Wikipedia

Husflid: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m wiki
Tag: 2017-kilderedigering
Wikipedia er ikke en manual hvor man kan publicere førstehåndsviden, eller en blog hvor man kan komme med meninger
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 1:
{{kilder}}
[[Fil:Fora Fritid.jpg|thumb|Husflid dækker over mange forskellige håndværk: Trædrejning, strik, hækling, smedning, broderi, kurvefletning og meget mere. (Foto Laura Nielsen, Fora) |alt=]]
'''Husflid''' kaldes den forædlings- og fremstillingsvirksomhed, der foregår som bibeskæftigelse i hjemmet, og hvorved der frembringes alle slags genstande, oprindeligt alene til hjemmets brug, men efterhånden også til salg. Husflid kan anses for industriens forgænger, men efterhånden, som industrien voksede, gik det ud over husfliden.<ref>''[[Salmonsens Konversationsleksikon]]'', 2. udgave, bind XI, s. 915.</ref>
Line 33 ⟶ 34:
 
Det var først fremkomsten af [[dampmaskine|dampkraft]] og dennes udbredelse i løbet af 1800-tallet, der gjorde [[industri]]el produktion konkurrencedygtig i forhold til husfliden, men endnu omkring midten af 1800-tallet omtaler [[J.P. Trap]] i sin beskrivelse af ''Kongeriget Danmark'' husflid flere steder i landet.<ref>Stilling, s. 36, 40</ref>
 
== Hvordan praktiseres det i dag? ==
I dag samler den danske husflidstradition folk omkring det at kunne skabe noget med egne hænder efter en tradition, der er gået i arv fra generation til generation. Fra menneske til menneske. Fra hånd til hånd. Husflid handler om at skabe noget håndværksmæssigt med udgangspunkt i, hvad man har brug for og hvad man gøre med det, man har. Det kan være inden for både håndarbejde og håndværk. Husflidstraditionen lever videre i de familier, hvor der er tradition for eksempelvis at [[Knipling|kniple]], [[Strikning|strikke]], [[Hækling|hækle]], [[Broderi|brodere]], [[Trædrejning|dreje træ]] eller [[Smedning|smede]], men en anden mulighed er at komme i en af de danske husflidsforeninger, hvor viden om forskellige fag inden for husfliden dyrkes og udvikles. Selv om husflid kan dyrkes alene, vælger mange at komme i en af de mere end 100 foreninger, hvor husflidstraditionen er omdrejningspunktet. Mange af dem, der kommer i husflidsforeningerne, kommer der af sociale grunde. Husfliden danner rammen om de mange fællesskaber, hvor folk samles for sammen med andre for eksempelvis at lære noget nyt eller færdiggøre et stykke håndværk. Mange venskaber opstår hen over drejebænken eller ved kniplebrættet. I de danske husflidsforeninger lever samtalen i bedste velgående, men her er også plads til det ordløse sprog, som er det, der udøves, når man foretager sig noget fælles, som ikke kræver en masse ord, for at man forstår hinanden og oplever samhørigheden. At dyrke husfliden danner grobund for fællesskabet.
 
I dag bliver husflid forbundet med en bæredygtig bevægelse, fordi det at kunne producere selv, kommer til at stå i stedet for at skulle købe sig til alting. I husfliden skaber man noget ud af det, man har, og derfor ses det også ofte, at husflidsfolket formår at genanvende mange forskellige materialer og give disse nyt liv. Inden for husflidstraditionen har fokus altid været på kvalitet og typisk også på genanvendelighed, og det er det også i dag. Eksempelvis at benytte gamle cykelslanger og flette dem til tasker. At trevle et gammelt tæppe op og væve et nyt, eller at genanvende gamle brædder til at skabe et sofabord.
 
I dag har flere husflidsforeninger også samarbejde med de danske folkeskoler, hvor foreningen bidrager til undervisning i fag som Håndværk og Design og Sløjd. Der er i dag også flere husflidsforeninger, der afholder familieaktiviteter eller børneuger, hvor børn, unge og forældre har mulighed for sammen at lære, hvordan de kan bruge husflid i deres hverdag.
 
== Husflidsforeninger ==
Husflidstraditionen går århundreder tilbage. Det at fremstille ting til husholdning, landbrug og hverdagens gøremål har været udført så længe, der har været brugt værktøj, og mennesket har villet skabe sig en mere behaglig levevis. Betegnelsen ”husflid” (og huggehusarbejde, de grove produkter) dukker op i forbindelse med industrialiseringen, der hvor maskinerne tager over, og håndens arbejde bliver mindre vigtig.
 
For at bevare de gamle håndværk og videreformidlingen af teknikker, viden om materialer og fagene som helhed, organiserede man sig i foreninger eller husflidsskoler. Som samlende organisation blev Dansk Husflidsselskab (DHS) oprettet i 1873 (nedlagt 2014) af N.C. Rom (1839-1919) og J.A.F. Clauson-Kaas (1753-1885). DHS har i mange af årene haft regenten som protektor; sidste protektor var H.K.H. Dronning Margrethe II. Husflidsforeninger og husflidsskoler groede frem over hele landet og dannede medlemsskaren i organisationen. Mange, herunder en del af de første husflidsforeninger, består stadig.
 
I husflidsforeningerne kunne man, som ung eller ældre, lære at lave de produkter, man havde brug for. Uddannelse af lærere til husflidsskolerne var en vigtig del af Dansk Husflidsselskabs mål. Flere arkitekter og tekniske tegnere har været knyttet til DHS gennem tiderne for at tegne og fremstille arbejdstegninger og modeller til kopiering rundt om i foreninger og på skoler - modeller af et helt interiør og møblement, af husgeråd eller af mønsterbøger med eksempelvis karvsnit til dekoration af træting.
 
I husflidsskolerne og foreningerne mødtes man for at fremstille egne ting til eget brug. I Danmark har der ikke været tradition for salg af husflidsting som i vores nabolande Sverige og Norge. Her i landet har der været arbejdet efter mottoet: ”Lav det, du har brug for, af det du har, så godt du kan”.
 
I husflidsskolerne kunne husflidsfolk få hjælp til at lave det husgeråd eller møbler, de havde brug for. Sideløbende med husflidsaktiviteterne har der været en stor grad af undervisning. Overleveringen af husflidsfagene, teknikker og viden om materialet har altid ligget husflidsfolk på sinde. I tidens løb er aftenskoler groet frem sammen med oplysningsforbund. Med aftenskoleloven overgik administrationen til DHS, der blev et af de store oplysningsforbund i landet.
 
== Videreformidling og overlevering ==
Historisk set er husflidstraditioner og –teknikker blevet overleveret fra generation til generation i de enkelte hjem, og gennem tiden er der blevet formaliseret undervisning i håndarbejde og sløjd i folkeskoler, på højskoler og i aftenskoler. De to ting – læring i hjemmet og skoler – har kørt sideløbende.
 
Omdrejningspunktet og kernen i folkeoplysningen er foreningen, og i dag videregives husflidskultur og –tradition på kurser i husflidsskoler, ved aktiviteter og arrangementer for foreningernes medlemmer eller kursister. Kurser og foreningsarbejde er det bærende element i overleveringen i dag, men også årlige husflidsmesser og udstillinger er medvirkende til spredning af kendskab til husflid.
 
DHS' lærerkurser havde stor betydning for uddannelse af undervisere til husflidsforeningerne. Her uddannedes undervisere i mange forskellige husflidsfag og teknikker, som de kunne bruge i foreningens kurser. Veluddannede undervisere er stadig vigtige, og selv om megen overlevering sker ved sidemandslæring, så videreuddannes underviserne stadig for eksempel i form af Fora Fagkursus.
 
== Hvad sker der fremover? ==
Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Genbrugsbølgen, der også handler om bæredygtighed, kalder på at genoplive ”lav hvad du har brug for, af det du har, så godt du kan”:
 
- lav hvad du har brug for: er at mindske overforbrug
 
- af det du har: er at bruge vores ressourcer fornuftigt, og kalder på at undgå spild
 
- så godt du kan: er en opfordring til at lære at lave tingene ordentligt, så det er holdbart og god kvalitet.
 
Ser vi på, hvor mange der arbejder med hænderne i de helt uformelle læringssituationer, med sidemandslæring og dem, der blot har lyst til at arbejde med materialerne, teknikker og værktøjer, og at mødes med et formål, er der en utrolig mængde mennesker, der kommer og tiltrækkes af husfliden, fordi de har interessen i at lære at lave noget med egne hænder.
 
Den stigende efterspørgsel efter håndlavede ting, både i detailhandel og i det personlige behov, er en opfordring, som husflidsområdet ikke bør sidde overhørig. Det sker samtidig med, at der i stigende grad er efterspørgsel på uddannede håndværkere, hvilket også peger på, at det er vigtig viden, der findes i husflidstraditionen, som ikke må gå tabt.
 
== Noter ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Husflid"