Langskib: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Et langskib er IKKE synonymt med et drageskib.
Drageskibe på Bayeuxtæppet.
Linje 1:
[[Fil:MoragsoormBayeuxTapestryScene38.jpg|thumb|Fuldskala700px|Drageskibe polsk langskib[[Bayeux-tapetet|Bayeuxtæppet]].]]
[[Fil:Bergens Byvåpen 1299.jpg|thumb|[[Bergen]]s [[byvåben]] viser et drageskib, dvs. et skib med [[Drage (fabeldyr)|dragehoved]] i stavnen.]]
'''Langskibe''' fra [[vikingetiden]] var meget hurtige og solide. Fra [[Danmark]] kendes [[Ladbyskibet]].
 
For at regnes som langskib, må længden være mindst 15 meter.<ref>Frode Sætran og May S. Rogne: "Otte andre skbisgrave", ''[[Aftenposten]]'' 26. marts 2019</ref> Langskibene var bygget, så de kunne sejle næsten helt ind til kysten. De var smalle, og dermed svære at manøvrere, men til gengæld hurtige. De havde [[mast]] og [[sejl]], samt huller hele vejen langs skibets [[ræling]] til de mange årer.
 
De norske langskibe kunne være 30-50 meter lange og havde en besætning på op til 60 mand. De danske eksemplarer var 17 og 28 meter lange, formodentlig med en besætning på henholdsvis 30 og 50 mand.
Der er lavet mange [[rekonstruktion]]er af langskibe, som sejler med op til 20 kilometer i timen.
 
Tre af de mest kendte norske langskibe er udstillet på [[Bygdøy]] i [[Oslo]]: [[Osebergskibet]], [[Gokstadskibet]] og [[Tuneskibet]].
Dertil er der fundet fem andre norske langskibe, som var mindre godt bevaret: [[Myklebustskibet]], Borreskibet,<ref>https://snl.no/Borrehaugene</ref> Storhaugskibet,<ref>https://snl.no/Storhaugskipet</ref> Grønhaugskibet<ref>https://snl.no/Grønhaugskipet</ref> og Jellestadskibet.<ref>https://forskning.no/kronikk-arkeologi-historie/dette-haper-vi-jellestadskipet-kan-fortelle-oss-om-vikingtiden/1250872</ref>
 
== Drageskibe ==
[[Fil:Moragsoorm.jpg|thumb|Fuldskala polsk langskib.]]
'''Drageskibe''' var langskibe med et udskåret [[Drage (fabeldyr)|dragehoved]] i [[stævn]]en<ref>https://www.naob.no/ordbok/drageskip</ref> for at markere [[status]]en til den [[konge]] eller [[høvding]], skibet tilhørte. De fleste langskibe var ikke udstyret med dragehoved.<ref>http://www.vikingskip.com/vikingskipstyper.htm</ref>
 
Line 16 ⟶ 21:
 
I ''[[Håkon Håkonsson]]s saga'' omtales, at kongens skib ''hed'' Dragen. Det beskrives som udstyret med forgyldte hoveder og 25 rorbænke.<ref>https://heimskringla.no/wiki/Hakon_Hakonsøns_den_Gamles_Saga_(C.C.Rafn) (kap. 249)</ref>
 
På [[Bayeux-tapetet|Bayeuxtæppet]] skildres [[slaget ved Hastings]] med drageskibe i [[1066]].<ref>https://www.bbc.co.uk/blogs/ahistoryoftheworld/2010/08/the-bayeux-tapestry.shtml</ref>
 
== Noter ==