Sko: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m →Skomærker: exit reklameversaler |
Weblars (diskussion | bidrag) ref rettet |
||
Linje 6:
[[Fil:Replica of the Oetzi shoes.jpg|thumb|left|Rekonstruktion af [[Ötzi]]s sko.]]
[[Fil:Chalcolithic leather shoe from Areni-1 cave.jpg|thumb|left|"The Areni-1 shoe"]]
En 5.500 år gammel [[læder]]sko blev fundet i [[2008]] i hulen ''"[[Areni]]-1"'' i [[Vayots Dzor]], [[Armenien]].
[[Garvning|Garvet]] [[læder]], som blev brugt til sko, holder dog kun tusind år, så sko har sandsynligvis været i brug i meget længere tid. [[Antropolog]]en [[Erik Trinkaus]] mener, at have fysisk bevis for, at sko kom i brug for omkring 40.000 til 26.000 år siden. Det begrunder han med, at tåtykkelsen undtagen for storetåen faldt i denne periode og antager, at det er resultatet af skobrug.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/4173838.stm BBC.co.uk]</ref><ref>Trinkaus E,Shang H. (2008). Anatomical evidence for the antiquity of human footwear: Tianyuan and Sunghir. Journal of Archaeological Science 35 (2008) 1928-1933. {{doi|10.1016/j.jas.2007.12.002}}</ref>
Linje 15:
== Middelalder ==
I [[middelalder]]en blev "[[vendte sko]]" udviklet med lukke af pinde eller [[fløs]] til at tilpasse læderet. Da [[Europa]] blev rigt og mægtigt, blev modesko status[[symbol]]er. Tåen blev latterlig lang og spids. Sådanne "snabelsko" kendes i [[Europa]] allerede i [[900-tallet]], men blev især populære i [[Gotisk stil|gotikken]] som karakteristiske for den [[burgund]]iske mode. Også i [[Norden]] var snabelsko almindelige.<ref>[http://runeberg.org/dagligt/4/0016.html Troels-Lunds ''Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede'' (udgaven fra 1914-1915)]</ref>
Orderic Vitalis<ref>[https://books.google.no/books/about/Orderic_Vitalis_Historia_Ecclesiastica.html?id=XgjtSAAACAAJ&redir_esc=y Orderic Vitalis Historia Ecclesiastica]</ref> tilskrev dem den franske [[greve]] Fulko (død i [[1143]]), der var [[konge]] af [[Jerusalem]], og af Orderic beskrevet som en "''lastefuld og berygtet person. Da hans fødder var misdannet, fandt han på at lade sine sko gøre lange og meget spidse i tåen, så de skjulte deformiteten. Derfor syr skomagerne vestpå nu sko, der ligner [[skorpion]]haler, og er blot altfor eftertragtede, både af rige og fattige.''"<ref>Hartvig Frisch. ''Europas kulturhistorie'' II (s. 292), Gyldendal norsk forlag, Oslo 1963</ref> Spidst fodtøj kendes fra [[Mellemøsten]] fra omkring 3000 f.Kr.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0422.html Om «hetiter» i ''Salmonsens konversationsleksikon'' (1921)]</ref> og er fortsat en del af egnsdragter derfra. Europæiske [[korsfarer]]e, som begyndte [[korstog]]ene i [[1095]], kan derfor have taget spidse sko derfra med hjem.<ref name="prescot">[http://www.lparchaeology.com/prescot/the-site/the-prescot-street-shoes ''The Prescot Street Poulaines'']</ref>
Middelalderens snabelsko var bøjelige, smalle og uden hæl, ofte båret med [[sandal]]lignende [[træsko]] eller -bunde udenpå, dvs. en type undersko eller løse såler at træ, fæstet med læderremme. På tysk hed disse undersko ''Trippe''<ref>[http://runeberg.org/desv1932/2406.html Tysk-svensk ordbok (1932)]</ref> med samme funktion som senere tiders [[galocher]]. Snabelsko blev benyttet af begge køn. På [[Engelsk (sprog)|engelsk]] kaldtes de ''crakow'' eller ''crackowes'' (dvs. "sko fra [[Kraków]]") eller ''poulaine'', ''pullayne'' eller ''poulaines'',<ref name="Salmonsens 373">[http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0391.html Om «Dragt» i ''Salmonsens konversationsleksikon'' (1927)]</ref> afledet af det gamle franske navn på [[Polen]]. Disse navne fra henholdsvis midten af 1300- og 1400-tallet, viser til, at moden kom fra Polen, hvor denne type sko var moderne allerede omkring år [[1100]]. Derfra spredte skikken sig vestpå, hvor de var populære fra omkring [[1380]] til [[1410]], for så at blive umoderne. Sko i "polsk stil" (''souliers à la Poulaine'') kom dog på moden igen fra [[1460]] til [[1480]].<ref>[http://www.fashionencyclopedia.com/fashion_costume_culture/Early-Cultures-Europe-in-the-Middle-Ages/Crackowes-and-Poulaines.html Fashion Encyclopedia om ''Crackowes and Poulaines'']</ref>
== Nyere tid ==
|