Trelleborg (ringborg): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Uløste gåder: har det relevans? Tag: 2017-kilderedigering |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 2:
[[Fil:Ringborge.jpg|thumb|Trelleborge i vikingetidens Danmark]]
'''Trelleborgene''' er [[ringborg]]e, som blev opført med et formodet militært formål i det danske område i [[vikingetid]]en. De er dateret til sidste halvdel af 900–tallet og har en ensartet grundplan: En præcist udformet [[cirkel|cirkulær]] vold, en port i hvert af de fire verdenshjørner, en borgplads, som er opdelt i fire ens dele af to veje, der var vinkelrette gennem borgenes centrum, samt bygninger, der er udformet som firelængede gårde. Andre typer ringborge kan også være forsynet med volde, men er ikke fuldstændigt cirkulære af form med porte placeret i verdenshjørnerne.
Borgene var kun i brug i kort tid, og efter at være blevet genopdaget i midten af 1900-tallet har de givet anledning til en række spørgsmål om baggrunden for og formålet med deres opførelse.
Linje 17:
* [[Trelleborg (Slagelse)|Trelleborg]] ved [[Slagelse]]
* [[Trelleborg (Trelleborg)|Trelleborg]] ved [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] i [[Skåne]]
Af disse antages i hvert fald Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg ved Slagelse at være opført af samme bygherre og på samme tidspunkt, ca. år 980.
[[Trelleborg (Trelleborg)|Trelleborg]] i Skåne er formentlig opført omkring år 800 med en anderledes bebyggelsesstruktur. Den er derfor efter den skarpeste definition ikke en "Trelleborg". Udgravningerne peger på, at den skånske borg har været en såkaldt ''"tilflugtsborg"'', som ikke har været permanent beboet, men kun taget i funktion, når befolkningen har været truet af fjender, der kom fra østersøområdet <ref>Olesen, Martin Borring, Trelleborg eller ej? KUML 2000 – årbog for Jysk Arkæologisk Selskab</ref>. [[Borgring]] har heller ikke efterladt tegn på bebyggelse, hvilket peger på, at borgene kan have haft forskellige funktioner.<ref>[https://videnskab.dk/kultur-samfund/vikingeborg-ved-koege-mystificerer-arkaeologer ''Vikingeborg ved Køge mystificerer arkæologer'', Videnskab.dk] Hentet de 25, juni 2019</ref>
Linje 76:
== Dateringen ==
Poul Nørlund daterede borgene til at være opført i sidste halvdel af 900–tallet, en opfattelse, Else Roesdahl støttede i sin gennemgang af Fyrkat.<ref name="Roesdahl (1977)" /> I 1979 lykkedes det [[Dendrokronologi|dendrokronologer]] at datere træstykker fra [[Trelleborg (Slagelse)]], som dels var fundet i broen over den ydre voldgrav og dels i en palisade i bunden af den indre voldgrav, til at være fældet i juni eller juli 980. Da træstumper fra [[Fyrkat]] ligeledes kunne dateres til omtrent samme tidspunkt, ser spørgsmålet om opførelsestidspunktet ud til at være afklaret. Udgravningen her tyder i øvrigt på, at opbygningen af volden ikke er helt tilendebragt, men at den eksisterende del af volden er anlagt i samme arbejdsgang.<ref name="Roesdahl (1977)" />
Aggersborg og Nonnebakken er [[Kulstof 14 datering|kulstof 14-dateret]] til omtrent samme tid som de to andre borge, men denne dateringsmetode er forbundet med en vis usikkerhed. Alligevel anses de i størsteparten af faglitteraturen for at være bygget samtidig med de to andre borge<ref name="Sco">[[Benito Scocozza]] og Jensen, Grethe (1999) s. 47, er blot én af mange fremstillinger, der drager denne konklusion.</ref>, fordi voldgraven har V-form, med en smal spids bund, en form som er sjælden.
Linje 88:
En anden mulighed, som foreslås er, at den militære organisation alene havde kapacitet til at bygge anlæggene.<ref>Aksel E. Christensen (1970)</ref> Dette synspunkt har siden udgravningen af Fyrkat været det dominerende blandt eksperterne.
I 2003 lancerede Niels Hybel en nytolkning af borgene og de andre store vikingetidsanlæg fra perioden ca. 965-980. Pointen i den meget komplekse argumentation er, at borgene er anlagt af den tyske kejsermagt som led i en europæisering af Danmark.<ref>Hybel (2003).</ref> Andre historikere har dog afvist denne teori som ren spekulation.<ref>Se f. eks. [http://www.historisktidsskrift.dk/Diskussion/24092004.html; anmeldelse af Anders Bøgh i [[Historisk Tidsskrift]]].</ref>
== Ibrugtagen og anvendelse ==
Linje 115:
==== Tvangsborgteorien ====
Af landeværnsteorien udsprang ideen om borgene som [[defensiv]]e anlæg, og tvangsborgteorien er en udbygning af den oprindelige opfattelse. Argumentet er, at Harald Blåtand byggede borgene som kongens værn mod et oprørsk folk. Tage E. Christiansen antog således, at de spredte befæstninger ud over hele landet må betyde, at fjenden var overalt i landet, dvs. at der lokalt blev organiseret oprør mod kongemagten.<ref>T.E. Christiansen (1970)</ref> Teorien kan løse et problem, som knytter sig til de få skriftlige kilder, idet der findes flere beretninger om, at Harald var under stærkt lokalt pres og muligvis ved at miste magten omkring 980. Teorien er stadig meget udbredt i lærebøger i historie.<ref name="Sco"/>
Tvangsborgteorien efterlader dog mange ubesvarede spørgsmål fx anfører kritikken, at det på denne baggrund er svært at forklare borgenes samtidige opførelse, storstilede præg og geografiske beliggenhed.<ref>I et relativt kort afsnit i sin bog fremfører Aksel E. Christensen (1969) denne kritik af teorien, jf. s. 446 – 452</ref>
==== Træningslejrteorien ====
Linje 124:
=== Administrationscenterteorien ===
[[Else Roesdahl]] er enig med de ovennævnte i, at anlæggene er led i dannelsen af centralmagten, men mener ikke, at de fortrinsvis har været rettet mod folket. Roesdahl tillægger i stedet Haralds administrative magtapparat en omfattende kontrolfunktion. Borgene var det militære støttepunkt, centrum for indsamling af afgifter, der tilfaldt kongen, udgangspunkt for retshåndhævelse, [[mønt]]slagning og husning af krigere knyttet til kongen.<ref name="Roesdahl (1977)"/> [[Ravningbroen|Broen over Ravning enge]] antages at være opført som et led i denne udbygning af [[infrastruktur]]en.
Også overfor disse argumenter har kritikere rejst tvivl, baseret på placeringen af borgene, og endvidere på det faktum, at Roesdahl på grundlag af gravfundene selv konkluderer, at Fyrkat ikke havde noget påfaldende militært præg, ligesom gravfundene ikke omfattede en overrepræsentation af mænd.
Linje 134:
Alligevel har teorier, der knytter borganlæggene til [[søfart]]en fået en ny aktualitet, efter at en repræsentant for projekt ”kongens borge” har udtalt, at de supplerende fund tyder på, at borgene har haft ”stor maritim betydning”<ref>Anders Dorsat i et interview med Berlingske Tidende, hvor han som indicium nævner et fund af rester af skibsnagler på marken mellem Trelleborg og den nærliggende å. jf. "[http://www.berlingske.dk/viden/vikinger-spiste-grisetaeer Vikinger spiste grisetæer]". ''[[Berlingske]]''.</ref>, ligesom de ligger strategisk godt placeret i forhold til søvejene.
==== Religiøs betydning ====
Arkæologen [[Søren Nancke-Krogh]] har fremsat en teori om, at borgene har fungeret som klostre. Hans tolkning tager udgangspunkt i en teori om en tidlig [[katolicisme|ikke-katolsk]] kristendom i vikingetidens Danmark. Han underbygger den med en række arkæologiske fund fra [[Trelleborg (Slagelse)|Trelleborg]] og Fyrkat blandt andet bestående af lægeurter og kaninfostre, som blev spist i den kristne [[faste]]periode.
Yderligere tolker han borgenes grundplan som et cirkelkors, der i [[Ezekiel]]s version af bibelen er symbol på det himmelske [[paradis]].<ref>I: Nancke-Krogh, Søren (1995)</ref>
==== Beskyttelse af Aarhus ====
Linje 146:
== Uløste gåder ==
De mange spekulationer og alternative teorier er et udtryk for, at der stadig er en del uløste spørgsmål om borgenes formål og anvendelse, som ingen af de nævnte teorier giver fyldestgørende svar på. Blandt de mest omdiskuterede problemstillinger er:
# Ikke alle trelleborge er hævet i niveau i forhold til det omkringliggende terræn, som det i øvrigt er typisk for borganlæg, da det giver bedre udsyn, bedre forsvarsmuligheder, samt gør det sværere for angribere at forcere befæstningens palisader. Dog er Fyrkat bygget på en bakke omgivet af enge og moser, ligesom Trelleborg på den ene side er beskyttet af enge og til den anden side af en å, og har været befæstet i stenalderen.
# Trelleborgene har 4 indgange, hvilket er atypisk for et borganlæg. Et borganlægs svageste led vil altid være indgangen, og her har trelleborgene fire indgange at forsvare. Forklaringen kan dog være at man havde mandskab nok, og det derfor var en fordel med flere udgange, så at man kunne gøre udfald. Ringmuren om tårnet i [[Gurre Slot]] har også fire adgangsveje.
Linje 180:
* Hybel, Niels (2003): ''Danmark i Europa 750-1300'' Museum Tusculanums Forlag.
* Lund, Niels (1997): ''Leding, næsegæld og kongemagt'', Jyske Samlinger : Samlinger Til Jysk Historie Og Topografi
* Nancke-Krogh, Søren (1995): ''Stenbilleder i danske kirker''. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København
* [[Poul Nørlund|Nørlund, Poul]] (1948): ''Trelleborg''. Nordiske Fortidsminder IV: I (with English summary)Det kgl. nordiske Oldskriftselskab
* Nielsen, Leif Christian: ''Trelleborg''. Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie. 1990
Linje 198:
{{Vikingetid|state=collapsed}}
{{lovende}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Trelleborge| ]]
| |||