemars efterfølger. I [[1371]] vendte Valdemar hjem til Danmark. Nu koncentrerede Valdemar sig om [[Slesvig (område)\|Slesvig]], der var den sidste del af riget, der manglede. Slesvig blev ledet af den barnløse [[hertug Heinrich]]. Valdemar overtog flere store [[pantelen]], bl.a. [[Als]] og [[Sundeved]]. == Eftermæle og død == I [[1375]] døde Heinrich, og hans enke overlod Valdemar [[Tønderhus]]. Det lykkedes dog ikke Valdemar at føre Slesvig helt hjem til riget. Tilnavnet "Atterdag" menes at stamme fra [[plattysk]], hvor "Ter Taghe" betyder "hvilke dage!". Svenske historikere gav ham også tilnavnet "Den Onde" for hans erobring af Gotland og påstået hårdhændede metoder, men danskerne husker især hans utrolige indsats for at samle det danske rige. Valdemar Atterdag døde den [[24. oktober]] [[1375]] på [[Gurre slot]] og blev begravet i [[Sorø Klosterkirke\|klosterkirken]] i [[Sorø]]. == Anetavle == {\| class="navbox collapsible collapsed" style="width:100%;" ! style="background:none;width:100%;" \| Valdemar Atterdags forfædre i fire [[generation (slægt)\|generation]]er \|- \| {{ahnentafel-compact5 \|style=font-size: 90%; line-height: 110%; \|border=1 \|boxstyle=padding-top: 0; padding-bottom: 0; \|boxstyle_1=background-color: #fcc; \|boxstyle_2=background-color: #fb9; \|boxstyle_3=background-color: #ffc; \|boxstyle_4=background-color: #bfc; \|boxstyle_5=background-color: #9fe; \|1= 1. '''Valdemar Atterdag''' \|2= 2. [[Christoffer 2.]] \|3= 3. [[Eufemia af Pommern]] \|4= 4. [[Erik Klipping]] \|5= 5. [[Agnes af Brandenburg]] \|6= 6. [[Bogislaw 4. af Pommern\|Bogislav 4. af Pommern]] \|7= 7. [[Margareta af Rügen]] (d. 1320) \|8= 8. [[Christoffer 1.]] \|9= 9. [[Margrete Sambiria]] \|10= 10. [[Johan 1. af Brandenburg]] \|11= 11. [[Jutta af Sachsen]] \|12= 12. {{illsup\|sv\|Barnim 1. af Pommern\|Barnim I av Pommern}} \|13= 13. {{illsup\|sv\|Marianne af Sverige\|Marianne Eriksdotter av Sverige}} ? \|14= 14. {{illsup\|no\|Vitzlav 2. af Rügen\|Vitzlav II av Rügen}} \|15= 15. [[Agnes af Braunschweig-Lüneburg]] \|16= 16. [[Valdemar Sejr]] \|17= 17. [[Berengaria]] \|18= 18. {{illsup\|no\|Sambor 2. af Pommern\|Sambor II av Pommern}} \|19= 19. {{illsup\|sv\|Mechtilde af Mecklenburg\|Mechtild av Mecklenburg}} \|20= 20. [[Albrecht 2. af Brandenburg]] \|21= 21. [[Matilda von Groitzsch]] \|22= 22. [[Albrecht 1. af Sachsen]] \|23= 23. [[Agnes af Thüringen]] \|24= 24. {{illsup\|de\|Bogislav 2. af Pommern\|Bogislaw II. (Pommern)}} \|25= 25. Miroslawa af Pommern \|26= 26. [[Erik Knutsson af Sverige]] ? \|27= 27. {{illsup\|no\|Rikissa af Danmark\|Rikissa av Danmark}} ? \|28= 28. [[Jaromar 2. af Rügen]] \|29= 29. Eufemia af Pommern \|30= 30. [[Otto Barnet af Braunschweig-Lüneburg\|Otto af Braunschweig-Lüneburg]] \|31= 31. {{illsup\|en\|Mathilde af Brandenburg\|Matilda of Brandenburg, Duchess of Brunswick-Lüneburg}} }}</center> \|} == Eksterne henvisninger == * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_5rk_0003-PDF/hto_5rk_0003_80142.pdf Kr. Erslev (anmeldelse af:) C. E. F. Reinhardt: ''Valdemar Atterdag og hans Kongegjerning. Med et Tillæg af hidtil utrykte Diplomer''; Kjøbenhavn 1880 (''Historisk Tidsskrift'', 5. række, Bind 3; 1881)] * {{Cite journal \| url = http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_4rk_0003-PDF/hto_4rk_0003_79077.pdf \| author = [[C. E. F. Reinhardt]] \| title = Til Belysning af nogle Punkter i Valdemar Atterdags Historie \| journal = [[Historisk Tidsskrift]] \| volume = 3, 4. række \| year = 1873 }} * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_4rk_0004-PDF/hto_4rk_0004_80122.pdf C. E. F. Reinhardt: "Til Belysning af nogle Punkter i Valdemar Atterdags Historie" (''Historisk Tidsskrift'', 4. række, Bind 4; 1873)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0009-PDF/ho_nrk_0009_73882.pdf Leif Szomlaiski: "Rigslovgivning og indenrigspolitik under Valdemar Atterdag 1354-60" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 9; 1970)] {{Arvefølge\|[[Kongerækken\|Konge af Danmark]]<br/>1340-1375\|[[Christoffer 2.]] efter [[Den kongeløse tid\|8 år uden konge]]\|[[Oluf 2.]]}} {{Danske regenter}} {{Dagens_artikel \| dato=31. oktober 2004}} {{FD\|1320\|1375}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Regenter af Danmark]] [[Kategori:Jellingdynastiet\|Valdemar 04 Atterdag]] [[Kategori:Danskere i 1300-tallet]] [[Kategori:Skandinaver fra middelalderen]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]

Valdemar Atterdag: Forskelle mellem versioner