Vardø Lufthavn, Svartnes: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16 |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule (fra norsk wiki) |
||
Linje 22:
'''Vardø Lufthavn Svartnes''' ([[IATA ]]:''' VAW'''[[ICAO ]]:''' ENSS''') i [[Vardø]] i [[Norge]] ejes og drives af [[Avinor]] AS.
Norges østligste lufthavn, blev først oprettet af det norske forsvar som feldtflyplads lige før [[
Lufthavnen var i lang tid rent militær, men var i midten af [[1980'erne]] relateret til den regionale lufthavn netværk, og er nu en civil lufthavn.
Det er en debat om at nedlægge Svartnes og forbedre vejen til [[Vadsø lufthavn]] (67 km veiafstand).<ref>[http://www.nord24.no/nyheter/article7618983.ece Kan ny vei med 90 km/t være et alternativ til to flyplasser?]</ref>
==Historie==
Svartnes blev bygget af [[Luftwaffe]] under [[Norge under 2. verdenskrig|den tyske besættelse af Norge]] under [[2. verdenskrig]].<ref name="hafsten317">[[#Flyalarm|Hafsten (1991), s. 317]]</ref> [[Wehrmacht]] var afhængig af forsyninger til [[Kirkenes]], som måtte sendes forbi [[Varangerhalvøen]]. Konvojerne var mål for [[sovjetiske flyvevåben|sovjetiske bombefly]], som var stationeret på [[Kola]]halvøen. Oprindeligt blev konvojerne beskyttet af den tyske Jagdgeschwader 5 baseret i [[Alta lufthavn]]. Med et voksende antal raids besluttede Luftwaffe at bygge to flyvepladser på Varangerhalvøen, [[Berlevåg lufthavn|Berlevåg]] og Vardø lufthavn.<ref name="hafsten171">[[#Flyalarm|Hafsten (1991), s. 171]]</ref> Den 12. juli 1943 blev flyvepladsen angrebet af 8 sovjetiske [[Iljusjin Il-2]] midt under byggeriet, men alle angribende fly blev skudt ned. Under resten af krigen fortsatte sovjetiske fly med at angribe flyvebasen.<Ref>[[#Flyalarm|Hafsten (1991), s. 173]]</ref>
Flyvepladsen blev færdig i efteråret 1943, og der blev stationeret en afdeling med jagerfly fra [[Jagdgeschwader 5]] der<ref>[[#Flyalarm|Hafsten (1991), s. 223]]</ref>, blandt andet fly af typen [[Focke-Wulf Fw 190]].<ref>[[#Flyalarm|Hafsten (1991), s. 226]]</ref> Landingsbanen var 1000 meter lang, dækket af planker således, at den skulle være let at reparere i tilfælde af bombeangreb.<ref name="hafsten317"/> [[Wehrmacht]] havde opretter et fængsel for sovjetiske [[krigsfanger]] på flyvepladsen. <Ref>[[#Olsen1999|Olsen (1999), s. 64]]</ref> Flyvepladsen var i drift frem til [[tvangsevakueringen og nedbrændingen af Finnmark og Nord-Troms|tyskerne trak sig ud af Finnmark]] i 1944.<ref name="gynnild"/>
Træværket fra rullebanen blev senere brugt af lokalbefolkningen som byggemateriale til genopbyggingen af bygden.<ref>[[#Dancke1986|Dancke (1986), s. 367]]</ref> Forsvaret etablerede sig i Vardø i midten af 1950-erne. Flyvepladsen blev renoveret, og der blev bygget en terminal bestående af to enkle barakker, den ene blev anvendt som passagerterminal og den anden som flytårn, bestående af et glastilsætning på taget. Den 1.100 meter lange grusbane blev udstyret med bærbare rullebanelys. [[Luftforsvaret]] betjente flyvepladsen med [[de Havilland Canada DHC-6 Twin Otter|Twin Otter]] og [[Short SC.7 Skyvan|Shorts Skyvan]] for at transportere militært personel.<ref name=gynnild />
===Planlægning===
[[Varangfly]]-direktør Odd Bentzen lancerede i 1964 idéen om at bruge flyvepladsområdet som civil lufthavn. Efter et besøg på Island foreslog han at bygge en række enkle flyvepladser med kort rullebane i Finnmark, som kunne bruges af flyselskabets [[luftambulance]]tjeneste.<ref>[[#Melling2009|Melling (2009), s. 52]]</ref> I 1966 fremsatte flere af de større flyveselskaber, blandt andre [[Scandinavian Airlines System|SAS]], [[Braathens SAFE]] og Widerøe, et forslag om at etablere et netværk af [[kortbaneflyveplads]]er; hvor Vardø var én af 6 mulige flyvepladser i Finnmark.<ref>[[#Melling2009|Melling (2009), s. 54]]</ref> Et udvalg nedsat af fylkeskommunen anbefalede i 1966, at der burde bygges 6 kortbaneflyvepladser i Finnmark, hvoraf den ene i Vardø.<ref>[[#Melling2009|Melling (2009), s. 64]]</ref>
[[Fil:Widerøe DHC-8-100 at ENSS 20120312.jpg|thumb|left|[[Widerøe]] [[Dash 8-100]].]]
[[Norving]] (tidligere Varangfly) begyndte at flyve taxiflyvninger til den gamle militærflyplads i 1970 med sine nye 8-sæders [[Britten-Norman Islander]].<ref>[[#Melling2009|Melling (2009), s. 66]]</ref> Desuden blev den brugt av ambulancefly for at transportere patienter til [[Kirkenes sykehus]].<ref name=gynnild /> Norving fik koncession på at flyve flytaxirute fra Vardø til [[Kirkenes lufthavn, Høybuktmoen]] og [[Båtsfjord lufthavn (1973-1999)|Båtsfjord lufthavn]] fra slutningen af 1970-erne.<ref>[[#Melling2009|Melling (2009), s. 161]]</ref>
===I drift som lufthavn===
Bygningen af en ny terminalbygning og opgradering af flyvepladsen til kortbanelufthavn startede i 1984.<ref name=gynnild /> I februar 1987 fik Vardø Kommune koncession til drive kortbanelufthavn. Investeringen skulle koste 11,4 millioner kroner, hvoraf 10 millioner skulle finansieres ved et lån og resten ved tilskud fra staten og fylkeskommunen. Sidstnævnte var også ansvarlig for at dække driftsunderskuddet.<ref>"Kortbaneflyplass i Vardø" (''[[Aftenposten]]'', 27. juli 1987; s. 32)</ref> Den opgraderede lufthavn åbnede den 6. april 1987. De første to måneder fortsatte Norving sin flytaxirute til flyvepladsen, men fra 1. juni blev der indført en normal rutetrafik. Widerøe overtog koncessionen i 1991 med [[de Havilland Canada DHC-6 Twin Otter|Twin Otter]]. Widerøe begyndte at bruge Dash 8 på sine Finnmarksruter i 1995.<ref name="gynnild">Gynnild</ref> Flyvepladsen blev overtaget af staten og Luftfartsverket (senere [[Avinor]]) 1. januar 1997.<ref>Ole Magnus Rapp: "Staten kjøper flyplasser på krita" (''[[Aftenposten]]'', 27. juli 1997; s. 4</ref>)
==Destinationer==
{|class="wikitable" style="font-size: 85%"
Line 35 ⟶ 54:
|-
|}
== Noter ==
{{Reflist|2}}
== Litteratur ==
*{{ Kilde bog | ref=Dancke1986 | forfatter = [[Trond Dancke|Dancke, Trond M.E.]] | udgivelsesår = 1986 | titel = Opp av ruinene: gjenreisningen av Finnmark 1945-1960 | isbn = 82-05-16986-1 | udgivelsessted = Oslo | forlag = Gyldendal | url = http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009012804050 | side = }}
* [http://avinor.moses.no/index.php?seks_id=135&element=kapittel&k=2 Olav Gynnild: "Flyplassenes og flytrafikkens historie" (''Kulturminner på norske lufthavner – Landsverneplan for Avinor'', [[Avinor]] 2009; ISBN 9788299799003]
*{{Kilde bog | ref=Flyalarm | forfatter=Hafsten, Bjørn, m.fl. | udgivelsesår = 1991 | titel = Flyalarm: luftkrigen over Norge 1939-1945 | isbn = 82-7046-058-3 | udgivelsessted = Oslo | forlag = Sem & Stenersen | url = http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2010112208105 | side = }}
*{{ Kilde bog | ref=Melling2009 | forfatter = Melling, Kjersti | udgivelsesår = 2009 | titel = Nordavind fra alle kanter, historien om flyselskapet Norving | udgivelsessted = Oslo | forlag = Pilotforlaget | isbn = 978-82-911933-1-1 | side = }}
*{{ Kilde bog | ref=Olsen1999 | forfatter = Olsen, Margido | udgivelsesår = 1999 | titel = Det gamle Vardø herred og Vardø by | udgivelsessted = [Vardø] | forlag = [M. Olsen] | url = http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008082701028 | side = }}
{{Lufthavne i Norge}}
{{coord wd|region=NO|type=airport}}
| |||