Snorri Sturluson: Forskelle mellem versioner

Snorri var i Norge to gange. Første gang var i [[1218]]–[[1220]]. Da var [[Konge|kong]] [[Inge Bårdsson|Inge]] ([[1185]]–[[1217]]) død, og hans halvbror [[Skule Bårdsson|Skule jarl]] ([[1188]]–[[1240]]) regnede med at overtage titlen. Imidlertid havde [[birkebeinerne]] i [[1217]] valgt [[Håkon 4. Håkonsson]] ("Håkon den gamle") som konge, bare tretten år gammel. I [[1219]] blev han [[Trolovelse|trolovet]] med Skule jarls datter Margrete for at sikre Skules [[loyalitet]] mod den unge konge.

Han besøgte Norge for anden gang i [[1237]]–[[1239]]. Dette var delvis for at undgå at opholde sig på Island i [[Sturlungatiden]]. Ca 1230 var Snorris position i hjemlandet stærkt reduceret. I [[1232]] havde han forberedt en sag mod KolbeinnKolbein den Unge, enkemand efter Snorris datter Hallbera, om arven efter Hallbera. Det endte med et [[forlig (jura)|forlig]] mellem parterne, hvori indgik en aftale om, at Kolbeins søster skulle giftes med Snorris søn Órækja. Efter forliget fortalte Sturla ÞórðarsonTordson, at hans far, Snorris bror høvdingen ÞórðrTord, havde udtalt: "''Jeg har en mistanke om, at min bror Snorri har foretaget et vennebytte, og solgt sit venskab med SigvatrSigvat'' (Snorris og ÞórðrsTords bror) ''og Sturla'' (SigvatrsSigvats søn), ''men accepteret KolbeinnsKolbeins venskab.''" Allerede i [[1234]] kom det til et sammenstød mellem Snorri og KolbeinnKolbein. Året efter kom det til åben konflikt mellem Snorri og hans bror SigvatrSigvat og brorsønnen Sturla. Sturla var lige ankommet til Island som udsending for kong Håkon, i det ærinde at få Island underlagt Norge. Sturla fornyede sit venskab med farbroren ÞórðrSigvat, men ikke med sin anden farbror, Snorri, som han tværtimod tvang til at flygte til Norge i [[1237]].<ref>Jón Vidar Sigurdsson: ''Den vennlige vikingen'', (s. 46-7)</ref>

I Norge opsøgte Snorri sin ven Skule jarl, men siden sidst var Håkon formelt blevet valgt til konge på rigsmødet i [[Bergen]] i [[1223]]. Skule planlagde et oprør mod kong Håkon, og da Snorri støttede Skule, blev han stemplet som [[Forræderi|forræder]] og forlod Norge i [[1239]], på trods af kongens forbud. Snorri havde sandsynligvis fået titel af [[Jarl (titel)|jarl]],<ref>Jón Vidar Sigurdsson: ''Den vennlige vikingen'', (s. 48)</ref> og ser ud til at have sat alt ind på, at Skule ville blive den vindende part i striden. Det eneste, der nu kunne redde Snorri, var et magtskifte i Norge; men Skules oprør slog fejl, og han blev dræbt i [[1240]]. Kong Håkon beordrede Snorris fjende og tidligere svigersøn GissurrGissur ÞorvaldssonThorvaldsson til at dræbe Snorri. GissurrGissur førte en flok mænd og lod Snorri dræbe [[23. september]] [[1241]] hjemme på gården Reykholt — den faktiske banemand hed Árni ''beiskr'' (ÁrniArne den bitre — hvorfor han var bitter, ved vi ikke), men Árni blev dræbt senere under ''Flugumýrarbrenna'' i [[1253]].,<ref>http://www.northwest.is/1sogulegirstadir2.asp#flugumyri</ref> [[brand]]en på Flugumýri, hvor Gissur Thorvaldssons kone og tre sønner indebrændte.<ref>[https://books.google.no/books?id=XKq8DwAAQBAJ&pg=PA63&lpg=PA63&dq=Flugum%C3%BDrarbrenna+1253&source=bl&ots=6GfdbQ8uRQ&sig=ACfU3U0t7BrNvugC0xonwOmt189qKw7H6Q&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwjf8qrI5d_mAhWmwqYKHZ42DZQQ6AEwBXoECA8QAQ#v=onepage&q=Flugum%C3%BDrarbrenna%201253&f=false] Gudmundur Thorlaksson: ''425 norsk-islandske skjalde''</ref>