Færgegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Retter flertydige links til Tårs (link ændret til Tårs (Lolland Kommune)) med DisamAssist. |
Steenth (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: Port, Sandby Sogn, Udby Sogn, Voer Sogn, Mellerup, Vindblæs Sogn |
||
Linje 13:
De førindustrielle færgesteder stillede ikke store anlægskrav. I almindelighed klarede man sig med en træbro<ref name="Mo 253">Mortensøn, s. 253</ref> samt en færgegård, hvor de rejsende kunne overnatte, hvis det var nødvendigt. Færgegården lå som regel ikke umiddelbart ved anløbsbroen men 100-300 m fra denne, hvor forholdene var trygge og sikre imod højvande og storm. Færgegårde lå som regel for sig selv og ikke i umiddelbar tilknytning til anden bebyggelse. Fra baglandet førte en enkelt vej forbi færgegården til færgestedet, men undertiden kunne flere adgangsveje fra baglandet forenes inden dette.
Indretningen af færgegården kunne variere, men der var forudset nogle gæstekamre med senge til de rejsendes overnatning, to stuer - dels en skænkestue for alle, dels en skænkestue særlig til de rejsende, et vognskur eller en [[rejsestald]] eller rejselade med [[port (indkørsel)|port]]e for enderne til gennemkørsel og plads til opstaldning af et antal [[hest]]e. Kvæg, stude og heste, der skulle fragtes til eller fra [[marked]], var der ikke indrettet særlige forhold for; de måtte overnatte under åben himmel udsatte for vind og vejr.<ref>Jensen (1957), s. 175-184</ref>
Et problem var det, at der ofte kun var færgegård på den ene side af overfarten, hvilket naturligvis gav rejsende på den modsatte side utilfredsstillende forhold. Dette blev der først med tiden rettet nogenlunde op på, som regel med opførelse af en kro.
Linje 52:
==== Lolland ====
[[File:Guldborg færgested i 1800-tallet.png|thumb|Guldborg færgested i 1800-tallet.]]
Om [[Rødby]] på [[Lolland]] oplyses "For dem, som reise til Holsteen, er her et Færgeløb eller Overfart af 4 Mile fra Draxminde over til den Øe Fehmern og Heilgenhavn i Holsteen. Man gaaer og herfra Byen over til Lybek og Rostok."<ref>Jonge, s. 361</ref> I [[Majbølle Sogn]] lå "Guldborghuset ved Stranden, hvorfra, Færgen gaaer over Guldborgsund over til Falster."<ref>Jonge, s. 367</ref> I [[Toreby Sogn]] "Sundbye, hvor Sundbye-Færgegaard ligger, hvorfra man gaaer over til Vandet til Nyekiøbing i Falster."<ref>Jonge, s. 371</ref> Om [[Halsted Amt]] på det vestlige Lolland oplyses: "Under Haldsteds-Amt er et lidet Færgested, kaldet Svinesund, hvor der med en Pram oversættes imellem Sønder- og Nørre-Herreder."<ref>Jonge, s. 349</ref> I [[Sandby Sogn (Lolland)|Sandby Sogn]] lå "Taarsfærgested, med en god Skibshavn"<ref>Jonge, s. 352</ref>. "Fra Sundbye-Sogn ved Taarsfærgested er Overfarten fra Lolland til Langeland."<ref>Jonge, s. 353</ref>
==== Det sydfynske øhav ====
Linje 69:
I Østjylland var behovet for færgesteder begrænset. I [[Koldinghus Amt]] lå [[Fredericia]]: "Lige over for Staden Fridericia ligger Strib, hvor Færgestedet er i Fyhn. Fra Fridericiafærgebroe over til Stribsfærgebroe regnes over Beltet 3129 Alen, eller en Fierdingvei og 129 Alen; denne Overfart fra Jylland til Fyhn holdes nok saa god, som den Overfart fra Snoghøy over til Middelfart."<ref>Jonge, s. 591</ref> Om Erritsø Sogn: "Til Sognet hører: Ærritssøebye; [[Snoghøj|Snoghøy]], et stort og bekiendt Færgested, hvorfra Overfarten skeer til Middelfart".<ref>Jonge, s. 592</ref><br />
Om [[Aarhus]]: "ved Færgeløbet eller Smakkernes Gang imellem Aarhuus og Kallundborg befordres Overfarten fra Jylland til Siælland forbi Samsøe. Disse Smakker afgaae fra Aarhuus to gange om Ugen, nemlig hver Tirsdag og Fredag om Morgenen Klokken 8, hvilke to Dage kaldes Børsdage. Disse overbringe Reisende, og især altid en Mængde af Heste og Qvæg, som opkiøbes i Jylland. Efter det kongelige Reskript af 14. April 1747 er fastsat en vis Taxt for den største, mellemste og mindste Smakke, samt for Færgebaadene, baade om Vinteren og Sommeren; ligeledes en vis Taxt, hvorefter betales for en Karosse, Vogn, enkelt Person, Stude, Heste, Gods etc.; samme er dateret 1. Maji 1697. Ingen uden de saa kaldte Litsenbrødre eller dertil antagne Arbeidsfolk maae transportere de Reisendes Gods. Overfarten eller Færgeløbet imellem Aarhuus og Kallundborg er tolv Mile over Vandet, hvilken Overfart ved føielig Vind ofte fuldendes i 9 Timer."<ref>Jonge, s. 666f</ref><br />
I [[Dronningborg Amt]] nævnes i [[Udby Sogn (Norddjurs Kommune)|Udby Sogn]], [[Rougsø Herred]]: "[[Udbyhøj|Udbyehøy]] et privilegered Færgehuus, beliggende ved Randersfiord; uden for samme Huus kaste de Skibe Anker, som gaae til og fra Randers." I [[Voer Sogn (Norddjurs Kommune)|Voer Sogn]], Rougsø Herred: "Her er ogsaa det første privilegerede Færgested over Randersfiord imellem disse to Steder, Voer- og [[Mellerup (Randers Kommune)|Mellerup]]byer."<ref>Jonge, s. 764</ref> I [[Vindblæs Sogn (Mariagerfjord Kommune)|Vindblæs Sogn]], [[Gjerlev Herred]]: "Ved [[Hadsund]] er ogsaa Færgested imellem [[Ommersyssel|Omersyssel]] og [[Himmersyssel]]."<ref>Jonge, s. 749</ref> I [[Ove Sogn]] omtales "det røde Huus, som ogsaa kaldes Færgestedet, liggende ved [[Mariager Fjord|Mariagerfiord]] lige over for [[Mariager]]."<ref>Jonge, s. 637</ref>
==== Vendsyssel ====
| |||