Forskel mellem versioner af "Indsidder"

8 bytes fjernet ,  for 9 måneder siden
m
→‎Vilkår: retter wikilink
m (sprogret)
m (→‎Vilkår: retter wikilink)
Indersternes vilkår var skiftende over tid, vekslende med varierende konjunkturer. De blev i samtiden opfattet som en slags reserve, der kunne inddrages, når og hvis der var behov for det, og yngre husmænd og inderster kunne undertiden blev foretrukket til at overtage en gård, hvis de var egnede til det.<ref name="Sk 367">Skrubbeltrang (1940), s. 367</ref> En del inderster og husmænd fungerede som tjenestefolk på bøndergårde, præstegårde eller hovedgårde med varierende lønninger.<ref name="Sk 369">Skrubbeltrang (1940), s. 369</ref>. På lignende måde blev de fra tid til anden beskattede, når staten fattedes penge; den situation indtraf især i slutningen af 1600-tallet.
 
Ifølge ''Danske Lov'' (3-19-4) måtte ingen (ugift) karl eller inderste bortfæste sig for mindre end et halvt års tjeneste, hvorimod gifte kunne tage arbejde hos bønderne for dagløn. Dog var der en vigtig undtagelse: loven tillod udtrykkeligt alle at lade sig antage til [[Tærske|tærskning]] af korn "''paa hvad Tid og til hvilken Tid man haver dem Behov''" (3-19-6).<ref>Skrubbeltrang (1978), s. 143</ref> I henseende til arbejde var inderster således i praksis stillede omtrent som andre landarbejdere.<ref name="Sk 170">Skrubbeltrang (1940), s. 170</ref> Formodentlig har de skiftende klaret sig ved løst arbejde og tiggeri.
 
Indsiddere blev undertiden inddraget, når gårde stod "øde", det vil sige var uden fæster. I sådanne tilfælde kunne gården overdrages en eller flere indsiddere fx tidligere fæstere, der kom til at sidde uden besætning blot for, at ejendommen ikke skulle være ubesat, eller sad med nogle få kreaturer indtil en bedre kandidat til at overtage måtte vise sig. I nogle tilfælde kunne en ødegård således tages i brug af flere betalende indsiddere på samme tid og måske samlet opretholde en besætning af samme størrelse som normalt. I sådanne tilfælde havde gården karakter af social forsorg, og i nogle tilfælde kunne en gård på denne måde ende med at blive afløst af et eller flere huse.<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 36f</ref>
15.331

redigeringer