Ullerup (Sønderborg Kommune): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer
→‎Historie: udvidet med Ullerup Mølle og Ullerup mejeri.
Linje 65:
[[Philip af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg|Hertug Philip af Sønderborg-Glücksborg]] (1564-1663), søn af hertug [[Hans den yngre]], lod i 1633 hovedbygningen på Lundsgård vest for [[Vester Sottrup]] nedrive, og opførte af materialerne sydøst for Ullerup på en kunstig høj Philipsborg. Bygningerne var omgivet af en grav og bestående af 3 huse samt staldbygninger. Endnu før 1700 blev slottet nedbrudt. Det nuværende Philipsborg ligger umiddelbart øst for voldstedet. Stuehuset er opført i 1897 af Mathias Christiansen.
 
Under den [[2. Slesvigske Krig]] besatte [[Preussen|prøjsisiskepreussiske]] soldater i [[1864]] landsbyerne på Sundeved. Den 10. februar blev Ullerup besat af et infanteriregiment. Den preussiske hær havde planlagt en overgang til [[Als]] i slutningen af marts med færgestedet [[Ballebro]] som udgangspunkt. For at undgå at den danske hær fik oplysninger om den forestående overgang blev ca. 300 borgere i nærheden af Ballebro interneret fra slutningen af marts til de første dage af april i den uopvarmede Ullerup Kirke. I alle huse og gårde i Ullerup blev der indkvarteret preussiske soldater. Selve planen om overgang fra Ballebro til Als blev dog opgivet, grundet høje bølger på [[Als Fjord]]. Først natten til den 29. juni fandt [[Slaget om Als|overgangen]] sted fra [[Sottrupskov]] over [[Als Sund]] til [[Arnkil]].
 
Ullerup har haft en omskiftelig tilværelse mellem dansk og tysk.
[[Nicolai Laurentius Feilberg]] var en dansk præst der i 1831 blev gift med Conradine Antionette Caroline, født Købke. Hun døde i Ullerup og ligger begravet på Ullerup kirkegård. Han giftede sig senere med Bolette Christine Rørdam (1815-1887). Da Prøjsen vandt krigen 1864, blev danske øvrighedspersoner afskediget. 1920 efter genforeningen, skete det modsatte. Ullerup søgte danske lærere, blandt dem var lærerparret Anders og Mette Knudsen. De fik fordele ved at flytte fra [[Esbjerg]] til Ullerup.
 
'''Ullerup Mølle''' opført 1899 af møller Chr. Johansen, var en [[hollandsk vindmølle]]. 1906 solgte han den til Heinrich Petersen, som i 1912 solgte den til møller Thomsen. Efter flere ejere overtog møller Peter Madsen møllen i 1927. Han døde kort tid efter og møllen overgik til faderen Nicolai Madsen, Avnbøl Mølle, der 1932 overdrog den til sønnen Nicolai Madsen, der drev den indtil den blev nedlagt i 1958.
Ullerup søgte danske lærere, blandt dem var lærerparret Anders og Mette Knudsen. De fik fordele ved at flytte fra [[Esbjerg]] til Ullerup.
 
'''Ullerup Mejeri''' blev stiftet i 1874 som et fællesmejeri af syv bønder i Ullerup med forhenværende skolemester Dau som forpagter. Forpagteren tog sig ikke af den daglige mejeridrift, hans opgave var at passe bogholderiet, sælge smørret og osten og ikke mindst tage sig af mejerigårdens svinebesætning. Ved mejeriets start modtog man mælk fra cirka 150 køer. 1876 købte Dau mejeriet og drev det som et privatmejeri. 1885 omdannede Dau sit mejeri til et aktiemejeri, som 1894 blev til Ullerup Andelsmejeri. Indtil 1894 var Marie Pedersen ansat som mejerske og hun klarede sammen med sine kvindelige medhjælpere den daglige drift. Den første mejeribestyrer fra 1894 til 1906 var Jørgen Hansen. 1941 blev mejeriet nedlagt og de tidligere leverandørers mælk kom til mejerierne i Blans og Avnbøl. I en kort periode blev mejeriet brugt som et privat ostemejeri.
Avnbøl-Ullerup Skole blev opført i 1951/52 og indviet den 10. oktober samme 1952. Byggeriet af skolen og lærerboliger, anlæg af sportsplads kostede i alt 750.000 kroner. 1959 nedlagde sognerådet Bojskov Skole, og eleverne herfra blev overført til Avnbøl-Ullerup skole. Beboerne i Bojskov fremtvang et løfte fra sognerådet om, at børnene fra Bojskov blev transporteret i skolebus til den nye skole. Endvidere skulle skolens navn ændres til Bakkensbro Skole, så navnet ikke alene signalerede tilhørsforhold til Avnbøl og Ullerup. 1961 blev skolen udvidet med 5 klasseværelser, folke- og skolebibliotek og fysiklokale. 2008 overtog [[Nydamskolen]] 7. klasse, så Bakkensbro skole herefter havde ca. 100 elever fordelt fra 0 til 6 klasse. Den 28. juni 2013 mødte alle Bakkensbro Skoles elever og ansatte for sidste gang på den lille folkeskole. 97 af eleverne og de fleste af lærerne blev overflyttet til [[Nydamskolen]] i [[Vester Sottrup]].
 
''' Avnbøl-Ullerup Skole''' blev opført i 1951/52 og indviet den 10. oktober samme 1952. Byggeriet af skolen og lærerboliger, anlæg af sportsplads kostede i alt 750.000 kroner. 1959 nedlagde sognerådet Bojskov Skole, og eleverne herfra blev overført til Avnbøl-Ullerup skole. Beboerne i Bojskov fremtvang et løfte fra sognerådet om, at børnene fra Bojskov blev transporteret i skolebus til den nye skole. Endvidere skulle skolens navn ændres til Bakkensbro Skole, så navnet ikke alene signalerede tilhørsforhold til Avnbøl og Ullerup. 1961 blev skolen udvidet med 5 klasseværelser, folke- og skolebibliotek og fysiklokale. 2008 overtog [[Nydamskolen]] 7. klasse, så Bakkensbro skole herefter havde ca. 100 elever fordelt fra 0 til 6 klasse. Den 28. juni 2013 mødte alle Bakkensbro Skoles elever og ansatte for sidste gang på den lille folkeskole. 97 af eleverne og de fleste af lærerne blev overflyttet til [[Nydamskolen]] i [[Vester Sottrup]].
 
== Natur ==