[[Fil:Jääkausi.jpg|thumb|Man kan skimte oppe i højre hjørne hvordan [[Vestjylland]] lige nøjagtigt går fri af isen.]]
'''Hovedopholdslinjen''', '''Hovedstilstandslinjen''' eller '''Ussings israndslinje'''<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93392 "Hovedstilstandslinjen"] i ''Den Store Danske'' af Gunnar Larsen. 'Ussing' refererer til [[N.V. Ussing]], der først beskrev denne grænse omkring 1900</ref> er [[Danmark]]s vigtigste [[landskab]]s- eller [[terræn]]<nowiki/>grænse. Under den sidste istid [[Weichsel-istiden]] er hovedopholdslinjenhovedopholdlinjen en angivelse for isens maksimale udbredelse i Danmark. Da istiden bød på flere [[gletcher]]<nowiki/>fremstød, findes der andre, men mindre tydelige spor af disse fremstøds maksimale udstrækning.
HovedopholdslinjenHovedopholdlinjen går fra [[Tyskland]] tværs op (nord-syd) gennem [[Jylland]] og drejer mod vest lige syd for [[Viborg]]. Den er skabt, fordi det vestlige Jylland ikke var dækket med is i Weichsel-istiden. Dermed er Vestjylland skabt af den forrige istid [[Saale-istiden|Saale]], men overpræget af permafrostforholdene under Weichsel.
== Øst og vest ==
Landskaberne på hver side af hovedopholdslinjenhovedopholdlinjen er markant forskellige. I øst findes [[tunneldal]]ene, morænebakkerne og [[dødislandskab]]erne, der giver anledning til det meget kuperede Østjylland. I vest er landskabet næsten fladt og skråner langsomt ned mod [[Vesterhavet]], kun afbrudt af spredte [[bakkeø]]er. De flade sandede jorder er [[sediment]]<nowiki/>aflejringer fra gletsjerens [[smeltevand]]. Bakkeøerne er blidere, mere afrundede bakker end andre steder i landet. Det skyldes at de har været udsat for [[jordflydning]].
Forskellen mellem landskaberne i øst og i vest giver forskellige muligheder for udnyttelsen af jorden; især i forbindelse med [[landbrug]]. Men også [[bydannelse]] og vejføring er markant forskellig og kan ses på et [[landkort]].
